Forside» I samarbejde med Naturhistorisk Museum Aarhus Log ind | Opret profil | Hjælp
fyld
21. februar 2019
 

Artikler

Artikeloversigt | Skriv ny artikel | Seneste artikler | Opdaterede artikler | Retningslinjer


Side 1 af 1 - Gå til side 1

 

Navn Artikler -> Lokalitetsbeskrivelser

Denne beskrivelse er en

WIKI

som alle kan redigere

Kærgård Mølle (Struer, Midtjylland) (Læst 3216 gange) Postet d. 01-07-07 kl. 10:44
Kærgård Mølle  (Struer, Midtjylland) (Kærgård Mølle ligger cirka 7 km vest for Struer i et morænelandskab dannet af den seneste istid. Omr)
Foto: Hesteigle. Fotograf: Jon Nørgård Poulsen.
Områdebeskrivelse
Kærgård Mølle ligger cirka 7 km vest for Struer i et morænelandskab dannet af den seneste istid. Området er temmelig blandet med flere forskellige naturtyper. Man starter ved en lille parkeringsplads og fortsætter så ad en sti hen til en klar sø omgivet af nåletræer. Fortsætter man videre kommer man til nogle tørre hedeagtige bakker og fortsætter man endnu længere kommer man ind i en nåleskov. Nåletræerne står på nogle bakker og et skilt fra Skov- og Naturstyrelsen fortæller at stedet er formet af den seneste istid.

Klik her for kort og billeder fra lokaliteten.


Naturtype
Sø, skov, overdrev



Dyr og planter

Der er størst chance for at se dyr ved søen og i de omkringliggende træer. I søen er der frøer, hundestejler, skorpiontæger og igler, foruden en masse skøjteløbere og hvirvler. Iglerne skal man ikke være bange for. Det er hesteigler og trods deres navn kan de ikke bide gennem hverken heste- eller menneskehud. I træerne ved søen kan man se specielle sommerfugle som skovblåfugl og grøn busksommerfugl. Hvis man er heldig kan man få øje på et egern.


Se observationer fra lokaliteten her.


Egeloppe (Orchestes quercus) fra lokaliteten. Foto: Christian Sørensen



Adgangsforhold
Mennesker må frit færdes i området ved Kærgård Mølle. Hunde skal dog være i snor. Der er forskellige farvemærkede ruter der udgår fra parkeringspladsen som alle er en tur værd. Husk bare at ruterne ikke går i en cirkel. Du skal selv vende og gå tilbage til parkeringspladsen. Der er en stor skraldespand ved rutens start. Brug den.



Observationssteder
Der er ikke fugletårne eller lignende i området men når man kommer til bakkerne kan man jo sætte sig op på toppen og kigge. Hvis man vil se dyr er det allerbedste nok bare at sætte sig ved søen og kigge godt efter. Hundestejlerne gemmer sig måske under nogle grene. Måske sidder der et lille insekt i en hul pind. Bare brug øjnene.



Andre oplysninger
Husk kamera. Et fiskenet kan være nyttigt.


Skrevet af Jon Poulsen, senest redigeret af Jon Poulsen. Historik (denne beskrivelse) | Historik (alle)

Side 1 af 1 - Gå til side 1

 




Email notificering
Du modtager en e-mail hvis artiklen kommenteres



Klik her for avanceret søgning i observationerne


Om www.fugleognatur.dk | Indhold | Vilkår | Kvalitetssikring | Hjælp | Retningslinier | Ordforklaring | Persondatapolitik | Translator