Forum-arkiv

 Velkommen til arkivet

Her finder du arkiverede artikler og forumtråde fra Naturbasens nu lukkede hjemmeside "Danmarks Fugle og Natur".

Du kan benytte det nye forum "Artsbestemmelse", hvis du har brug for hjælp til identifikation af dyr, planter eller svampe fundet i Danmark.

Opret ny artsbestemmelse

21. marts 2005

Overgreb på sjælden, fredet bregne

Forleden var jeg igang med at grave humlerødder op nede fra lunden, til udplantning andetsteds i haven. Da jeg var færdig opdagede jeg et par små, sjove blade i bunden af trillebøren.

De var 8-10 cm lange med omtrent æggeformede afsnit og en mørk stilk. Jeg kunne se, at det var en bregne og at jeg ikke havde set sådan een før. Den gamle, veltjente Rostrups flora kom frem og planten blev bestemt til en Rundfinnet Radeløv. Iflg. floraen er den ikke registreret i "mit" distrikt (28). På nettet var der en side fra Skov og Naturstyrelsen, hvori man opfordrer folk til at oplyse om fund af planten.

Den næste dag gik jeg derfor ned i lunden, for at finde et frisk blad til "dokumentation" af mit fund. Efter flere dages søgen må jeg desværre konkludere, at der ikke er flere bregner at finde.

Interessant nok var der, ved siden af SNs side en anden henvisning. Her står bl.a. "- Der er desværre også folk, som fjerner planterne fra naturen, men skulle man være glad for planten, kan den købes eller bestilles i næsten alle danske havecentre."

Skal jeg råde bod på min brøde ved at købe og plante en ny - eller flere?

Jens


De senest indberettede arter i Naturbasen: