Når du indtaster dine observationer her i Naturbasen klikker du bare på kortet hvor du har gjort dit fund. Man skulle tro at det ikke kan blive meget nemmere, men det gør det faktisk nu, hvis du ofte indberetter fund af dyr, planter og svampe fra samme sted.
Nu kan du nemlig gemme dine favorit-positioner. Hvis du fx jævnligt indtaster observationer fra et lille vandhul, kan du nu gemme vandhullets position og fundenes præcision som et link med valgfrit navn og så bare klikke på dette, næste gang du vil indberette fra vandhullet.
Du kan desuden gemme én favorit som din matrikel (din egen have eller grund). Alle observationer du indtaster som din matrikel kan du søge specielt efter i søgemodulet: - se linket HER.
For nemhed skyld får du her en anvisning i punktform:
1. klik på kortet hvor du vil gemme din favoritposition.
2. Indstil præcisionen, fx 50 m i radius, som alle dine observationer ligger inden for.
3. Klik på den gule stjerne i taleboblen.
4. Din favorit står nu i kolonnen til venstre for kortet.
5. Hvis du ikke er tilfreds med navnet på din favorit, kan du omdøbe den ved at klikke på redigeringsikonet, der kommer frem, når du peger på favoritten med musen.
6. Under redigering kan du vælge om favoritten er din matrikel. Husk at du kun kan have én matrikel, men du kan til enhver tid selv vælge, hvilken favorit der er din matrikel.
7. Ved at klikke på de to pile til højre for overskriften “Favoritter” kan du sortere dine favoritter efter navn, dato eller hvor ofte du bruger dem.
Gå til indberetningen og prøv selv her: - se linket HER