Billeder af klækkede individer af insekter som dokumentationsfotos giver en udfordring mht. fænologi og visning af aldersgrupper i galleriet. Derfor har vi netop tilføjet aktiviteten "kunstigt klækket" og ændret i retningslinjerne mht. indrapportering af klækkede individer i naturbasen:
Du må gerne indrapportere individer, som du har indsamlet i naturen og efterfølgende klækket under kunstige forhold for artsbestemmelse. Som udgangspunkt skal de, som alle andre fund, indrapporteres i Naturbasen som fundet den dag de er indsamlet og i det pågældende livsstadie. Der er dog en undtagelse. Hvis du gerne vil vise billedet af det klækkede individ, skal du indtaste en ny observation og her vælge datoen for indsamling, alderen efter klækning og aktiviteten ”kunstigt klækket”. Eksempel: Hvis du indsamler en puppe af Sølvhåret Fritflue d 15. marts og klækker den til imago under kunstige forhold d. 14. april, skal den indrapporteres som ”15 marts, Sølvhåret Fritflue 1 imago kunstigt klækket”. Herefter kan du uploade billedet af imago til observationen.
Du kan læse alle retningslinjer her: - se linket HER
Hilsen Thomas