Velkommen til arkivet

Her finder du arkiverede artikler og forumtråde fra Naturbasens nu lukkede hjemmeside "Danmarks Fugle og Natur".

Du kan benytte det nye forum "Artsbestemmelse", hvis du har brug for hjælp til identifikation af dyr, planter eller svampe fundet i Danmark.

Opret ny artsbestemmelse

9. juli 2013

Natsværmer i solskin

Igen spørger jeg om noget uden at have et billede. Sommerfuglen som så ud som en natsommerfugl var i haven i højt solskin midt på dagen for en måneds tid siden, tre uger måske. Jeg kunne ikke holde kameraet med en brækket højre arm - og fotohandleren havde ikke et kamera til venstre hånd. Men selv om jeg havde stået der med et kamera, er det slet ikke sikkert, at jeg havde fået et brugbart billede.

Sommerfuglen var musegrå som jeg husker det - med et afgrænset gråsort bånd skråt ned fra yderkanten på en venstre vinge. Den sad stille i meget kort tid. Ellers sugede den af en staude-storkenæbs blomster samtidig med at den slog med vingerne som en kolibri gør - det har jeg ikke set før. Og så fløj den væk.

Kan den genkendes efter beskrivelsen? Jeg har set på mange billeder i galleriet uden at finde den.

:-) KirstenN

De senest indberettede arter i Naturbasen: