Forside» I samarbejde med Naturhistorisk Museum Aarhus Log ind | Opret profil | Hjælp
fyld
5. marts 2021
 

Artikler

Artikeloversigt | Skriv ny artikel | Seneste artikler | Opdaterede artikler | Retningslinjer


Side 1 af 1 - Gå til side 1

 

Navn Artikler -> Nyt på hjemmesiden

Thomas Eske Holm
Nyt om artslisten (Læst 3276 gange) Postet d. 25-10-14 kl. 20:51
Nyt om artslisten (Hej Alle

Implementeringen af artslisten fra allearter.dk har haft både fordele og ulemper. 

Vi)
Foto: Et udsnit af de 38.867 arter i databasen
Hej Alle

Implementeringen af artslisten fra allearter.dk har haft både fordele og ulemper.

Vi har kunnet drage fordel af det store arbejde som allearter har foretaget og har dermed haft mulighed for at tilføje over 20.000 nye arter på artslisten. Især de grupper, hvor Naturbasen ikke har haft nogle deciderede artskoordinatorer tilknyttet, har draget fordel heraf. Det betyder for mange brugere, at de ikke skal bede om oprettelse før de kan indrapportere deres fund. Desuden har listen været forbi Aarhus Universitet hvor den er opdateret med 2014-udgaven af rødlisten og desuden optimeret i forhold til vores samarbejde med Biowide. Endelig har vi fået ryddet ud i rigtig mange dobbeltoprettelser, stavefejl, familier der var tilknyttet flere forskellige ordener, klasser osv. Alt i alt har det være en nødvendig øvelse som vi ikke har kunnet komme udenom.

Ulempen har så været, at nogle grupper ikke længere er helt opdateret, fx fordi allearter.dk i nogle tilfælde har fulgt en forældet nomenklatur og endnu ikke var opdateret, da vi implementerede listen. Der har også været enkelte irriterende synkroniseringsfejl. Det har udløst nogle frustrationer og dette er helt forståeligt og vi beklager dette rigtig meget.

Lars Skipper (allearter/DanBIF) og jeg har de seneste dage arbejdet på højtryk for at finde en løsning som både tilgodeser muligheden for at holde artslisten i Naturbasen så meget up to date som muligt, og samtidig også gør det muligt at drage nytte at det arbejde der gøres på allearter.dk, især for de grupper hvor der netop ikke findes ekspertise på fugleognatur.dk. I skal i den forbindelse takkes for alle de konstruktive bidrag I har sent til os.

Resultatet er, at vi i fremtiden vil gøre følgende for at vedligeholde artslisten her på siden:

Artskoordinatorerne kan nu redigere arterne som tidligere. Under redigeringen bliver det registreret når der foretages ændringer, således at vi kan tage hensyn til dette i fremtidige opdateringer med allearter. Under redigeringen kan artskoordinatoren nu se hvilke artsnavne mv. den pågældende art var registreret med før vi synkroniserede med allearter. Der er altså for hver eneste art mulighed for at rette tilbage, hvis artskoordinatorerne synes dette.

Ved fremtidige synkroniseringer med allearter.dk, vil der kun blive opdateret én artsgruppe ad gangen. Opdateringen vil ske i samarbejde med denne sides artskoordinatorer og allearter.dk, således at vi ikke overruler navne og systematik i Naturbasen, når disse er mest opdaterede eller mest accepterede, men i stedet overfører disse til allearter-listen. Når det på denne måde vil gå begge veje, kan vi benytte artskoordinatorernes store ekspertise til at få allearter-listen forbedret. Det betyder derfor, at vi ideelt fremadrettet vil få det bedste fra begge verdener.

Vi beklager endnu engang de ulemper der har været med den opdaterede artsliste, men håber at I kan se fordelene i opdateringen og i den plan vi nu har lagt for artslistens fremtid.

De bedste hilsener

Thomas




Side 1 af 1 - Gå til side 1

 




Email notificering
Du modtager en e-mail hvis artiklen kommenteres



Klik her for avanceret søgning i observationerne


Om www.fugleognatur.dk | Indhold | Vilkår | Kvalitetssikring | Hjælp | Retningslinier | Ordforklaring | Persondatapolitik | Translator