Forum-arkiv

 Velkommen til arkivet

Her finder du arkiverede artikler og forumtråde fra Naturbasens nu lukkede hjemmeside "Danmarks Fugle og Natur".

Du kan benytte det nye forum "Artsbestemmelse", hvis du har brug for hjælp til identifikation af dyr, planter eller svampe fundet i Danmark.

Opret ny artsbestemmelse

8. maj 2013

Hvilken flue med langt sugerør?

Min have i Malling, 6.5.2013:

Denne flue sad på påskelilje (en af dem med hvidlige yderste kronblade, kun trompeten er gul). Den var vel 10-11 mm lang, med ganske smal krop. Jeg synes, den ser så urkomisk ud med sit lange - for mig at se også ret trompetformede - "sugerør" :-), at jeg bliver nødt til at spørge efter dens ID, selv om chancerne for svar måske ikke er store. Jeg har nemlig ikke andre bare tilnærmelsesvis gode billeder. Dels blæste det ad H... til, så hele blomsten konstant gyngede og svajede, og dels blev fluen siddende i denne stilling, hvor jeg ikke kunne komme til at "skyde" fra andre vinkler. Og så er den jo altså helt snasket til i pollen...

Kan sugerørsfluen mon alligevel identificeres?

Vh Elisabeth


Foto: Elisabeth Siegel

De senest indberettede arter i Naturbasen: