|
|
|
Det trækker op til efterårsaftale om natur og landbrug
Der er stærke politske kræfter igang for at få en aftale i folkefinget omkring natur og landbrug på baggrund af Natur- og Landbrugskommissionens anbefalinger. Det er er stort! Og det er vigtigt, at vi, for hvem naturen og biodiversiteten fylder meget, blander os. - Selv om det kan være lidt svært at abstrahere i denne tid, hvor der sker så meget. Jeg har lagt følgende debatindlæg ind på Altinget (Altinget er et betalingsforum, som man ikke kan linke til, me3d mindre man er abonnent). Jeg synes, det vil være godt med nogle reaktioner og kommentarer. Her er indlægget: Det er rigtigt, at det her er en vigtig sag, som skal have grundig behandling. Men produktionen i landbruget kan ikke øges, uden at det for negative effekter for natur og miljø. Vægten i produktionen skal ændres fra kvantitet til kvalitet, og på det lidt længere sigt skal vægtes en overgang til større vegetabilsk fødevareproduktion til fordel for den animalske. Det bliver under alle omstændigheder en nødvendighed, hvis vi med 9-10-11 mia mennesker på Jorden, også vil have plads til noget natur og biodiversitet. Lad os få kødforbruget i de udviklede lande ned på, hvad det var i 1960erne. Det er en væsentligt del af bæredygtigheden i landbruget og ellers. De såkaldte robuste jorder, der kan bære mere intensiv dyrkning og gødskning, og som også kommissionen er inde på, de findes ingen steder. Derimod er produktionen alt for intensiv på størstedelen af landbrugsarealet. Et paradigmeskift bør indebære, at forureneren-betaler-princippet implementeres fuldt ud for landbrugserhvervet. - Så skal den enkelte landmand ret langt ud ad vejen have metodefrihed til at opfylde de krav, samfundet stiller. Forureneren-betaler-princippet skaber ikke i sig selv mere og bedre natur, men det giver et væsentligt bedre grundlag for at arbejde for mere natur og bedre miljø. Afgørende er også, at der kommer styr på drænudledningerne til vandløb og søer. Drænudledninger tæller nu som diffuse kilder, som lodsejeren ikke er ansvarlig for; det er helt afgørende, at det bliver lavet om. Der bør foretages en landdækkende kortlægning af dræn, som så bliver offentligt tilgængelig på Miljøportalen. Der ligger allerede mange, ikke-offentligt tilgængelige oplysninger hos Orbicon (tidl. Hedeselskabet) o.a. steder. I Sverige gælder forureneren-betaler princippet for landbruget på disse områder. Drænvand, der ledes ud i vandløb skal gennem sedimentationsbassiner og rodzoner; det kan man jo lade sig inspirere af. Det vil være rimeligt at lette økologisk og andet natur- og miljøvenligt landbrug for afgifter, som påhviler det industrielle storlandbrug, svarende til, at fælles natur og miljø belastet mindre. Et vigtigt punkt, som natur- og landbrugskommissionen tilsyneladende har glemt, er den stigende brug af meget tunge maskiner, der i ekstrem grad bidrager til fænomenet traktose, som har været kendt en årrække. Mon ikke det meste brokkeri over dårlig afvanding af marker og råb om mere effektive dræn o.s.v. reelt skyldes traktoseproblemer; vandet kan simpelthen ikke synke effektivt i jorden! De meget tunge maskiner: mejetærskere o.s.v. fungerer tilsyneladende også som en slags potensforlængere: jo større og tungere maskiner jo bedre. JO større voldtægt af naturen, jo dygtigere landmand. Der skal virkelig et dybtgående paradimeskift til: landbrug skal drives med og ikke imod naturen. Dertil er det bydende nødvendigt, at kommunerne effekttivt håndhæver den lovgivning, der er blevet ansvarlige for omkring §3, hensyn til beskyttede arter (BIlag II og iv-ARTER), drænlov, okkerlov o.s.v. Dt er nødvendigt at folketinget erkender, at der skal være et skærpet tilsyn med kommuner omkring deres administration og ansvarsvaretagelse her. Det er nødvendigt at se på ordninger, der befordrer pleje af de beskyttede naturtyper: mose, eng, overdrev, hede, strandeng, overdrev, søer. Der skal også øget fokus på natur- og miljøvenlig skovdrft, også i private skove. Deer må etablerers effektive og attraktive ordninger for især de private skove. |
