Forum-arkiv

 Velkommen til arkivet

Her finder du arkiverede artikler og forumtråde fra Naturbasens nu lukkede hjemmeside "Danmarks Fugle og Natur".

Du kan benytte det nye forum "Artsbestemmelse", hvis du har brug for hjælp til identifikation af dyr, planter eller svampe fundet i Danmark.

Opret ny artsbestemmelse

28. oktober 2014

Jeg lander på Skællet Ridderhat, - men...

det kan vel næppe passe. Den er jo rødlistet.

I alt 16 stk. fundet i græsklædt vejkant, stående under både en løvfældende busk og graner. 6-8 meter derfra på den anden side af skovvejen står der skovfyr. Nordligst i Rold Skov.

Hatten er 12 cm bred på de største og ældste eksemplarer. Svampens samlede højde også omkring de 12 cm for de ældste.

Hatten føles tør, virker småskællet og trådet/fibret i overfladen.

Stokken er lidt lysere end hatten, men på ældre eksemplarer bliver den meget mørk forneden. Den spidser også til ned mod basis.

Lamellerne er først lyse (også på store eksemplarer) men bliver i løbet af fire dage meget brune.

Kødet er lidt blødt, smagen er mild og duften er lidt "kemisk" eller parfumeret.

En række billeder vedlægges beskrivelsen.

Venlig hilsen

Karl Kjærgaard


Foto: Findestedet

De senest indberettede arter i Naturbasen: