Velkommen til arkivet

Her finder du arkiverede artikler og forumtråde fra Naturbasens nu lukkede hjemmeside "Danmarks Fugle og Natur".

Du kan benytte det nye forum "Artsbestemmelse", hvis du har brug for hjælp til identifikation af dyr, planter eller svampe fundet i Danmark.

Opret ny artsbestemmelse

13. juni 2013

Rødbrun bille med hårede ben

I Virksund, i skov/mosepræget område, mødte jeg d.10.6.2013 denne temmelig flotte bille. Jeg mener, at den var omkring 8 mm lang.

Billedet her "snyder" desværre, idet det var umuligt for mig at tage foto så at sige vinkelret på billens længdeakse. Billen var på vej op ad et skrånende blad og fremtræder dermed i forkortet perspektiv - på billedet ser den jo nærmest mariehøneagtigt kortrumpet ud, og det var på INGEN måde tilfældet. Bagkroppen var pænt lang, men en god portion af den er usynlig på billedet - pokkers!

Kendetegn at bide mærke i: flot skinnende vingedækker, rødfarvede med et lille "touch" af brunt. - Lille sort scutellum, omgivet af et lettere mørktonet område af vingedækkernes røde. Ihvertfald de to bageste benpar har påfaldende kraftig, hvidlig behåring på lår og skinneben.

Jeg har flere billeder, hvis der skulle være brug for at fokusere på noget, der ikke ses så godt her. Kun resten af bagkroppen kan jeg DESVÆRRE ikke hjælpe med! :-S

Jeg vil være meget taknemmelig, hvis nogen kan hjælpe mig frem til en ID af denne.

Vh Elisabeth


Foto: Elisabeth Siegel

De senest indberettede arter i Naturbasen: