Forside» I samarbejde med Naturhistorisk Museum Aarhus Log ind | Opret profil | Hjælp
fyld
14. april 2021
 

Forum

Forumoversigt | Start ny tråd | Seneste tråde | Aktive tråde | Ubesvarede tråde | Retningslinjer


Side 1 af 1 - Gå til side 1

 

Navn Forum -> Svampe og mykologi -> Seneste tråde | Aktive tråde | Ny tråd | Ubesvarede tråde

Torbjørn Borgen
Især til nye svampeinteresserede (Læst 687 gange) Postet d. 03-10-13 kl. 10:33
Det er dejligt at så mange nye, der ivrigt spørger og forsøger at bestemme svampe

I forbindelse med en periode sidste år hvor der kom lovlig mange ukritiske svar ind på svært bestemmelige arter, opfordrede jeg til at slå koldt vand i blodet og nøjes med at kommentere i første omgang, underforstået at afvente svar fra folk med stor erfaring.

Her vil jeg nøjes med at henvise til at der under de enkelte arter står om de er let eller svært bestemmelige, og hvordan man skal forholde sig når man indmelder svært bestemmelige arter. Jeg vil endvidere stærkt opfordre til at orientere sig i / evt. bruge bestemmelsesnøglerne på - se linket HER (gå ind på øverste bjælke under: ”find arter og nøgler”). Disse nøgler kan være en stor mundfuld for uøvede at bruge, men de vil i hvertfald kunne give et indtryk af om den art, man mener det er, er let eller svært bestemmelig, og hvilke bestemmelseskarakterer, der er vigtige.

På F&N ligger der også flere bestemmelsesnøgler under artikler, ligesom der , også under artikler” er generelle råd om indsamling og bestemmelse af svampe, dem vil jeg stærkt opfordre, nye svampeinteresserede til at læse.

Endelig har vi set nogle gange at der bliver lagt fotos op til bestemmelse, hvor stokbasis er skåret af, formentlig i forbindelse med rengøring, det er meget uheldigt, da vigtige bestemmelseskarakterer ofte sidder i stokbasis.

God svampejagt derude, nu hvor der endelig er ved at ske noget

Torbjørn Borgen (artskoordinator for svampe)



Især til nye svampeinteresserede (Det er dejligt at så mange nye, der ivrigt spørger og forsøger at bestemme svampe :-)
I forbindelse)
Torbjørn Borgen har vedhæftet dette billede
Besvar | Kommentér

René Dyrberg
#1 Kommentar postet d. 03-10-13 kl. 10:41. Emne: Især til nye svampeinteresserede
God pointe, Thorbjørn. Er i øvrigt på vej i skoven i dette herlige efterårsvejr

Besvar | Kommentér

Bodil Toft
#2 Kommentar postet d. 03-10-13 kl. 21:15. Emne: Især til nye svampeinteresserede
Hej Torbjørn, jeg synes I "garvede" brugere af F&N skal tænke på, at man som ny bruger på een eller anden måde får at vide, at det bestemt ikke virker logisk, at der er stor forskel på at klikke på "svar" i stedet for "kommenter" ...

Samtidig var det heller ikke logisk for mig (i begyndelsen), at hvis der var een der "svarede" på mit spørgsmål - så skulle man for alt i verden IKKE klikke på (accepter svar)! - Jeg tænkte da, at det ville være uhøfligt at lade være med at acceptere et svar, nå nu nogen havde ulejliget sig med at svare ...

Men det er nok svært at "idiotsikre" systemet

Hilsen, Bodil

Besvar | Kommentér

Torbjørn Borgen
#3 Kommentar postet d. 03-10-13 kl. 21:25. Emne: Især til nye svampeinteresserede
Ja Bodil, det må være svært for en nybegynder at gennemskue konsekvenserne af en kommentar i forhold til et svar, det er godt at du belyser den vinkel ; jeg føler mig også ofte fristet til at svare (af ren høflighed).

mvh, Torbjørn

Besvar | Kommentér

Bodil Toft
#4 Kommentar postet d. 03-10-13 kl. 23:04. Emne: Især til nye svampeinteresserede
Hej igen!

Jeg tror du har bedre kontakt med dem, der administrerer/laver systemet på denne hjemmeside. Derfor vil jeg komme med de tanker jeg har gjort mig, for hvordan man eventuelt kunne løse problemet:

1) Jeg mener det sådan set er (næsten) ligegyldigt, om folk (læs begyndere) svarer eller kommenterer, så længe modtageren ikke også er en begynder (der kunne tænkes at behandle "svaret" forkert).

2) Det vigtigste er, at dem der får et "svar" lader være med at klikke på "accepter svar", hvis ikke svampen/planten/dyret/osv har fået en sikker identitet.

Og her kan jeg jo komme med en tråd, som netop du har "svaret" på rigtig mange gange - uden at det var et "endeligt svar" - altså mere en slags "kommentar" ikke?

Her tænker jeg på #6, 8, 12, 16 og 18 (og Ebbes #13):

- se linket HER

3) Derfor foreslår jeg, at hvis man kommer til at klikke på "accepter svar", så kommer der et "stop-spørgsmål", hvor man bliver spurgt om virkelig mener at svampen/planten/dyret/osv har fået en identitet - eller er færdigdiskuteret ... eller hvad man nu kalder det

Hilsen, Bodil

Besvar | Kommentér

Torbjørn Borgen
#5 Kommentar postet d. 04-10-13 kl. 07:30. Emne: Især til nye svampeinteresserede
Jeg vil nærlæse dit svar i aften eller i morgen (er på vej i felten). Men kort sagt har de grønne flag to funktioner: 1. bekræftelse af bestemmelse, 2. bekræftelse af at man har modtaget et "tilfredsstillende" (oplysende, udvidende mv.) svar.

Diskussionen er vigtig, men du har lige så direkte adgang som alle andre til Thomas via support@fugleognatur.dk.

Jeg skal dog nok også tage det op, i det interne forum når jeg får tid igen Torbjørn

Besvar | Kommentér

Yvonne Engmann
#6 Kommentar postet d. 04-10-13 kl. 08:18. Emne: Især til nye svampeinteresserede
Hej Torbjørn

Dejligt med gode råd og den gode link.

Det er en spændende verden at træde ind i. En lille udfordring er det også.

Glad hilsen Yvonne

Besvar | Kommentér

Bodil Toft
#7 Kommentar postet d. 04-10-13 kl. 10:09. Emne: Især til nye svampeinteresserede
Hej igen Torbjørn!

Tak fordi du gider/orker at engagere dig i dette "problem" også

Jeg har nu ALTID fundet dine svar både tilfredsstillende, oplysende, udvidende osv. - men er det ikke sådan, at hvis jeg så havde "accepteret" dit svar, så havde jeg givet et grønt flag, og dermed udadtil "lukket" tråden?

Jeg noterer din opfordring til at henvende mig til Thomas i support og vil tage problematikken op med ham.

Jeg vil benytte den citerede tråd, og regner med du er indforstået

Hilsen, Bodil

Besvar | Kommentér

Side 1 af 1 - Gå til side 1

 




Email notificering
Du modtager en e-mail når dit indlæg besvares



Klik her for avanceret søgning i observationerne


Om www.fugleognatur.dk | Indhold | Vilkår | Kvalitetssikring | Hjælp | Retningslinier | Ordforklaring | Persondatapolitik | Translator