Forum-arkiv

 Velkommen til arkivet

Her finder du arkiverede artikler og forumtråde fra Naturbasens nu lukkede hjemmeside "Danmarks Fugle og Natur".

Du kan benytte det nye forum "Artsbestemmelse", hvis du har brug for hjælp til identifikation af dyr, planter eller svampe fundet i Danmark.

Opret ny artsbestemmelse

21. november 2013

Højstokket Støvbold?

Hej

Disse eksemplarer blev jeg aldrig helt afklaret med.

De to første billeder er af samme eksemplar fundet på sandet skovbund i Tornby Klitplantage (Hjørring kommune) d. 15. oktober i år.

Højde knap 10 cm. Jeg har en formodning om, at det er Højstokket Støvbold.

Men kan Krystal-støvbold helt udelukkes? Kan der således være tale om afgnedede eksemplarer af Krystal-støvbold? Dog kan det siges, at jeg så mange lignende eksemplarer samme dato.

Tredje billede er fra samme lokalitet, dog fra dagen før d. 14. oktober. Det er velsagtens Krystal-Støvbold? eksemplaret blot en anelse mindre end førstnævnte eksemplar.

Kan det afgøres om jeg har fundet begge arter?

Mvh. Ken


Foto: Ken Alminde

De senest indberettede arter i Naturbasen: