Velkommen til arkivet

Her finder du arkiverede artikler og forumtråde fra Naturbasens nu lukkede hjemmeside "Danmarks Fugle og Natur".

Du kan benytte det nye forum "Artsbestemmelse", hvis du har brug for hjælp til identifikation af dyr, planter eller svampe fundet i Danmark.

Opret ny artsbestemmelse

12. maj 2013

I selskab med Rørhøgen

Efter at have fået hjælp til ID for ca. 14 dage siden, har jeg være ret fascineret af denne store fugl - Rørhøgen.

Har efterfølgende set den flere forskellige steder her på egnen, og kan nu også øjne den på afstand. Så sent som ét sted i går og nu også andet sted i dag.

Det har været spændende (og forhåbentlig) også lidt lærerigt at følge, se og iagttage dens adfærd.

Fulgte den i dag i ca. 1/2 time, hvor den fløj væk, men kom tilbage igen hver gang til "stam-pladsen", hvor jeg sad i bilen og ventede på den.

På et tidspunkt, hvor jeg stod ud af bilen for bedre at kunne tage fotos af den, - ja så synes jeg egentlig den kom lige lovlig tæt på mig. Blev ret overrasket samtidig med at jeg skulle lade de forbipasserende biler komme forbi. Så derfor er "det tæt-på-foto" ret så sløret. (Beklager)

Ville bare lige fortælle om denne oplevelse. Spændende at være der, når nu jeg kan hæfte "Rørhøg" på den.



Foto: Karen Thomsen

De senest indberettede arter i Naturbasen: