Forside» I samarbejde med Naturhistorisk Museum Aarhus Log ind | Opret profil | Hjælp
fyld
29. januar 2020
 

Forum

Forumoversigt | Start ny tråd | Seneste tråde | Aktive tråde | Ubesvarede tråde | Retningslinjer


Side 1 af 1 - Gå til side 1

 

Navn Forum -> Karplanter -> Seneste tråde | Aktive tråde | Ny tråd | Ubesvarede tråde

Brian Ravnborg
Hvid hollandsk-hullæbe? (Læst 735 gange) Postet d. 29-06-07 kl. 21:26
Jeg har været en tur i Rubjerg plantage. Her er de hollandske-hullæber ved at komme frem. I mellem dem var der også nogle helt hvide.

Er det også hollandsk-hullæbe?

Er det normalt? Kan de overleve?

mvh

Brian Ravnborg

Hvid hollandsk-hullæbe? (Jeg har været en tur i Rubjerg plantage. Her er de hollandske-hullæber ved at komme frem. I mellem d)
Foto: Brian Ravnborg
Kommentér

Poul Evald Hansen
#1 postet d. 30-06-07 kl. 09:36. Emne: Hvid hollandsk-hullæbe?
Om det er Hollansk Hullæbe (Epipactis helleborine ss. neerlandica. var. neerlandica) tør jeg ikke sige.

Men fænomenet med de blege, tilsyneladende klorofylløse blade er sjældent, men men ikke ukendt.

Efter at orkidéen ved sin fremspiring etablerer symbiose med passende mykorrhizasvampe, kan det ske, at balancen mellem plante og svamp bliver forskubbet, og planten alligevel overlever.

Ved orkidémykorrhiza forsyner svampen planten med kulhydrat i de første stadier af orkideens liv - modsat andre typer mykorrhiza, hvor kulhydratstrømmen går den modsatte vej.

På en eller anden måde er balancen tippet, så orkideen ikke har udviklet kloroplaster med klorofyl, der kan lave fotosyntese, men i stedet lukrerer på svampens forsyninger med kulhydrat via mykorhizaen.

Der findes orkidéer, der lever på den måde, og ikke har selvstændig fotosyntese, f.eks. Rederod og Koralrod. - Men potentialet er åbenbart mere udbredt blandt ellers grønbladede orkidéer og kan ved en sjælden lejlighed realiseres. - Hvorfor og hvordan i detaljer bliver nok ikke opklaret.

M.v.h.

Poul Evald



Kommentér

Sven Erik Riedel
#2 postet d. 01-07-07 kl. 02:54. Emne: Hvid hollandsk-hullæbe?
Som Poul Evald skriver er det kendt, at arten Epipactis helleborine (Skovhullæbe + varianter) af og til optræder med planter uden grønkorn. I Hareskoven omkring Bagsværd sø er arten ssp. helleborine almindelig, og her findes også flere hvide individer. Disse trives tilsyneladende udnærket og kan både blomstre og komme igen år efter år.

Det vedhæftede billede er optaget sidste år, den 14. juli, og den samme plante er igen i år ved at sætte blomst.

Mange hilsner

Sven Erik Riedel.

Hvid hollandsk-hullæbe? (Som Poul Evald skriver er det kendt, at arten Epipactis helleborine (Skovhullæbe + varianter) af og )
Foto: Sven Erik Riedel
Kommentér

Brian Ravnborg
#3 postet d. 03-07-07 kl. 16:51. Emne: Hvid hollandsk-hullæbe?
Tak for svarene.

Jeg så 6 stk. af disse hvide hullæber, da jeg var derude. Jeg vil håbe at de klarer den, det kunne være sjovt at se dem i blomst.

mvh

Brian Ravnborg

Kommentér

Brian Ravnborg
#4 postet d. 30-07-07 kl. 09:43. Emne: Hvid hollandsk-hullæbe?
Der er kun en af dem der står endnu. Sådan kommer blomsten til at se ud, i den hvide udgave.

Hvid hollandsk-hullæbe? (Der er kun en af dem der står endnu. Sådan kommer blomsten til at se ud, i den hvide udgave.)
Foto: Brian Ravnborg
Kommentér

Side 1 af 1 - Gå til side 1

 




Email notificering
Du modtager en e-mail når dit indlæg besvares

Naturbasen ID

Kan du hjælpe med at bestemme arten herunder og færdigøre observationen?



Klik på billedet for mere information





Klik her for avanceret søgning i observationerne


Om www.fugleognatur.dk | Indhold | Vilkår | Kvalitetssikring | Hjælp | Retningslinier | Ordforklaring | Persondatapolitik | Translator