Forum-arkiv

 Velkommen til arkivet

Her finder du arkiverede artikler og forumtråde fra Naturbasens nu lukkede hjemmeside "Danmarks Fugle og Natur".

Du kan benytte det nye forum "Artsbestemmelse", hvis du har brug for hjælp til identifikation af dyr, planter eller svampe fundet i Danmark.

Opret ny artsbestemmelse

5. april 2005

Storken er landet i Vegger

Thomas Idskov oplyser til fugleognatur.dk, at storken i dag kl. 15.13 landede på reden i Vegger. Det er to dage senere end i fjor, hvor den enlige stork fik lov at vente på sin mage indtil 28. april. Sidste år fik parret to unger på vingerne.

Op gennem 1990erne havde vi ganske få ynglepar her i landet, men år 2000 blev det sidste med storkeunger i Danmark. På mirakuløs vis vendte to par tilbage til de sidst kendte lokaliteter i Ribe og Vegger i 2004. Også parret i Ribe fik unger på vingerne i 2004.

Nu ventes der med spænding på, at reden i Ribe indtages, mens der krydses fingre for, at den enlige han i Vegger ikke kommer til at vente forgæves.


De senest indberettede arter i Naturbasen: