Forum-arkiv

 Velkommen til arkivet

Her finder du arkiverede artikler og forumtråde fra Naturbasens nu lukkede hjemmeside "Danmarks Fugle og Natur".

Du kan benytte det nye forum "Artsbestemmelse", hvis du har brug for hjælp til identifikation af dyr, planter eller svampe fundet i Danmark.

Opret ny artsbestemmelse

30. april 2007

Fotosafari på Molslaboratoriet, 29/4 2007

Sølle 10 deltagere var mødt op på denne tur, der ellers var blevet massivt omtalt på bl.a. TV2 Østjylland. De synes åbenbart, at turene lyder mere spændende end folket gør.... ;)

Det handlede om at få nogle motiver i søgeren. Solen var ekstremt skarp, så der var svære belysningsproblemer, men alligevel gik det ud over stepperne - i første omgang på jagt efter firben, som var på fleres ønskeseddel.

Vi fandt talrige mark- og almindeligt firben, som blev knipset fra alle sider. Af edderkopper bemærkedes mængder af almindelig rovedderkop, Pardosa saltans samt kilekæmpejæger tillige med et par søde springedderkopper, nemlig Heliophanus cupreus og Aelurillus v-insignitus.

Ved et læfyldt slåenkrat myldrede det med svirrefluer, især gulfodet dyndflue, men resten fløj rundt på afstand og lod sig ikke fange til nærmere identifikation. Øv.

Sommerfugle var sædvanen tro talrigt repræsenteret med lille ildfugl og citronsommerfugl i mængder, dagpåfugleøje, okkergul randøje, grøn busksommerfugl, nældesommerfugl i mere beskedne antal samt endelig en spættet bredpande, som var årets første.

Ligeledes var der pænt med syngende fugle, bl.a. rødstjert, tornsanger og gærdesanger, og ydermere blev der set spætmejse, sumpmejse og stor flagspætte. Umiddelbart inden turen lod tre røde glenter sig se, og undervejs blev det til en håndfuld musvåger.

Efter et par timer i det skarpe solskin var folk møre, men tilsyneladende godt tilfredse..... Nu vil vi godt snart have noget vand, inden alt tørrer ud.

Artslisten fra turen kan det næste stykke tid ses her www.fugleognatur.dk/lokalitet...


Foto: Morten DD Hansen

De senest indberettede arter i Naturbasen: