Velkommen til arkivet

Her finder du arkiverede artikler og forumtråde fra Naturbasens nu lukkede hjemmeside "Danmarks Fugle og Natur".

Du kan benytte det nye forum "Artsbestemmelse", hvis du har brug for hjælp til identifikation af dyr, planter eller svampe fundet i Danmark.

Opret ny artsbestemmelse

26. juni 2013

Overrendt af byduer i forstaden

Da jeg boede i Holte for 4 år siden, fandt en flok "byduer" frem til min have. De var meget smukke og sunde at se på, og flokken bestod af ca. 10 individer. Jeg fodrede fugle i stor stil, og det var naturligvis det, de blev tiltrukket af.

Nu har jeg så boet i Virum i 4 år, og her i vinter blev vi fundet af flokken (går ud fra det er den samme). Den er dog nu blevet større (én dag talte jeg 25 individer), og det er ved at drive os alle sammen til vanvid.

Jeg er en stor dyreven, og har plads til alle. Men disse duer gør ingen nytte. De sidder kun på tagene og i tagrenderne, aldrig i træerne som ringduer. De "klatter" på fliser og larmer med deres kurren. Og sidder på stribe og venter på, at der falder en krumme et sted. Jeg har ALDRIG set dem gå i græsset og finde foder.

Mit spørgsmål går nu på, hvor mon sådan en flok stammer fra (de er ikke ringmærket)? Lever de mon kun af det, folk fodrer fugle med? Hvorfor har de ikke naturlige vildfugle-gener som at lede efter mad, eller sidde i et træ eller en busk?

Vi har sat vores hus til salg (dog ikke på grund af dem :-), og satser på, de ikke finder os i det nye hus vi flytter til.

Venlige hilsner

Charlotte



Foto: Charlotte Jul Hansen

De senest indberettede arter i Naturbasen: