Forside» I samarbejde med Naturhistorisk Museum Aarhus Log ind | Opret profil | Hjælp
fyld
13. november 2018
 

Forum

Forumoversigt | Start ny tråd | Seneste tråde | Aktive tråde | Ubesvarede tråde | Retningslinjer


Side 1 af 18 - Gå til side 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18

 Næste side | >>

Navn Forum -> Sommerfugle og lepidopterologi -> Seneste tråde | Aktive tråde | Ny tråd | Ubesvarede tråde

Lars Andersen
Østlig Takvinge på Langholmen (Læst 11970 gange) Postet d. 17-03-15 kl. 07:15
I dag d. 16 marts 2015 fik jeg fra en der kikker på dagsommerfugle den melding, at hver gang han var ude og lede efter Østlig Takvinge her i marts, mødte han også samlere i samme områder.

Man kan konkludere at begge parter twitcher fund, i stedet for at finde dem på lokaliteter hvor de ikke er fundet før?

Desværre går parterne ikke i dialog selv om de deler samme interesse for dagsommerfugle, men i stedet kratlusker de omkring hinanden, det skaber rygter & konflikter.

Ok, man kan også møde hinanden ude i felten uden at twitche fund, men det er langt sjældnere.

Og jeg må indrømme at med den fokus der er på dagsommerfugle fra dem som kikker på dagsommerfugle, et voksende problem for dem som samler på sommerfugle der er ved at blive temmelig upopulære fordi de forsøger at samle på sjældne dagsommerfugle på meldinger de køre efter.

Her en frisk episode fra Utterslev Mose på Langholmen, hvor der foregår en omfattende pleje med støtte fra Utterslev Mose''s venner. Hvor der sidste år under trækket dukkede der enkelte Østlig Takvinge d. 11 juli 2014: - se linket HER

I foråret d. 13 april 2015 blev Østlig Takvinge genfundet i mosen. Desværre var det ikke kun mosen''s venner der læste meldinger på fugle&natur og dofbasen, det var der også enkelte kikkere & samlere der gjorde, for i går d. 16 marts dukkede der en samler op, som de folk der har med pleje at gøre, brugte lang tid på at holde samler væk fra den Østlig Takvinge ude på Langholmen.

Sådan en episode skaber stor vrede og frustrationer.

Måske ligger løsningen lige for højrerebet? Er der nogen forslag?

Østlig Takvinge på Langholmen (I dag d. 16 marts 2015 fik jeg fra en der kikker på dagsommerfugle den melding, at hver gang han var)
Foto: Langholmen okt 2014. Fotograf; Lars Andersen
Klik på billedet for original størrelse (1000 x 166)
Besvar | Kommentér

Erik Steen Larsen

Svaraktivitet:
    
(3965)
#1 Svar postet d. 17-03-15 kl. 09:46. Emne: Østlig Takvinge på Langholmen
Hej Lars,

Du skriver: "I dag d. 16 marts 2015 fik jeg fra en der kikker på dagsommerfugle den melding, at hver gang han var ude og lede efter Østlig Takvinge her i marts, mødte han også samlere i samme områder."

Det er der vel ikke noget forkert i. Bare de på lokaliteten respekterer hinanden gensidigt.

Trækket af Østlig Takvinge i 2014 var historisk stort, og ingen samler (eller sommerfugleforening for den sags skyld) vil ved indsamling kunne forhindre arten i at etablere sig i landet, hvis vejret forbliver gunstigt.

At indsamle den netop på Langholmen er en anden snak. Der må være tale om en doven samler fra København, der i mangel på forestillingsevne tropper op på den nærmeste kendte lokalitet. Måske ved han ikke hvilket arbejde der pt. lægges i at forbedre lokaliteten.

Men igen, han bryder i princippet ingen regler.

Mvh.,

Erik

[Accepteret svar]

Besvar | Kommentér

Sebastian Klein

Svaraktivitet:
    
(2)
#2 Svar postet d. 17-03-15 kl. 13:55. Emne: Østlig Takvinge på Langholmen
Hej Lars

Ja, det er vitterligt et interessant problem du skitserer og vi har jo tidligere krydset klinger desangående.

Jeg mener nu (som før), at indsamling er håbløst gammeldags og at samlere går en svær tid i møde. Indsamling er nemlig uforenelig med den voksende interesse for sommerfugle. Det bliver mere og mere udbredt, at folk tager en tur ud for at opleve en sjælden sommerfugl, som er fundet i et givent område og så nytter det jo ikke, at de(t) enkelte dyr er blevet fjernet af en samler. Det gør samlere ekstremt upopulære og kan ultimativt ende rigtig galt.

Et andet problem er de samlere, som både samler og twitcher. De må altid finde sig i at være uglesete på lokaliteter med sjældne sommerfugle, da man jo aldrig kan vide om samlernes tilstedeværelse skyldes twitching (som trods alt er forholdsvis uskadeligt) eller indsamling. Jeg tror naturligvis altid på det gode i alle mennesker, men svagere mennesker end jeg, vil givetvis mistænke sådanne personer for urent trav.

Den eneste løsning er naturligvis at stoppe med indsamling af sjældne arter. Det ved vi alle sammen godt, men det er svært at gennemføre, da de forskellige organisationer jo fortsat ledes af folk med samler-interesse og/eller med sympati for disse. Størstedelen af disse er dog et godt stykke oppe i årene og med tilgang af nye medlemmer/aktive vil et forbud formentlig komme på plads indenfor en overskuelig årrække. Og så vil vi alle ryste på hovedet over dengang man indsamlede sjældne arter for egen fornøjelses skyld.

I al venskabelighed

Sebastian

[Accepteret svar]

Besvar | Kommentér

Magnus Vest Hebsgaard
#3 Kommentar postet d. 17-03-15 kl. 15:11. Emne: Østlig Takvinge på Langholmen
Hvorfor skulle nogen andre end "mosens venner" have læst om xanthomelas i Utterslev Mose? Det er sgu da for plat, at en (garanteret lokal) mand (helt legitimt), der tager en tur ud i Utterslev Mose for at samle xanthomelas, nu skal kriminaliseres (på lige linje med alle andre samlere), fordi han vil fange en nu pissealmindelig art der er OVERALT. Jeg fatter virkelig ikke hvorfor folk ikke gider at finde deres egne dyr. Lige nu er den snart lige så almindelig som de andre takvinger. Det var sjovt nok sidste år at se den i Pinseskoven i marts. Det gjorde jeg også selv. Men nu hvor den er overalt i Østdanmark, hvorfor tager folk så ikke bare ud og finder deres egne dyr? Det gælder både fotografer og samlere, selvom jeg stadig ikke tror en meter på at ham gutten i Utterslev Mose kørte på en "melding". Der er da ikke noget mere fesent end at stå det samme sted flere dage i træk for at glo på det samme dyr, med mindre det er for at opsøge ligesindede selskab.

Besvar | Kommentér

Emil Bjerregård
#4 Kommentar postet d. 17-03-15 kl. 15:43. Emne: Østlig Takvinge på Langholmen
Enig med Magnus - lad os nu ikke skyde tunge skyts efter samlere, når det gælder en art som Østlig Takvinge, der er temmelig almindelig i øjeblikket.

Med arbejdsindsats og held kan dyrene findes hvor som helst. Her en fra Nørresø i dag som skam ikke er twitchet på nogen måde

Østlig Takvinge på Langholmen (Enig med Magnus - lad os nu ikke skyde tunge skyts efter samlere, når det gælder en art som Østlig T)
Emil Bjerregård har vedhæftet dette billede
Klik på billedet for original størrelse (700 x 486)
Besvar | Kommentér

Sebastian Klein

Svaraktivitet:
    
(2)
#5 Svar postet d. 17-03-15 kl. 23:10. Emne: Østlig Takvinge på Langholmen
Ja, man kan naturligvis altid bagatellisere problemet. Reelt set har indsamling jo sjældent indflydelse på en bestand. Indsamling af kendte individer er dog decideret idiotisk. Accept af indsamling vanskeliggør desuden politisk indflydelse, da eventuelle modstandere altid vil kunne bruge det til at underminere sommerfugle-entusiasternes seriøsitet og videnskabelighed (indsamling kan jo nemt sidestilles med ubegrundet aflivning af dyr - og det vækker sjældent jubel hos danskerne).

Man kan derfor (som D''herrer ovenfor) bagatellisere det hele, hvis man ønsker at tækkes det indsamlende folk. Man kan dog naturligvis også vælge at indse, at hobby-indsamling (især af sjældne arter) er håbløst forældet og at det i bund og grund hindrer insektforeningerne i at nå på omdrejningshøjde med resten af landet. Og måske Magnus, Emil og Erik også når dertil en skønne dag.

Med ironisk distance og glimt i øjet

Sebastian

[Accepteret svar]

Besvar | Kommentér

Klaus Jensen

Svaraktivitet:
    
(148)
#6 Svar postet d. 17-03-15 kl. 23:33. Emne: Østlig Takvinge på Langholmen

Man kunne argumentere for løsningen er at folk finder deres egne dyr og dropper twitching som jo virker direkte skadelig på lokaliteter, flora og fauna bliver jo trampet ned når folk flokkes om de stakkels dyr.

Besvar | Kommentér

Lars Andersen
#7 Kommentar postet d. 18-03-15 kl. 08:01. Emne: Østlig Takvinge på Langholmen
Undskyld jeg først svare nu.

I går formiddags besluttede jeg mig for at besøge Langholmen, Utterslev Mose hvor jeg så overtrækkende traner, en enkelt frø, 1 stk. Nældens Takvinge og 1 stk. Østlig Takvinge han som ikke var den samme han som blev set i forgårs.

Jeg mødte Lars A. Krogh derude i Langmosen om eftermiddagen, hvor han viste sit billede af Østlig Takvinge fra d. 16 marts.

Østlig Takvinge hanner er territoriale, og holder den bedste plads så længe som muligt i håb at der kommer en hun forbi. Og Langholmen er åbenbart den bedste legeplads for arten. Enten lykkedes det samler i forgårs at nette den, eller den er jaget væk af den han jeg så i går?

Senere skulle jeg besøge min ven med leen som i ser på første billede på Langholmen i tråden her, han har desværre brækket sit ene ben for over en måned siden, og sidder alene hjemme i sin lille lejlighed i nærheden på Nørrebro NV for at lave en gang aftensmad, og snakke lidt sammen.

Østlig Takvinge på Langholmen (Undskyld jeg først svare nu. 

I går formiddags besluttede jeg mig for at besøge Langholmen, Utter)
Foto: Langholmen 17-03-15. Lars Andersen
Klik på billedet for original størrelse (1000 x 628)
Besvar | Kommentér

Lars Andersen
#8 Kommentar postet d. 18-03-15 kl. 08:09. Emne: Østlig Takvinge på Langholmen
Jeg har i løbet af vinteren tænkt meget over dagsommerfuglenes status i Danmark.

Flere dagsommerfuglearter er kritisk truet af landbrug, og i mindre grad af skovbrug & urbanisering, (5 arter som er kritisk truet og har akut brug for pleje af levesteder. 8 sjældne arter i tilbagegang. 17 lokale arter i tilbagegang. Dvs. 30 ud af 63 hjemmehørende arter er

truet!).

Det vil være ærgerligt hvis vi bare lader stå til uden at man forsøger at hjælpe sjældne og lokalt udbredte dagsommerfugle i mod at forsvinde fra det danske landskab.

Jeg synes vi har forpligtigelser angående danske dagsommerfugle for at sikre biodiversiteten, en af måderne er at skabe et grundlag for at hjælpe truede dagsommerfuglearter i tilbagegang, og dagsommerfuglearter der er ved at indvandre eller er ved at etablere sig.

Derfor kommer jeg med et forslag "OM AT FREDE DANSKE DAGSOMMERFUGLE".

Østlig Takvinge på Langholmen (Jeg har i løbet af vinteren tænkt meget over dagsommerfuglenes status i Danmark.

Flere dagsommerf)
Foto: Langholmen 17-03-15. Lars Andersen
Klik på billedet for original størrelse (800 x 565)
Besvar | Kommentér

Sebastian Klein

Svaraktivitet:
    
(2)
#9 Svar postet d. 18-03-15 kl. 10:18. Emne: Østlig Takvinge på Langholmen
Dejligt at høre, Lars Andersen. Det lyder bestemt som et fornuftigt forslag, som jeg kun kan støtte.

Mht. Klaus'' forslag om argumentation for den skadelige effekt af twitching og tilhørende opfordring til at finde egne dyr har jeg fuld forståelse for synspunkter. Dog er det nok tvivlsomt om den samlede destruktion af natur rent faktisk ikke forøges ved den foreslåede spredning af sommerfugleinteresserede. Hvis man spreder 100 mennesker i naturen vil forstyrrelsen nemlig utvivlsomt være langt større end hvis de 100 mennesker befinder sig samme sted.

Jeg erindrer fra twitchingens opståen i dansk ornitologi, at der fremførtes tilsvarende argumenter dengang. Og endskønt der til stadighed fremkommer kontroversielle sager om twitching, så er der kun få ornitologer, som i dag ikke anerkender de positive sider ved twitchingens udbredelse. Også sommerfugleentusiasterne vil formentlig se det en dag - og måske endda også samlerne.

Gode hilsener

Sebastian

Besvar | Kommentér

Side 1 af 18 - Gå til side 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18

 Næste side | >>




Email notificering
Du modtager en e-mail når dit indlæg besvares

Naturbasen ID

Kan du hjælpe med at bestemme arten herunder og færdigøre observationen?



Klik på billedet for mere information





Klik her for avanceret søgning i observationerne


Om www.fugleognatur.dk | Indhold | Vilkår | Kvalitetssikring | Hjælp | Retningslinier | Ordforklaring | Persondatapolitik | Translator