Navn |
Forum -> Tovingede insekter
-> Seneste tråde | Aktive tråde | Ny tråd | Ubesvarede tråde
|
 Elisabeth Siegel
|
Hvilket virkelig mystisk stankelben? (Læst 431 gange) Postet d. 09-08-13 kl. 23:10
|
I mine "arkiver" genfandt jeg igår tilfældigt et par fotos af et stankelben, som jeg på forhånd havde opgivet at få bestemt nærmere, da der ikke var informationer nok i billederne (end ikke KØNNET er umiddelbart indlysende for mig!). Grunden til den utilstrækkelige information er, at dyret, som blev fotograferet to aftener i træk, ved begge lejligheder havde slået sig ned et stykke over min hovedhøjde, så jeg ikke kunne komme til at se den forreste del af dyret ordentligt.
Men nu er jeg blevet så ekstremt nysgerrig m.h.t. dyrets ID, at jeg gerne vil høre, om det bare kan bestemmes til slægt, eller om der ellers er noget at sige om det. Det synes hverken at dreje sig om slægten Tipula eller slægten Nephrotoma, og så er jeg for alvor ude på det dybe vand.
Billederne er fra vor sommerhusgrund i Virksund, skov/mosepræget område. Jeg sender 2 stk.; det første er fra d.20.7.2013, hvor dyret sidder på en rødvinssnor:
(fortsættes)
.jpg) Foto: Elisabeth Siegel Klik på billedet for original størrelse (1065 x 1373)
|
Besvar | Kommentér
|
 Elisabeth Siegel
|
#1 Kommentar postet d. 09-08-13 kl. 23:15. Emne: Hvilket virkelig mystisk stankelben?
|
Næste billede er fra d.21.7.2013, hvor dyret sad endnu højere (suk!).
Jeg forventer ingen bestemmelse til art. Egtl. forventer jeg slet ingenting, men jeg er bare SÅ mystificeret af dét, man trods alt KAN se på billederne, at jeg vil være taknemmelig for enhver informationsstump, der måtte flyde i min retning ang. dette stankelben!
Vh Elisabeth
.jpg) Foto: Elisabeth Siegel Klik på billedet for original størrelse (793 x 1061)
|
Besvar | Kommentér
|
 Line Sabroe
|
#2 Kommentar postet d. 10-08-13 kl. 15:08. Emne: Hvilket virkelig mystisk stankelben?
|
Hej Elisabeth
Lidt billedsøgning på nettet førte mig til en gammel tråd her på forummet med et lignende dyr. - se linket HER
Der er tilsyneladende tale om en familie, der hedder Limoniidae og altså ikke et stankelben.
VH Line
|
Besvar | Kommentér
|
 Elisabeth Siegel
|
#3 Kommentar postet d. 10-08-13 kl. 17:59. Emne: Hvilket virkelig mystisk stankelben?
|
Hej Line,
TUSIND tak for kommentar og link! Det ser da rigtigt ud - tænk, at du har gidet efterforske sådan noget for en anden... jeg er helt rørt. - Styltemyg, ja, jeg har set navnet før, men aldrig anet, hvad det stod for. Det var virkelig interessant at læse om. Endnu en gang stor tak!
Vh Elisabeth
|
Besvar | Kommentér
|
 Line Sabroe
|
#4 Kommentar postet d. 10-08-13 kl. 20:10. Emne: Hvilket virkelig mystisk stankelben?
|
Hej Elisabeth
Du er meget velkommen
For mig er det en stor del af underholdningen at prøve at svare på andres spørgsmål - jeg lærer jo selv en masse i processen.
VH Line
|
Besvar | Kommentér
|
|