Forside» I samarbejde med Naturhistorisk Museum Aarhus Log ind | Opret profil | Hjælp
fyld
26. september 2021
 

Artikler

Artikeloversigt | Skriv ny artikel | Seneste artikler | Opdaterede artikler | Retningslinjer


Side 1 af 1 - Gå til side 1

 

Navn Artikler -> Lokalitetsbeskrivelser

Denne beskrivelse er en

WIKI

som alle kan redigere

Tisvilde Hegn (Gribskov, Hovedstaden) (Læst 3285 gange) Postet d. 15-04-2014 kl. 01:41

Foto: Magnus Vest Hebsgaard
Områdebeskrivelse
Mellem Arresø og Nordsjællands nordvestkyst, syd for Tisvildeleje og nord for Frederiksværk, ligger Sjællands andenstørste og Danmarks femtestørste skov. Tisvilde Hegn har en lang og spændende historie som rejst sandflugtsplantage fra 1700-tallet og er absolut et besøg værd, selvom skovens rigdom på sjældne og spændende arter har oplevet en alvorlig nedgang de seneste 100 år, som følge af bl.a. etablering af sommerhusområder, omlagt skovbrug, og det intensiverede landbrugs påvirkning af omgivelserne. Tisvilde Hegn udgør hovedparten af Tisvilde-området, der derudover består af Asserbo Plantage, Karsemosen (i dag ødelagt og udlagt til sommerhusområde), Ellemosen, Tibirke Bakker og Melby Overdrev.

Tisvilde-området har været beboet siden stenalderen. Dette vidner de 59 gravhøje og 4 stendysser, der alle er placeret i Tisvilde Hegn, ganske udmærket om. Da man i 1960´erne udgravede den tilsandede Torup landsby, fandt man under en af gårdene resterne af en stenalderboplads. Dette kunne tyde på, at folkene i Tisvilde Hegn i det mindste hér har boet de samme steder siden stenalderen, og blot byggede nye boliger ovenpå de gamle, efterhånden som tilværelsen moderniseredes. I jernalderen har Tisvilde-området været anvendt til gudedyrkelse og offerplads. Ved Horsekær er der blevet ophængt menneske- og hestehoveder i træerne. I Tibirke Lund har der i vid grad fundet menneskeofring sted. Ved den endnu eksisterende kilde Tirsvæld (guden Tís/Tyrs kilde), i dag ofte kaldet Toftekilde, har der fundet egentlig gudedyrkelse sted. Det er i øvrigt af dette væld, at området har fået sit navn, Tisvilde - Tís væld. Dengang har området været dækket af lysåben løvskov, i et ret fladt terræn.

I begyndelsen af 1500-tallet var området et blandet skov- og landbrugsområde, med 4 større landsbyer, Asserbo, Tibirke, Tisvilde og Torup. En naturligt dannet å, Bydinge Å, løb gennem den sydlige del af området, fungerende som et afløb ud i Roskilde Fjord, for Arresø. I Karsemosen lå et prægtigt munkekloster, Asserbo Slot. En ret bred strandskov, primært bestående af eg, voksede langs kystlinien, hvor den dannede læ for bøndernes marker.

Imidlertid begyndte disse omkring 1500 at fælde strandskoven, med det formål at kunne udvide deres landbrugsarealer. Resultatet var katastrofalt. Sandet, der tidligere var blevet holdt fast og skærmet af strandskoven, havde nu frit slag for at lade sig føre med vinden, hvilket det i allerhøjeste grad også blev. Op til 30 meter høje indlandsklitter (miler) bevægede sig hurtigt gennem landskabet, fra kysten mod Arresø. Den første landsby der blev begravet, var den nu forladte Tibirke, som blev kvalt under 10 meter høje klitter. Snart var også de 3 andre landsbyer og Asserbo Slot forladt og delvist begravet. I Tibirke ragede kun de øverste par meter af kirketårnet fra Tibirke Kirke over sandet. Bydinge Å blev tilstoppet, hvorved oversvømmelser opstod. En del af sandet formåede at lande i selve Arresø, hvorved yderligere oversvømmelser opstod.

Bønderne gjorde i 1600-tallet oprør for at få stoppet den altødelæggende sandflugt, men først i 1724 blev der for alvor taget vare på sagen. Forstmanden Johan Ulrich Röhl, blev indkaldt fra Oldenburg i Nordtyskland, for at sætte en stopper for sandflugten. Dette lykkedes efter nogle år, ved opsætning af risgærder, pålægning af tang, ler og sten på klitterne, og såning af Marehalm og forskellige løv- og nåletræer. Især såningen af nåletræer har stor betydning for nutidens Tisvilde Hegn, da det var således at den nuværende skov opstod. Løvtræerne overlevede for størstedelens vedkommende ikke (undtaget er dog bl.a. Röhls Ege, i den nordlige del af skoven), men nåletræerne klarede sig aldeles udmærket.

Efter den endegyldige sejr over sandflugten, blev Asserbo, Tibirke og Tisvilde genetableret. En kanal (Arresø Kanal) blev af svenske krigsfanger gravet som udløb for Arresø, hvilket dannede grobund for Danmarks første rigtige industriby, det hurtigtvoksende Frederiksværk.

Mange naturinteresserede, især entomologer og botanikere, har igennem de seneste 150 år grundigt undersøgt områdets dyre- og planteliv, hvorved man i dag har et virkelig godt overblik over dette i Tisvilde Hegn.

Klik her for kort og billeder fra lokaliteten.


Naturtype
Tisvilde Hegn består næsten udelukkende af granskov og åben fyrreskov, dog også med spredte partier af Bøg og Eg. Birken har formået at dominere på steder hvor partier med nåletræer er blevet fældet, uden at blive gensået fra frø. Langs stranden og klitrækkerne vokser den verdensberømte Troldeskov, bestående af ældgamle 200-årige fyrretræer, stærkt væksthæmmede, lave og forvredne, grundet den hårde vind. Skoven har egentlig mest karakter af en ægte midtskandinavisk nåleskov, hvilket (såvel som områdets nære placering til Sverige) har givet grobund for en unik samling dyr og planter, der ellers ikke findes i resten af Danmark. Den brogede samling af forskellige landskaber i Tisvilde-området, som hede- og højmoser, hedekær, lynghede, overdrev, engrige sumpe, store soleksponerede åbne bakker, sandflader og klitter, har ligeledes gjort det muligt for mange sjældne arter, knyttet til en bred vifte af forskellige levesteder, at etablere et solidt fodfæste i området.

Enkelte fugtige områder, småsøer og fattigkær ses i skoven. Nævneværdigt er Horsekær, Hjortedam, Röhls Dam, samt det nu næsten helt indtørrede og tilvoksede Toelt Gadekær. Lidt syd for Tisvilde Hegn, i Karsemosen, ligger den eneste/sidste hedemose på Øerne. Den fik varige mén i 1990´erne, da opførelsen af nye sommerhuse i det allerede ødelagte Karsemosen, betød en omfattende dræning rundt om selve mosen. Mange kilder og fugtige kær ses rundt omkring.

Tisvilde Hegn er præget af et meget bakket og i det hele taget kuperet landskab. Bakker, slugter og dale, danner et smukt og varieret landskab, der dog lettere ses i det træfri Tibirke Bakker øst for Tisvilde Hegn.

Kun få større åbne områder, ses i Tisvilde Hegn i dag. Endnu i 1950´erne var der mange af disse, men de er efterhånden alle groet til eller er blevet beplantet. Bølleljungen tæt på Melby Overdrev ligger dog stadig som et lille, åbent hedeareal. Enebærdalen midt i skoven er en åben englignende dal midt i skoven, hvor forstvæsenet forsøger at bevare de ældgamle ener. En stor og ret sandet lysning nogenlunde midt i skoven, græsses af heste.



Foto: Mogens Holmen



Dyr og planter
Tisvilde-området er kendt for sin tidligere store rigdom på dagsommerfugle - hele 69 af de i alt 97 kendte danske dagsommerfuglearter er fundet her, hvilket danner rekorden for det (tidligere) artsrigeste område i Danmark. Dette hænger dog også sammen med at Tisvilde-området har rekorden for det mest besøgte område af lepidopterologer (sommerfugleinteresserede) i Danmark. Imidlertid er stort set alle arter forsvundet igen, senest Isblåfugl (P. amandus) i 2009, Brunlig Perlemorsommerfugl (B. selene) i 2006 og Engperlemorsommerfugl (B. ino) i 2002.
Tidligere kunne man i de store tørre lysninger i Tisvilde Hegn og Asserbo, og på Melby Overdrev, finde arter som Grønbroget Kålsommerfugl (P. edusa), Hedepletvinge (E. aurinia), Klitperlemorsommerfugl (A. niobe), Kommabredpande (H. comma), Gråbåndet Bredpande (E. tages), Sort Ildfugl (L. tityrus), Sortplettet Blåfugl (M. arion) og Argusblåfugl (P. argus). I dag findes her kun Gråbåndet Bredpande og Argusblåfugl, førstnævnte endda kun på Melby Overdrev.
I de små lysninger og langs skovvejene i især Tisvilde Hegn, men også Asserbo Plantage, fløj der arter som Skovhvidvinge (L. sinapis), Herorandøje (C. hero), Hvid Admiral (L. camilla), Kirsebærtakvinge (N. polychloros), Skovperlemorsommerfugl (A. adippe) og Rødlig Perlemorsommerfugl (B. euphrosyne). Disse er i dag alle forsvundet, flere endda helt uddøde i Danmark.
På de fugtige og græssede enge i det sydlige Tisvilde Hegn, Karsemosen og Ellemosen, fløj Mørk Pletvinge (M. diamina), Brun Pletvinge (M. athalia), Engperlemorsommerfugl (B. ino), Violetrandet Ildfugl (L. hippothoe) og Engblåfugl (C. semiargus). Disse er ligeledes også alle forsvundet.
I klitrækken langs Tisvilde Hegn, fløj Fransk Bredpande (P. armoricanus) fåtalligt, og i tørvemoserne i Ellemosen, Karsemosen og på det (dengang stadig eksisterende) fugtige parti på Melby Overdrev, fløj Svalehale (P. machaon), Mosehøsommerfugl (C. palaeno), Moserandøje (C. tullia), Moseperlemorsommerfugl (B. aquilonaris) og Bølleblåfugl (A. optilete), af hvilke ingen længere lever i området. Svalehale er dog blevet set meget i og omkring Ellemosen de seneste få år, så der er håb for at den her igen kan etablere sig, da den tydeligvis stadig tiltrækkes af de store åbne arealer med rigelige mængder af foderplanten Kær-Svovlrod.
Det sidste danske fund af den (i Danmark) uhyre sjældne Apollo (P. apollo) blev gjort i Tibirke Bakker.
Tisvilde Hegn flyver der i dag næsten ingen dagsommerfugle, da skoven er blevet alt for tæt og mørk. Der er dog stadig arter som Argusblåfugl, Foranderlig Blåfugl (P. idas) og Grøn Busksommerfugl (C. rubi). Markperlemorsommerfugl kan ses som en sjælden strejfer fra Melby Overdrev, og i skovbrynet i den østlige del, kan man opleve Dukatsommerfugl (L. virgaureae), der optræder meget talrigt i Tibirke Bakker.

Af natsommerfugle, kan der bl.a. nævnes den meget sjældne og flotte Birkespinder (E. versicolora, der om foråret flyver om dagen i Bølleljungen. Måleren Cleora cinctaria flyver også i Bølleljungen om foråret. Notodontiden Furcula becuspis, der ligeledes også er ret så sjælden i Danmark, kan også træffes i Bølleljungen, men ses også andre steder i Tisvilde Hegn, hvor der vokser Birk.

Tisvilde Hegn rummer en rig billefauna, med mange sjældne arter. Eksempler herpå er Azurbille (P. depressus), Tømmermand (A. aedilis), Seksbåndet Blomsterbuk (J. sexmaculata), Rød Skivebuk (P. sanguineum), Hedemøgbille (A. coenosus), Strandpragtbille (A. pusillus), Xyletinus hanseni, Megatoma undata, Ptinus dubius, Kejserrovbille (S. caesareus), Notiophilus aesthuans, Phloeotribus rhododactylus, Phloiophilus edwardsii, Hassel-Faldbille (C. coryli), Brachonyx pineti, Anthonomus phyllocola, Catops nigriclavis, Galeruca interrupta, Lille Fyrresnudebille (P. castaneus), Birkebarkbille (S. ratzeburgi), Sogda suturalis, Lycoperdina succincta, Hylis foveicollis, Hydrophilus aterrimus, Rødbrystet Hjertesmælder (C. ruficollis), Fyrresmælder (S. impressus) og Strandpragtbille (A. pusillus).

Af næbmundede insekter, kan der fra Tisvilde Hegn især nævnes Kustodetæge (A. custos), Fyrrebredtæge (C. pinicola) og Fyrrebarktæge (A. cinnamomeus). Stavtæge (R. linearis) er ganske talrig i (bl.a.) voldgraven rundt om Asserbo Slotsruin.

Flere spændende arter af tovingede insekter er fundet på lokaliteten. Det drejer sig bl.a. om Bjørnesnylteflue (T. ursina), Eutolmus rufibarbis, Contarinia sambuci, Thyridanthrax fenestratus, Tipula vittata og Trigonometopus frontalis.

De årevingede insekter er ligeledes rigt repræsenterede med sjældne arter, som Biulv (P. triangulum), Sabelhveps (P. persuasoria), Kamelhveps (X. camelus), Birkebladhveps (A. ustulata), Blodrød Rovmyre (F. sanguinea), Herkulesmyre (C. herculeanus), de to helt nye arter for Danmark Leptothorax goesswaldi og Leptothorax kutteri, Leptothorax muscorum og Formica pressilabris.

Af nævneværdige græshopper, findes der i Tisvilde Hegn Sandgræshoppe (P. albopuncta), Hedegræshoppe (M. brachyptera), Stor Enggræshoppe (C. dorsatus) og Vortebider (D. verrucivorus).

Den vestlige (ret nyetablerede) sø i Bølleljungen, er levested for en stor mængde guldsmedearter. Udover de almindelige arter, findes her Måne-Vandnymfe (C. lunulatum), Plettet Smaragdlibel (S. flavomaculata), samt den (i Danmark) relativt nyindvandrede Stor Kejserguldsmed (A. imperator).

I en stor lysning i midten af skoven, samt i Bølleljungen, kan man finde den sjældne Stor Myreløve (M. formicarius), hvis larve anlægger grubefælder i sandet til fangst af mindre insekter.

Efter sigende skulle der i gamle dage have levet damrokker i Tisvilde Hegn. Damrokkerne er en ældgamle orden af krebsdyr, som i Danmark er repræsenteret af to arter, Forårsdamrokke (L. apus), som i dag er blevet meget sjælden, og Efterårsdamrokke (T. cancriformis), som i dag muligvis er uddød i Danmark. Begge arter lever i små lavvandede pytter, der om sommeren udtørres. Dette er en vigtig del af artens biolog, idet æggene ellers ikke er i stand til at kunne udklækkes.

I Tisvilde Hegn må man bestemt kunne finde den nyindvandrede Flad Krabbeedderkop (C. depressa), der ellers kun er fundet på Melby Overdrev og i Asserbo Plantage. Den lever de samme steder som den lidt almindeligere, men stadig meget sjældne Dødningehoved-Edderkop (P. margaritatus), nemlig på og under barkflager af forskellige fyrretræer.

Af fugle, er der i eller ved Tisvilde Hegn bl.a. fundet Spurveugle (G. passerinum), Aftenfalk (F. vespertinus), Nøddekrige (N. caryocatactes), Stor Korsnæb (L. pytyopsittacus), Lille Korsnæb (L. curvirostra) og Lille Flagspætte (D. minor). Sortspætte (D. martius) findes talrigt i Tisvilde Hegn, og kan især ofte ses i eller nær Bølleljungen.

I Tisvilde Hegn kan man naturligvis finde alle vore almindeligeste padder. I gamle dage, er der dog i Horsekær fundet både Løgfrø (P. fuscus) og Klokkefrø (B. bombina). Hugorm (V. berus) og Markfirben (L. agilis) kan findes i Bøllejungen, såvel som Snog (N. natrix) kan træffes ved skovens vådområder.

Pattedyrarter som Grævling (M. meles) og Krondyr (C. elaphus) kan såvel som de mere almindelige arter, uden større problemer træffes i Tisvilde Hegn. Selvom den er meget fåtallig og sky, kan man også være heldig af se Skovmår (M. martes).

