Forside» I samarbejde med Naturhistorisk Museum Aarhus Log ind | Opret profil | Hjælp
fyld
21. oktober 2021
 

Artikler

Artikeloversigt | Skriv ny artikel | Seneste artikler | Opdaterede artikler | Retningslinjer


Side 1 af 3 - Gå til side 1 2 3

 Næste side | >>

Navn Artikler -> Nyheder

Morten DD Hansen
PRESSEMEDDELELSE: Ny guldsmed fundet i Danmark (Læst 5230 gange) Postet d. 16-06-07 kl. 07:23
PRESSEMEDDELELSE: Ny guldsmed fundet i Danmark (Danmark er blevet endnu en dyreart rigere. 

Det er åbenbart ikke kun varm luft, der i den seneste)
Foto: Peder Raatz-Pedersen

Danmark er blevet endnu en dyreart rigere.

Det er åbenbart ikke kun varm luft, der i den seneste tid er blæst op over Danmark sydfra. Også en mængde dyrearter er fulgt med, herunder en smuk rød guldsmed ved navn rødåret hedelibel, som hidtil ikke har været kendt fra landet. Mandag d. 11. juni blev de første danske eksemplarer imidlertid fundet på Stevns. Fotografen Peder Raatz-Pedersen var ganske vist ikke helt sikker på, hvilken art der var tale om, men da han viste billederne til eksperterne på fugleognatur.dk, var sagen klar. Og begejstringen stor!

Rødåret hedelibel har en blodrød bagkrop og ligner flere andre arter til forveksling. Den kendes dog på, at den har lyserøde årer i vingerne, en gul stribe på brystet samt tydeligt blå øjne. Den er udbredt overalt i tropiske og subtropiske egne, men i de seneste år har den bredt sig voldsomt mod nord. Nu er turen kommet til Danmark, hvor den formentlig hurtigt vil etablere sig fast, akkurat som det for nylig er sket med dens kæmpestore blå fætter, kejserguldsmeden.

Den rødårede hedelibel yngler i lavvandede, solbeskinnede vandhuller. Vil man selv lede efter arten, anbefaler eksperterne, at man især kigger efter i den sydøstlige del af landet.

Læs mere om fundet her: - se linket HER

Kommentér

Jan Fischer Rasmussen
#1 postet d. 16-06-07 kl. 08:44. Emne: PRESSEMEDDELELSE: Ny guldsmed fundet i Danmark
Hmm jeg er ikke sikker på, at den hurtigt vil etablere sig fast. Den er en mere sydlig art end vore andre nytilkomne, men med store vandretilbøjeligheder, i England yngler den, men der er også lige det mildere, og selv her er en stor del af fundene stadig tilflyvere. Vi får se. Ellers godt arbejde Morten!

Kommentér

Michael S. Jensen
#2 postet d. 16-06-07 kl. 09:05. Emne: PRESSEMEDDELELSE: Ny guldsmed fundet i Danmark
Sådan!

Mvh Michael

Kommentér

Margaretha Liebmann
#3 postet d. 16-06-07 kl. 09:09. Emne: PRESSEMEDDELELSE: Ny guldsmed fundet i Danmark
Så er den lige nævnt i Radioavisen - så det er ganske vist .

Kommentér

Inger Lund
#4 postet d. 16-06-07 kl. 10:19. Emne: PRESSEMEDDELELSE: Ny guldsmed fundet i Danmark
Til lykke til Peder - og Morten, du kan altså det der med at få det sagt!

Inger

Kommentér

Morten DD Hansen
#5 postet d. 16-06-07 kl. 10:32. Emne: PRESSEMEDDELELSE: Ny guldsmed fundet i Danmark
Hej Jan

Nej, du har nok ret i det med at etablere sig fast, men jeg mente nok også mere optræde regelmæssigt. Det skal jo være så kort og fyndigt som muligt

Det er da i øvrigt en sjov art; "seasonal migrant" i syd, hvor der er to generationer og "temporal migrant" her nordpå.....

Kommentér

Michael Filtenborg
#6 postet d. 16-06-07 kl. 12:39. Emne: PRESSEMEDDELELSE: Ny guldsmed fundet i Danmark
Tja, men sådan som vejret arter sig, så kan det da godt være at de indne for relativt få år vil få en bestand. Arter kan adaptere sig bedre end man lige umiddelbart tror. bare se Rødhønen. Den er nu at finde fast i England selvom den under normale forhold slet ikke bør kunne overleve i England. Den er godt nok indført til England med jagt for øje, men det ændre ikke på at den nu har slået sig fast som bestand flere steder.

Kommentér

thomas brøbech
#7 postet d. 16-06-07 kl. 20:24. Emne: PRESSEMEDDELELSE: Ny guldsmed fundet i Danmark
Ikke for noget, men den har eksisteret på samsø i lang tid. Jeg har billede af den fra sidste år og forrige år.



Kommentér

KIRSTEN SLOWIK
#8 postet d. 16-06-07 kl. 20:25. Emne: PRESSEMEDDELELSE: Ny guldsmed fundet i Danmark
vil gerne lige give en lille kommentar til den nye guldsmed , da vi bor i arninge på lolland , og har en lille sø der hører til vores virksomhed, hvor vi har både frøer ,salamander , og forskellige guldsmede , vil jeg bare fortælle , at den nye som du kalder den, slet ikke er så ny , den har vi haft både i år og sidste år

MVH. Kirsten slowik.

Kommentér

Kim Biledgaard
#9 postet d. 16-06-07 kl. 21:59. Emne: PRESSEMEDDELELSE: Ny guldsmed fundet i Danmark
Vær opmærksom på, at denne nye guldsmedeart ikke er den eneste røde art, som træffes i Danmark!

Se f.eks. her:

- se linket HER

- se linket HER

Kan det udelukkes at være en af disse (eller begge) arter som er truffet på Samsø og Lolland?

Kommentér

Side 1 af 3 - Gå til side 1 2 3

 Næste side | >>




Email notificering
Du modtager en e-mail hvis artiklen kommenteres



Klik her for avanceret søgning i observationerne


Om www.fugleognatur.dk | Indhold | Vilkår | Kvalitetssikring | Hjælp | Retningslinier | Ordforklaring | Persondatapolitik | Translator