Forside» I samarbejde med Naturhistorisk Museum Aarhus Log ind | Opret profil | Hjælp
fyld
29. marts 2020
 

Forum

Forumoversigt | Start ny tråd | Seneste tråde | Aktive tråde | Ubesvarede tråde | Retningslinjer


Side 1 af 1 - Gå til side 1

 

Navn Forum -> Sommerfugle og lepidopterologi -> Seneste tråde | Aktive tråde | Ny tråd | Ubesvarede tråde

Elisabeth Siegel
Hvilken meget hurtigtløbende larve? (Læst 342 gange) Postet d. 08-07-14 kl. 03:11
Larven her blev set både d.4. og den 5.7.2014 i Virksund, begge gange på låget til vores affaldsstativ. Affaldsstativet står lige under et birketræ, og anden gang, jeg mødte larven, kom den ploppende ned på låget ovenfra, imens jeg stod og så på det. Så jeg antager, at den bor i det birketræ . - Den var 18-20 mm lang, vil jeg mene, og løb ufattelig hurtigt i forhold til, hvad jeg ellers almindeligvis har set larver gøre.

Jeg sender 2 billeder. Det første er fra d.4.7.

(fortsættes)

Hvilken meget hurtigtløbende larve? (Larven her blev set både d.4. og den 5.7.2014 i Virksund, begge gange på låget til vores affaldsstat)
Foto: Elisabeth Siegel
Klik på billedet for original størrelse (1761 x 1035)
Besvar | Kommentér

Elisabeth Siegel
#1 Kommentar postet d. 08-07-14 kl. 03:15. Emne: Hvilken meget hurtigtløbende larve?
Her er bagenden af larven, d.5.7. Den har vist spist noget i løbet af det forløbne døgn, som måske snart skal ud.

Er det muligt at identificere larven? - Området er fugtig skov/mose, med især store mængder birk og pil.

Vh Elisabeth

Hvilken meget hurtigtløbende larve? (Her er bagenden af larven, d.5.7. Den har vist spist noget i løbet af det forløbne døgn, som måske s)
Foto: Elisabeth Siegel
Klik på billedet for original størrelse (802 x 1134)
Besvar | Kommentér

Line Sabroe

Svaraktivitet:
    
(185)
#2 Svar postet d. 08-07-14 kl. 13:10. Emne: Hvilken meget hurtigtløbende larve?
Hej Elisabeth

Det overordnede udseende pegede mig med det samme i retning af Agonopterix. Der er så vidt jeg ved kun 2 arter af Agonopterix, der er fundet på birk, nemlig conterminella og ocellana. De ser så heldigvis ret så forskellige ud i larvestadiet, så der er ingen tvivl om, at dette her er en Agonopterix ocellana. - se linket HER

Ocellana har - ligesom larven her - 3 tydelige mørke ryglinjer og en bestemt kombination af små sorte pletter på nakkeskjoldet, som conterminella ikke har.

Begge arter har i øvrigt Pil som primær foderplante, så at du nævner tilstedeværelsen af Pil bestyrker bare bestemmelsen.

Vh Line

[Accepteret svar]

Besvar | Kommentér

Elisabeth Siegel
#3 Kommentar postet d. 08-07-14 kl. 13:23. Emne: Hvilken meget hurtigtløbende larve?
Hej Line,

Stor tak for svaret - hvor er det fornemt.

Jeg kan ganske uvidenskabeligt supplere med, at A. ocellana har jeg faktisk set een eneste gang i mit liv for næsten et år siden - netop på samme lokalitet (vor sommerhusgrund i Virksund). Et virkelig smukt lille dyr. - Den anden Agonopterix, som du nævner, kender jeg (indtil videre) slet ikke. Så tingene falder bare i hak på det smukkeste ved dit svar!

Bedste hilsener, Elisabeth

Besvar | Kommentér

Side 1 af 1 - Gå til side 1

 




Email notificering
Du modtager en e-mail når dit indlæg besvares

Naturbasen ID

Kan du hjælpe med at bestemme arten herunder og færdigøre observationen?



Klik på billedet for mere information





Klik her for avanceret søgning i observationerne


Om www.fugleognatur.dk | Indhold | Vilkår | Kvalitetssikring | Hjælp | Retningslinier | Ordforklaring | Persondatapolitik | Translator