Forside» I samarbejde med Naturhistorisk Museum Aarhus Log ind | Opret profil | Hjælp
fyld
26. oktober 2021
 

Forum

Forumoversigt | Start ny tråd | Seneste tråde | Aktive tråde | Ubesvarede tråde | Retningslinjer


Side 1 af 1 - Gå til side 1

 

Navn Forum -> Danmarks natur -> Seneste tråde | Aktive tråde | Ny tråd | Ubesvarede tråde

Søren Snehøj
Etablering af overdrev - hvordan? (Læst 1677 gange) Postet d. 15-03-15 kl. 16:13
Hej,

Jeg har netop fået fældet 1ha pyntegrøntkultur på et areal der grænser op til et mindre overdrev. Det fældede område bliver rodfræset her i foråret. Jeg vil gerne have at dette areal naturligt udvikler sig til nærigsfattigt overdrev/græsland med tiden.

Men hvordan gribes det bedst an? Skal det bare ligge i naturlig bevoksning med et par årlige slet, eller skal jeg så ud noget på arealet til at starte med? De fleste eng/græsblandinger jeg har set indeholder kvælstoffikserende planter og/eller planter af tvivlsom herkomst, herunder kulturgræsser og udenlandsk proveniens.

Jorden er ret næringsrig pt (gødsket lerjord) og sikkert også sur grundet nåletræerne. Jeg gætter på at hvis jeg ingenting gør så eksploderer det i nælder, i hvert fald til at starte med.

Gode råd modtages gerne!

Mvh Søren

Besvar | Kommentér

Nanna Høegh Wenzell
#1 Kommentar postet d. 15-03-15 kl. 16:33. Emne: Etablering af overdrev - hvordan?
Det lyder som et spændende projekt. Måske var det en ide at sprede noget kalk for at øge pH lidt. Og så tænker jeg, at man nok "bare" skal være tålmodig og vente i en årrække til det bliver etableret. Og naturligvis få det afgræsset eller slå med le og fjerne vedet hvert år, så næringen kan blive fjernet fra området.

Besvar | Kommentér

Jan Lindgaard Rasmussen

Svaraktivitet:
    
(4)
#2 Svar postet d. 15-03-15 kl. 17:25. Emne: Etablering af overdrev - hvordan?
Hej - når nåletræerne forsvinder ophører forsuringen jo også, så kalk burde være unødvendigt. Faktisk bør enhver re-naturering (som det hedder på tysk) være ledsaget af så få indgribende foranstaltninger som muligt. Lad os sige at du rodfræser for at komme hurtigt i gang, men så heller ikke så meget mere. Hvis dit stykke ligger op til et naturområde vil jeg lade frø derfra sprede sig. Græsland, enge og overdrev har dog brug for forudsigelig behandling hvert år, da det ellers vil gro til.

Ud fra de oplysninger du har givet er mit råd, at du rodfræser og lader det være den første sommer. Sent på sommeren (september) kan du enten slå vegetationen og lade den ligge, eller hvis vegetationsdækket er kraftigt så samle det sammen til fx wrap (her er nælder ingen hindring). På længere sigt skal stykket slås og høstes, helst sent på sommeren, eller afgræsses, hvis du vil have de spændende planter. De kommer nemlig kun når vegetationen er lav og åben, uden dog at der slås hele tiden. Derfor kan man fx slå og høste halvdelen den ene sommer, og det andet stykke næste sommer. År 2-5 vil det dog nok være nødvendigt at høste på hele stykket hvert år.

Vh Jan.

[Accepteret svar]

Besvar | Kommentér

Lis Ravnsted-Larsen
#3 Kommentar postet d. 16-03-15 kl. 08:31. Emne: Etablering af overdrev - hvordan?
Overdrev er en af de mest truede naturtyper i DK efter min opfattelse, så du er da en sand naturven!! Held og lykke med projektet.

I min tid som naturbeskyttelsesmedarbejder mener jeg, at svenskerne var førende i genopretning af naturtyper. Så vidt jeg husker opererede de med udpining fx ved at så en kornart (jeg vil foreslå Havre), evt høste den som grøn.

Men det vil være svært at så, hvis du rodfræser. Har du overvejet at lade være med at rodfræse? - træstubbene formulder i løbet af et par år. I Polen har jeg set at statsskovvæsenet smurte en opløsning af svampe på træstubbene, så de hurtigt formuldede naturligt.

Efter min opfattelse er retablering af overdrevsvegetation meget svær i DK da jorden de fleste steder indeholder meget næring fra dyrkning. I Jydelejet på Møn kan man stadig meget tydeligt se grænsen mellem de arealer, der har været dyrket og gødsket, og de arealer, der aldrig har været pløjet og gødsket. Grænsen kan erkendes i vegetationen inden for 5-10 meter. Og det er snart 70 år siden der har været dyrkning. Arter, der har stor konkurrenceformåen ved høj kvælstof- og phosphorindhold kan holde stand i rigtigt mange år. Godt du er opmærksom på, at det IKKE er en god ide, at så arter af ærteblomstfamilien.

Udpining er efter min opfattelse vejen frem. Det er jo rent historisk også det der er sket - man har "udpint" arealerne, ved at trække så meget ud af dem, som overhovedet muligt. Kun når der var kvægpest og lignende har træer og buske kunnet vandre ind på områder, der var marginale jorder

Det er svært at udtale sig om helt præcist, uden at have set dit areal. Kan du sige noget om, hvilke arter, der vokser nu? Ud fra arterne kan man som regel sige noget om næringstilstanden.

Jo - jeg er botaniker med passion for overdrev!!!

Mvh Lis

Besvar | Kommentér

Henrik Tranberg
#4 Kommentar postet d. 25-03-15 kl. 18:49. Emne: Etablering af overdrev - hvordan?
floraforfalskning nej tak

Besvar | Kommentér

Søren Snehøj
#5 Kommentar postet d. 26-03-15 kl. 07:50. Emne: Etablering af overdrev - hvordan?
Tak for de mange fine inputs.

Jeg har besluttet mig for at lade være med at så noget ud, og blot lave et slet i sensommeren. Så må vi se hvad der sker naturligt. Forhåbenligt vil der i løbet af rimeligt kort tid være en vegetation der kan afgræsses. Jeg holder dog fast i rodfræsningen da jeg ikke vil kunne slå/høste på arealet før stubbene er væk, og det tager vist mere end et par år i dette tilfælde.

Jeg kunne nu ellers meget godt lide ideen med at så Havre. Hmm.

Jeg vil i øvrigt tage jordprøver hvert år så jeg kan følge med i udviklingen.

Besvar | Kommentér

Stine Wraae Bach
#6 Kommentar postet d. 26-03-15 kl. 09:09. Emne: Etablering af overdrev - hvordan?
Der blev tidligere i tråden spurgt til, hvad der ligger omkring arealet.

Hvis du ikke har tør græslandsvegetation i umiddelbar nærhed, vil du mangle frøkilderne til de arter, som typisk optræder i den tørre græslandsvegetation. De skal nok komme med tiden, men udvikling af overdrev tager i forvejen mange mange år.

Hvis der ikke ligger nogen tørre græslandslokaliteter i umiddelbar nærhed og du ønsker at skubbe udviklingen lidt i gang kan du se, om du kan få fat i noget afslået hø fra et nærliggende naturareal. Høet bredes ud på arealet, og frø fra det afslåede hø, vil spire frem. Det er måske snyd, det tror jeg, vi kan diskutere længe. Men denne model er efter min mening langt at foretrække i forhold til at så en færdig blanding ud. Og du laver også automatisk en selektion for de arter, som har sat frø umiddelbart inden høslettet.

Vedr. næring. Jeg har ikke nogen erfaring med næringsindholdet i jorden i en juletræsplantage. Men hvis der bare er lidt krudt i jorden, synes jeg ideen med havre eller en anden afgrøde i en sæson er en rigtig god ide. På den måde fjernes en del af den tilgængelige kvælstof i jorden.

Venlig hilsen

Stine

Besvar | Kommentér

Side 1 af 1 - Gå til side 1

 




Email notificering
Du modtager en e-mail når dit indlæg besvares



Klik her for avanceret søgning i observationerne


Om www.fugleognatur.dk | Indhold | Vilkår | Kvalitetssikring | Hjælp | Retningslinier | Ordforklaring | Persondatapolitik | Translator