Forside» I samarbejde med Naturhistorisk Museum Aarhus Log ind | Opret profil | Hjælp
fyld
26. februar 2020
 

Forum

Forumoversigt | Start ny tråd | Seneste tråde | Aktive tråde | Ubesvarede tråde | Retningslinjer


Side 1 af 3 - Gå til side 1 2 3

 Næste side | >>

Navn Forum -> Karplanter -> Seneste tråde | Aktive tråde | Ny tråd | Ubesvarede tråde

Anni Lene Nielsen
Hvilken mimoselignende plante? (Læst 3680 gange) Postet d. 01-10-13 kl. 14:51
Jeg har stoppet et frø i en potte med basilikum, men fuldstændig glemt, hvor det kom fra. Nu er der kommet en lille plante op, som forundrer mig, for hvad i alverden er det for noget? Kimbladene er kraftige og derfor troede jeg, at det var en kerne fra vandmelon. Men nu har den fået sådan et mimoseagtigt blad, som klapper helt sammen om aftenen?

Er der nogen, som kan afgøre, hvad det er og evt. om den kan overleve vinteren indenfor?

Venlig hilsen Anni

Hvilken mimoselignende plante? (Jeg har stoppet et frø i en potte med basilikum, men fuldstændig glemt, hvor det kom fra. Nu er der )
Foto: Anni Lene Nielsen
Klik på billedet for original størrelse (800 x 690)
Besvar | Kommentér

Ole B. Lyshede

Svaraktivitet:
    
(6841)
#1 Svar postet d. 01-10-13 kl. 18:57. Emne: Hvilken mimoselignende plante?
Vi er i en Bælgplante, og mimose kan nok ikke undtages, men det er svært at se nu. Du har sikkert grønne fingre og kan passe den til overlevelse.

Ole

[Accepteret svar]

Besvar | Kommentér

Anni Lene Nielsen
#2 Kommentar postet d. 02-10-13 kl. 00:09. Emne: Hvilken mimoselignende plante?
Hej Ole

Tak skal du have, så ved jeg ihvertfald, hvor den hører til. Jeg potter den om og ser om den overlever

Venlig hilsen Anni

Besvar | Kommentér

Anni Lene Nielsen
#3 Kommentar postet d. 27-10-13 kl. 23:34. Emne: Hvilken mimoselignende plante?
Hej Ole og I andre

Nyt om den mystiske plante. Mimose kan vist udelukkes, for bladene klapper ikke sammen, når man rører ved dem. Til gengæld klapper de helt sammen ind imellem og forbliver sådan i lang tid. De åbner sig ikke med lyset, så der må være en anden grund til de lukker. Her er et foto fra 18-10-13.

Der er en tand på spidsen af bladene. Måske betyder det noget?

Kan vi komme det nærmere nu?

Venlig hilsen Anni

Hvilken mimoselignende plante? (Hej Ole og I andre

Nyt om den mystiske plante. Mimose kan vist udelukkes, for bladene klapper ikk)
Foto: Anni Lene Nielsen
Klik på billedet for original størrelse (800 x 585)
Besvar | Kommentér

Ole B. Lyshede

Svaraktivitet:
    
(6841)
#4 Svar postet d. 28-10-13 kl. 09:34. Emne: Hvilken mimoselignende plante?
Der er mange bælgplanter med blade af den type. Mimose (Mimosa pudica) tror jeg heller ikke, at det er. Hvordan er luften i det rum, den står i? Hvis den er tør, kan det være grunden til, at planten klapper bladene i for at formindske den transpirerende overflade for at holde på vandet. Den lille spids har intet med det at gøre; det er bare en forlængelse af bladnerven. Ved grunden af småbladene og i øvrigt også bladene sidder et lille organ, en pulvinus, som efter forskellige stimuli kan klappe bladene sammen eller ud. Vi skal nok frem til eventuel blomstring før planten kan ID''es.

Ole

[Accepteret svar]

Besvar | Kommentér

Anni Lene Nielsen
#5 Kommentar postet d. 28-10-13 kl. 18:22. Emne: Hvilken mimoselignende plante?
Hej Ole

Ja, selvfølgelig er det for ikke at fordampe vand

Den står i vindueskarmen i mit køkken, og der er sol på, så det forklarer, hvorfor den lukker sig. Jeg flytter den et andet sted hen.

Jeg har tænkt på, om det kan være et træ, for stængelen er helt hård og fast som en stamme. Så kommer der måske ingen blomster før om lang tid. Kan det være en Akacie?

Venlig hilsen Anni

Besvar | Kommentér

Ole B. Lyshede

Svaraktivitet:
    
(6841)
#6 Svar postet d. 28-10-13 kl. 21:08. Emne: Hvilken mimoselignende plante?
Ja, jeg tror gerne på et træ. Som nævnt er der mange slægter i bælgplantefamilien med sådanne blade. På det her tidspunkt tør jeg ikke gætte på slægt eller art. Vi må se, hvor langt din tålmodighed og grønne fingre rækker.

Ole

[Accepteret svar]

Besvar | Kommentér

Anni Lene Nielsen
#7 Kommentar postet d. 28-10-13 kl. 21:21. Emne: Hvilken mimoselignende plante?
Hej Ole

Tak, Ole, den rækker langt, hvad denne her angår. Jeg er sikker på et træ nu, og jeg er kommet i tanke om en ting mere:

Kan du huske, da jeg sidste år spurgte på de røde frø, som du mente var Oxalis-frø? Jeg er næsten sikker på, at det er sådan et frø, jeg har sået, for jeg fandt et par stykker i haven på et hindbærblad igen i år. Jeg mener, at de endte i den urtepotte. Her er foto af frøet (28-08-13). Kan det være Akaciefrø?

Venlig hilsen Anni

Hvilken mimoselignende plante? (Hej Ole

Tak, Ole, den rækker langt, hvad denne her angår. Jeg er sikker på et træ nu, og jeg er k)
Foto: Anni Lene Nielsen
Klik på billedet for original størrelse (800 x 692)
Besvar | Kommentér

Ole B. Lyshede

Svaraktivitet:
    
(6841)
#8 Svar postet d. 28-10-13 kl. 21:46. Emne: Hvilken mimoselignende plante?
Det er absolut ikke Acaciefrø, som gerne er glatte, brune og ofte med en U-formet tegning. Oxalis? Vist ikke alligevel.

Ole

[Accepteret svar]

Besvar | Kommentér

Anni Lene Nielsen
#9 Kommentar postet d. 28-10-13 kl. 22:00. Emne: Hvilken mimoselignende plante?
Hej Ole

Tak, så slår jeg det ud af hovedet og afventer, hvordan træet udvikler sig vinteren over. Jeg vender tilbage, hvis der sker noget spændende.

Tak for din tålmodighed

Venlig hilsen Anni



Besvar | Kommentér

Side 1 af 3 - Gå til side 1 2 3

 Næste side | >>




Email notificering
Du modtager en e-mail når dit indlæg besvares

Naturbasen ID

Kan du hjælpe med at bestemme arten herunder og færdigøre observationen?



Klik på billedet for mere information





Klik her for avanceret søgning i observationerne


Om www.fugleognatur.dk | Indhold | Vilkår | Kvalitetssikring | Hjælp | Retningslinier | Ordforklaring | Persondatapolitik | Translator