I skoven er der fundet sjældne planter som Dansk Astragel (A. danicus), Knærod (G. repens), Nikkende Hullæbe (E. phyllanthes), Almindelig Snylterod (M. hypopitys ssp. hypopitys), Otteradet Ulvefod (H. selago), Skov-Fladbælg (L. sylvestris), Stribet Kløver (T. striatum), Brudelys (B. umbellatus), Vellugtende Agermåne (A. procera), Tykbladet Mælde (A. glabriuscula), Finbladet Mangeløv (D. expansa), Gul Evighedsblomst (H. arenarium), Sand-Frøstjerne (T. minus ssp. arenarium), Strand-Mandstro (E. maritimum), Sand-Rottehale (P. arenarium), Dueskabiose (S. columbaria), Sump-Fladstjerne (S. alsine), Lægebaldrian (V. officinalis), Nikkende Kobjælde (P. pratensis), Nøgleskræppe (R. conglomeratus), Linnæa (L. borealis), Enblomstret Vintergrøn (M. uniflora), Ensidig Vintergrøn (O. secunda), Klokke-Vintergrøn (P. media), Liden Vintergrøn (P. minor), Spæd Pindsvineknop (S. natans), Børstesiv (J. squarrosus) og Kambregne (B. spicant).

Af mosser fundet i Tisvilde Hegn, kan der nævnes Grøn Buxbaumia (B. viridis), Rundkapslet Buxbaumia (B. apylla), Krumbladet Stødmos (N. curvifolia) og Tvebo-Ribbeløv (P. neesiana).

Af svampe, kan der nævnes Furet Stilkbovist (T. melanocyclum), Vinter-Stilkbovist (T. brumale), Bæltet Korkpigsvamp (H. concrescens), Skive-Sejporesvamp (A. ramentacea), Tømmer-Sejporesvamp (A. sinuosa), Birke-Læderporesvamp (L. betulina), Tandet Violporesvamp (T. fuscoviolaceum), Purpurbrun Foldporesvamp (G. taxicola), Hvid Parasolhat (L. erminea), Blod-Skorpeporesvamp (P. sanguinolentus), Klit-Mørkhat (P. ammophila), Kornet Rørhat (S. granulatus), Prægtig Champignon (A. augustus), Cinnoberbæltet Slørhat (C. armillatus), Kandis-Bævretop (E. saccharina), Frynset Stjernebold (G. fimbriatum) og Spiselig Stenmorkel (G. esculenta).

Mange lavarter er kendt fra lokaliteten, heribland Chrysothrix flavovirescens, der her har sit eneste kendte voksested i Danmark, endvidere er Spinkel Rensdyrlav (C. ciliata), skæglaverne Usnea filipendula og U. hirta nævneværdige.


Se observationer fra lokaliteten her.


Havtorn (Hippophaë rhamnoides) fra lokaliteten. Foto: ivan abramowitz



Adgangsforhold
Tisvilde Hegn er offentlig statsejet skov. Mange stier går fra Karsemosen i syd og Tisvildeleje i nord ind i skoven.



Observationssteder
Søerne ved Bølleljungen er et godt sted at observere guldsmede og fugle, mens hedearealet sammesteds er fint for græshopper, hvilket også gør sig gældende for et stor sandet lysning længere nordpå i skoven. Fugle kan også observeres fra klitterne langs Tisvilde Hegn, der forøvrigt også er en fin lokalitet, floramæssigt. Også visse egne af Troldeskoven, Enebærdalen og de lysåbne gravhøje, er fine botaniske steder.



Andre oplysninger
P-pladser er placeret ved Stængehus, det sydlige Bækkebrovej, Asserbo Slotsruin og Tisvildeleje Strand.

Hunde holdes i snor, men kan i stedet luftes frit i den nærliggende hundeskov Liseleje Plantage.
Stranden langs Troldeskoven og (især) ved Tisvildeleje og Liseleje er meget badevenlig. Liseleje Strand betragtes vidt som en af Danmarks absolut bedste badestrande.



Skrevet af Magnus Vest Hebsgaard, senest redigeret af Magnus Vest Hebsgaard. Historik (denne beskrivelse) | Historik (alle)

Side 1 af 1 - Gå til side 1

 




Email notificering
Du modtager en e-mail hvis artiklen kommenteres



Klik her for avanceret søgning i observationerne


Om www.fugleognatur.dk | Indhold | Vilkår | Kvalitetssikring | Hjælp | Retningslinier | Ordforklaring | Persondatapolitik | Translator