Forum-arkiv

 Velkommen til arkivet

Her finder du arkiverede artikler og forumtråde fra Naturbasens nu lukkede hjemmeside "Danmarks Fugle og Natur".

Du kan benytte det nye forum "Artsbestemmelse", hvis du har brug for hjælp til identifikation af dyr, planter eller svampe fundet i Danmark.

Opret ny artsbestemmelse

28. april 2013

Ældre hvepsebo i fuglekasse

En af mine fuglekasser har aldrig rigtig været en succes, - den er nordvendt, havde mejseflyvehulstørrelse. Den har altid været plaget af insekter, der har bygget bo i den.

Nu har jeg haft kassen nede for at ændre flyvehulstørrelsen til Rødstjert eller Broget Fluesnapper. Der var virkelig noget for mig at komme efter i kassen : foruden en død Musvit og en mængde byggemateriale til en mejserede var der to slags insektboer, den ene meget lig et papirbo af Gedehams, hvis bo jeg her vedhæfter til evt. kommentarer. Den første kalder jeg papirbyggeren, - den minder om en Gedehams af en slags. Måske er Gedehamsen ikke blevet helt færdig med sine planer : der er kun én etage, som hang i en stilk i mejsekasseloftet under en "paraply" af samme farve som cellerne. Cellernes tværmål er 7 mm.

Er der nogen, der har kommentarer ?

Hilsen, Hans


Foto: Hans Øllgaard

De senest indberettede arter i Naturbasen: