Forside» I samarbejde med Naturhistorisk Museum Aarhus Log ind | Opret profil | Hjælp
fyld
23. september 2020
 

Forum

Forumoversigt | Start ny tråd | Seneste tråde | Aktive tråde | Ubesvarede tråde | Retningslinjer


Side 1 af 1 - Gå til side 1

 

Navn Forum -> Svampe og mykologi -> Seneste tråde | Aktive tråde | Ny tråd | Ubesvarede tråde

Lola Bentsen
Hvilken rørhat? Rødbrun hat og hvid stok (Læst 1374 gange) Postet d. 06-09-13 kl. 13:48
Jeg er nybegynder ud i svampe, men fandt en hel masse spændende rørhatte i dag, som jeg gerne vil bede om hjælp til at artsbestemme. Alle svampene er fundet i en sydsvensk bøgeskov med enkelte birketræer på Romeleåsen. Der var et relativt tykt lag bøgeblade på de fleste områder, hvor jeg fandt svampene.

Den første er ca. 9 cm, lodden hat, blåner let men relativt hurtigt, helt hvide rør og porer.

Først tænkte jeg, at det måtte være en Karl Johan, men den burde vel ikke blåne så hurtigt. Det gælder både stokken uden på og hele svampen inden i. Den var helt hvid uden på, da jeg plukkede den.

Hvilken rørhat? Rødbrun hat og hvid stok (Jeg er nybegynder ud i svampe, men fandt en hel masse spændende rørhatte i dag, som jeg gerne vil be)
Foto: Lola Bentsen
Klik på billedet for original størrelse (800 x 533)
Besvar | Kommentér

Torbjørn Borgen

Svaraktivitet:
    
(7382)
#1 Svar postet d. 06-09-13 kl. 13:55. Emne: Hvilken rørhat? Rødbrun hat og hvid stok
Hej Lola

Velkommen til F&N!

Det er en art i rørhatteslægten Skælrørhat / Birkerørhat, en af de røde eller orange arter, med skæl på stokken og som blåner, siden sværter ret hurtigt.

Artsbestemmelsen afhænger af om stokskællene var helt hvide først, (rød-)brune, eller sorte. Er du sikker på at der ikke var popler nær findestedet?

Hvis / når du har svaret kan vi forhåbentlig gå videre til artsbestemmelsen

Torbjørn Borgen (artskoordinator for svampe)

[Accepteret svar]

Besvar | Kommentér

Lola Bentsen
#2 Kommentar postet d. 06-09-13 kl. 13:56. Emne: Hvilken rørhat? Rødbrun hat og hvid stok
Denne stod et par meter derfra (men jeg spottede den først senere).

Hvilken rørhat? Rødbrun hat og hvid stok (Denne stod et par meter derfra (men jeg spottede den først senere).)
Foto: Lola Bentsen
Besvar | Kommentér

Torbjørn Borgen

Svaraktivitet:
    
(7382)
#3 Svar postet d. 06-09-13 kl. 14:07. Emne: Hvilken rørhat? Rødbrun hat og hvid stok
Lola, det er ikke til at komme en bestemmelse nærmere uden de oplysninger jeg efterlyser. Hvis der var popler i nærheden, så er det efter al sandsynlighed Orange Asperørhat, hvis der kun var birk skyder jeg på Rød Birkerørhat (den sidste har normalt kraftige, sorte stokskæl), mens den første har hvidlige, dernæst smudsigt rødbrune stokskæl. De er begge gode spisesvampe som godt gennemstegte, men ikke alle tåler dem!

Torbjørn

[Accepteret svar]

Besvar | Kommentér

Lola Bentsen
#4 Kommentar postet d. 06-09-13 kl. 14:09. Emne: Hvilken rørhat? Rødbrun hat og hvid stok
Jeg har taget dette billede lige i nærheden - jeg ved ikke, om du kan se noget ud af det. Den stod omme bagved disse træer ud mod en sti.

Hvilken rørhat? Rødbrun hat og hvid stok (Jeg har taget dette billede lige i nærheden - jeg ved ikke, om du kan se noget ud af det. Den stod o)
Lola Bentsen har vedhæftet dette billede
Besvar | Kommentér

Lola Bentsen
#5 Kommentar postet d. 06-09-13 kl. 14:12. Emne: Hvilken rørhat? Rødbrun hat og hvid stok
Mange tak for dit hurtige svar, Torben. Den lille var helt hvid på stokken, inden jeg rørte ved den. Jeg bemærkede godt, at den anden havde nogle mindre sorte markeringer. Dejligt at høre, at der er tale om spiselige svampe. Jeg må teste i små mængder, så vi lige sikrer os, at der ikke er problemer med allergi.

Tak for hjælpen.

Besvar | Kommentér

Lola Bentsen
#6 Kommentar postet d. 06-09-13 kl. 14:13. Emne: Hvilken rørhat? Rødbrun hat og hvid stok
Torbjørn... Undskyld!

Besvar | Kommentér

Lola Bentsen
#7 Kommentar postet d. 06-09-13 kl. 14:27. Emne: Hvilken rørhat? Rødbrun hat og hvid stok
Hej igen Torbjørn

Denne ældre svamp stod også ganske tæt på. Dermed er det naturligvis ikke sikkert, at det er samme sort.

Den lille svamp så som sagt helt hvid ud, inden jeg rørte ved den, men på dette eksemplar er skællene tydeligt rødbrune, som du også foreslog i første omgang. Så det tyder jo på Orange Asperørhat - og popler i nærheden!

Tusind tak for din hjælp!

Hilsen Lola

Hvilken rørhat? Rødbrun hat og hvid stok (Hej igen Torbjørn

Denne ældre svamp stod også ganske tæt på. Dermed er det naturligvis ikke sikke)
Lola Bentsen har vedhæftet dette billede
Besvar | Kommentér

Torbjørn Borgen

Svaraktivitet:
    
(7382)
#8 Svar postet d. 06-09-13 kl. 14:32. Emne: Hvilken rørhat? Rødbrun hat og hvid stok
Selv tak Lola!

Det er ikke til at se detaljer på træet til at sige noget om det. Dine oploadede motiver er alt for små, for træets vedkommende fotograferet på for lang afstand!

Hvis det er bøvlet, så prøv at få råd på fotoforum!

Jeg er overbevist nu om at det første eks. ER Orange Asperørhat!

Torbjørn

[Accepteret svar]

Besvar | Kommentér

Lola Bentsen
#9 Kommentar postet d. 06-09-13 kl. 16:13. Emne: Hvilken rørhat? Rødbrun hat og hvid stok
Hej igen

Da du i første omgang nævnte poppel, tænkte jeg på de meget høje, tynde poppeltræer fra min barndom og kunne derfor ikke komme på, at der havde været nogle i nærheden. Men efter lidt søgen på nettet, er jeg kommet frem til, at der faktisk nok var en del bævreasp i nærheden - også en poppel åbenbart. Og så er sagen i hvert fald helt klar!

Og ja, jeg har haft store problemer med at få billederne skaleret ned til 150 kb uden at miste detaljerne, så også tak for tippet om fotodelen her på forummet.

Bedste hilsner

Lola

Besvar | Kommentér

Side 1 af 1 - Gå til side 1

 




Email notificering
Du modtager en e-mail når dit indlæg besvares

Naturbasen ID

Kan du hjælpe med at bestemme arten herunder og færdigøre observationen?



Klik på billedet for mere information





Klik her for avanceret søgning i observationerne


Om www.fugleognatur.dk | Indhold | Vilkår | Kvalitetssikring | Hjælp | Retningslinier | Ordforklaring | Persondatapolitik | Translator