Forum-arkiv

 Velkommen til arkivet

Her finder du arkiverede artikler og forumtråde fra Naturbasens nu lukkede hjemmeside "Danmarks Fugle og Natur".

Du kan benytte det nye forum "Artsbestemmelse", hvis du har brug for hjælp til identifikation af dyr, planter eller svampe fundet i Danmark.

Opret ny artsbestemmelse

14. december 2003

Indtast aflæsninger af kortnæbbede gæs on-line

Danmarks Miljøundersøgelser (DMU) har netop lanceret en ny hjemmeside, hvor det er muligt at indtaste aflæsninger af halsbåndsmærkede kortnæbbede gæs on-line.

Siden 1990 har DMU udført mærkning af Svalbard-bestanden af kortnæbbede gæs. Mere end 2000 kortnæbbede gæs er blevet forsynet med en blå halsring med en 3-cifret kode, som kan aflæses ved hjælp af et teleskop. I årenes løb er halsringene blevet aflæst ca. 132.000 gange inden for gæssenes udbredelsesområde.

Man kan nu indtaste sine observationer direkte i DMU´s database og se sine registreringer on-line i sammenhæng med tidligere aflæsninger. Det er desuden muligt at søge efter ældre aflæsninger og se listen over gæssenes rastepladser. På hjemmesiden findes også en liste over koder på ringmærkede gæs og relevante publikationer.

Observationerne er med til at give forskerne vigtige informationer om trækbevægelser, valg af lokalitet og bestandsomsætning m.m. Projektet udføres i samarbejde med partnere i Belgien, Holland og Norge.

Adressen er pinkfoot.dmu.dk - her findes yderligere oplysninger om indtastning af aflæsninger.


Foto: DMU

De senest indberettede arter i Naturbasen: