Forside» I samarbejde med Naturhistorisk Museum Aarhus Log ind | Opret profil | Hjælp
fyld
24. februar 2020
 

Forum

Forumoversigt | Start ny tråd | Seneste tråde | Aktive tråde | Ubesvarede tråde | Retningslinjer


Side 1 af 2 - Gå til side 1 2

 Næste side | >>

Navn Forum -> Karplanter -> Seneste tråde | Aktive tråde | Ny tråd | Ubesvarede tråde

Per Taudal Poulsen
En lille historie om Kambregne i Øksedal (Læst 946 gange) Postet d. 05-01-15 kl. 17:38

-inspireret af Linda s tråd om Guldskæl-Mangeløv , hvori Bregnefolket i næsten stærkeste opstilling /Øllgaards mangler - causerer over denne sjældne bregne.

- se linket HER

Lindas fund først det andet på Sjælland. Vi bukker som altid/tager kasketten af inde i "Forfra" for Linda . Fundet på bedste vis som vanligt udbasunet derinde.

Så kom jeg til at tænke på Kambregnen i Øksedal . Den fandt jeg i "Lunds Skov" i september 2002 - På et noget utilgængeligt sted og minsandten sammen med Femradet Ulvefod.

Det var før FugleogNatur kom ind i min verden. Men vi glædede os over forekomsterne -fik også at vide og fandt Almindelig Ulvefod i skoven lidt senere, MEN :

Den ødelæggende storm i 2005 lagde store skovstrækninger øde i Øksedal, og hvad værre var, at skovene ikke blev genetablerede /genrejste, men i to omgange blev opkøbt af en griseavler og siden forvandlet til gyllemarker.

For at redde , hvad reddes kunne, gravede jeg Kambregnen og Ulvefødder, både den Femradede og den Alm. op - flyttede dem 4-500 meter til lignende biotoper på min egen parcel.

Ulvefødder er ikke nemme at flytte fandt jeg ud af. Efter 5-6 år døde den Femradede -så sent som sidste år var der lidt liv i Almindelig U , men noget sølle.

Kambregnen har stået ganske fint, delt sig , men i år er den "skrumpet" ganske meget ind -små blade. Og jeg har tænkt af flere omgange på at flytte den.

Først nu, inspireret af Lindas tråd, er Kambregnen i Øksedal flyttet hen på et, tror jeg, mere "Kambregnevenligt" sted.

Jeg har obset forekomsten i dag. Billeder følger.

Af uforklarlige årsager blev der gravet en kunstig hedesø nær spejderlejren, og her havde jeg den store glæde og overraskelse den 17. juli at finde Liden Ulvefod, nyindvandret hertil.

- se linket HER

I Lunds Skov var der en tilgroende hedemose med en del Klokke-Ensian. Dem finder jeg helt tilbage til 1994 -også 2000 , men herefter forsvinder de i tilgroning. Ligeså glædeligt var det at finde 3 pletter ved hedesøen med Klokke-Ensian og Klokkelyng samt Børste-Siv

Trods mange velegnede biotoper er det endnu ikke lykkedes mig at finde de to udryddede Ulvefodsarter igen -

Trals, at det skulle være netop de steder, som nu er gyllemarker, Ulvefødderne valgte.

Og tænker lige nu, om hedesøen måske var et bedre sted for Kambregnen ???

Og kommentarer/svar er meget velkomne.

Per



En lille historie om Kambregne i Øksedal (
-inspireret af Linda s tråd om Guldskæl-Mangeløv , hvori Bregnefolket i næsten stærkeste opstillin)
Per Taudal Poulsen har vedhæftet dette billede
Klik på billedet for original størrelse (775 x 1018)
Besvar | Kommentér

Linda Kjær-Thomsen
#1 Kommentar postet d. 05-01-15 kl. 18:18. Emne: En lille historie om Kambregne i Øksedal
Gode råd til kambregnen har jeg ingen af, men takker for opmærksomheden!

Og er kun glad for at kunne inspirere til en extra indsats.

Red kambregnen....jaeh, hvad ellers skal kammen bruges til?

Besvar | Kommentér

Einar Flensted-Jensen

Svaraktivitet:
    
(58)
#2 Svar postet d. 05-01-15 kl. 18:48. Emne: En lille historie om Kambregne i Øksedal
Red kambregnen!

Godt slogan Linda og flot fund med den guldskællede.

Jeg tror kun der er i Vildmosen at jeg har set Kambregne på fladt terræn i sphagnum. Ellers altid på skrænter eller i kanten af dybe grøfter, det tyder på at den er meget sart overfor udtørring. Så en skrænt ved mosesøen vil nok være det rigtige sted at rede kammen.

[Accepteret svar]

Besvar | Kommentér

Jan Larsen
#3 Kommentar postet d. 06-01-15 kl. 07:51. Emne: En lille historie om Kambregne i Øksedal
Hej med Jer

Kambregnen kan godt lide at få "kølet tæerne" i mere eller mindre surt vand.

Ikke på den måde at det er en sumpplante,men den kan lide at stå hvor der siver lidt væske frem omkring dens fod.

Derfor findes den ofte på skrænter - her ofte de nedre dele - samt på grøftesider.

Hvor de lokale forhold er til det står den også på jævnt terræn - f.eks. på udtørrende mosebund.

Bjerg-Mangeløv har det på samme måde.

Dette kan måske bruges i forbindelse med redningsaktonen ....

Held og lykke

Jan

Besvar | Kommentér

Hans Øllgaard
#4 Kommentar postet d. 06-01-15 kl. 09:52. Emne: En lille historie om Kambregne i Øksedal
Per, du er en kærlig sjæl, - burde være generalsekretær for Planternes Redningskorps

Ja, Kambregne har dejlige, fugtige, sure tæer, men er der noget der er surt omkring dig ?? Ikke over jorden i hvert fald, mener jeg !

Jeg tror, at man har kunnet grave i jorden indtil nu, - lad os se, om der kommer rigtig frost.

Der er vist noget om, at stedsegrønne skal plantes om foråret, og det ligner næsten forår, men mon ikke du skal vinterdække, så den får lys, fx. med det, som vi her kaldte et spøgelsestæppe.

Held og lykke med det !

Bedste hilsen, Hans

Besvar | Kommentér

Per Taudal Poulsen
#5 Kommentar postet d. 06-01-15 kl. 10:53. Emne: En lille historie om Kambregne i Øksedal
Morgentak til Jer alle

og nu ingen tvivl -Kambregnen skal til hedesøen.

Så kan den stå sammen med den Lidne Ulvefod.

I får foto, når operationen er udført.

Og skulle jeg kunne finde en lille rest af den Almindelige Ulvefod , ryger den samme vej...

Tak for pæne ord

-jeg fandt lige et billede af en af de bregnekyndige ved hedesøen.....



En lille historie om Kambregne i Øksedal (Morgentak til Jer alle
:-)
og nu ingen tvivl -Kambregnen skal til hedesøen.
Så kan den stå sammen)
Per Taudal Poulsen har vedhæftet dette billede
Klik på billedet for original størrelse (715 x 598)
Besvar | Kommentér

Nelly Hansen
#6 Kommentar postet d. 06-01-15 kl. 11:11. Emne: En lille historie om Kambregne i Øksedal
Det er da dejligt nyt, at der er Liden ulvefod ved den kunstige sø. Den skal jeg da hen at beundre. Jeg forsøgte også at redde en stump af de 2 ulvefødder, men det lykkedes heller ikke for mig. Jeg hentede også et stykke af Kambregnen, inden den forsvandt i gyllemarken. Den har stået fint på vores matrikel i Øksedal. Hvis den stadig er der, vil jeg da flytte den til søen.

Besvar | Kommentér

Hans Øllgaard
#7 Kommentar postet d. 06-01-15 kl. 11:17. Emne: En lille historie om Kambregne i Øksedal
Per, jeg ville sætte den et sted, hvor grundvandet flytter sig lidt, - som Jan skriver, ved foden af en skrænt, oven for stedet, hvor vandet siver ud, og blandt hedevegetation.

Har du et sted med Stor Frytle, så er det et passende område.

Hilsen, Hans

Besvar | Kommentér

Per Taudal Poulsen
#8 Kommentar postet d. 06-01-15 kl. 11:28. Emne: En lille historie om Kambregne i Øksedal
-det var da herligt, at Nelly blev opmærksom

-men jeg kunne jo også godt ha´ orienteret - Nelly: "jeg er sikker på, at Ensianerne er rest fra storhedstiden hos Lund" -

Om den Lidne: " kig i vestre end´ ud mod os -3 små delpletter".

Og Hans: " der er flere velegnede småskrænter til Kammen at stå lige nedenfor."

-vil i dag kigge efter rester af den Almindelige Ulvefod.

(I øvrigt findes der en Vandstjerne i søen -som Jens spottede, hvorefter jeg blev jaget ud efter den.....

-havde nær mistet brillerne, -men fik både dem og Vandstjernen i sidste hug...." )



En lille historie om Kambregne i Øksedal (-det var da herligt, at Nelly blev opmærksom
-men jeg kunne jo også godt ha´ orienteret - Nelly: "j)
Per Taudal Poulsen har vedhæftet dette billede
Klik på billedet for original størrelse (804 x 953)
Besvar | Kommentér

Per Taudal Poulsen
#9 Kommentar postet d. 19-01-15 kl. 16:11. Emne: En lille historie om Kambregne i Øksedal
-det er fuldbragt



En lille historie om Kambregne i Øksedal (-det er fuldbragt
:-))
Per Taudal Poulsen har vedhæftet dette billede
Klik på billedet for original størrelse (997 x 667)
Besvar | Kommentér

Side 1 af 2 - Gå til side 1 2

 Næste side | >>




Email notificering
Du modtager en e-mail når dit indlæg besvares

Naturbasen ID

Kan du hjælpe med at bestemme arten herunder og færdigøre observationen?



Klik på billedet for mere information





Klik her for avanceret søgning i observationerne


Om www.fugleognatur.dk | Indhold | Vilkår | Kvalitetssikring | Hjælp | Retningslinier | Ordforklaring | Persondatapolitik | Translator