Forside» I samarbejde med Naturhistorisk Museum Aarhus Log ind | Opret profil | Hjælp
fyld
22. februar 2020
 

Forum

Forumoversigt | Start ny tråd | Seneste tråde | Aktive tråde | Ubesvarede tråde | Retningslinjer


Side 1 af 2 - Gå til side 1 2

 Næste side | >>

Navn Forum -> Fugle og ornitologi -> Seneste tråde | Aktive tråde | Ny tråd | Ubesvarede tråde

Klaus Flemløse
Christiansø Feltstation og artslister ? (Læst 2694 gange) Postet d. 16-04-15 kl. 10:22
Indledning

I forbindelse med en undersøgelse af fugletallene for Bornholm og Christiansø ud fra DOF-basen, blev jeg opmærksom på en faldende observationsaktivitet på Christiansø. Sideløbende med DOF-basen sker en registrering af observationer på Christiansø Feltstations hjemmeside. Disse data betegnes som CHNF-basen. Der findes derfor to artslister for Christiansø. Der er én artslisten, som den fremgår af DOF-basen, og én artsliste, som den fremgår af CHNF-basen. Det viste sig, at de to artslister ikke stemmer.

Det er uholdbart, at der ikke foretages en afstemning de to lister imellem. Derfor har jeg forsøgt at sammenkøre de to artslister og finde forskelle og lighedspunkter. Medens der er umiddelbart adgang til DOF-basen, kræver det snilde at få fat i data fra hjemmesiden for Christiansø Feltstation og opbygge en database med de ønskede oplysninger.

Jeg opfatter eksistens af de to databaser som et udtryk for et manglende samarbejde mellem DOF og Christiansø Feltstation.

Resume:

Ved sammenfletning af DOF-basen og CHNF-basen har jeg konstateret følgende:

1. Der er tilsyneladende ikke et velfungerende system på Christiansø Feltstation til at understøtte den omfattende observationsaktivitet

2. Der er ikke nogen god data disciplin ved indtastning af de daglige observationer. Syntaksen brydes igen og igen i perioden 2000-2014.

3. Der er adskillige eksempler på ”Stavefejlsarter”

4. Der er en manglede afstemning både internt og i forhold til DOF-basen

5. Der er en manglende dokumentation for nye art på Christiansø, noget som findes på DOF-basen

6. Der er eksempler på afvigende navnestandarder i forhold til DOF-basen

7. For Traner og Bramgæs ser det ud til at data i nogle tilfælde er hentet fra DOF-basen

8. Data for Edderfugl, Alk, Lomvie, Sølvmåge, etc. vises kun som L-Lokale uden antalsangivelse og kan ikke bruges til noget.

På grund af utilstrækkelig systemer optræder der mange fejl. Det er intet der tyder på svindel selv om det ikke kan udelukkes.

Den dårlige datadisciplin og usikre systemer, hænger slet ikke sammen med den måde hvorpå Christians Feltstationen markedsfører sig, nemlig om en natuvidenskabelig forskningsstation. Det hænger heller ikke sammen med, at man forsøger at begrænse brugen af data ved at hævede Copyright med en omstændelig ansøgningsprocedere for at benytte data. Der er en naturvidenskabelig tradition for, at data er frit tilgængelig. Det er denne tradition jeg henholder mig til.

På længere sigt vil der også være problemer med at videregive de opsamlede data til næste generations af feltornitologer, idet ikke er sikkert, at nogen vil overtage eller og videreføre det eksisterende system. Hvis data lå i DOF-basen, ville der ikke være nogen problemer i denne henseende.

Det har været interessant at læse Feltstationen maleriske beskrivelser og flotte fotografer. Ærgerligt, at man ikke har haft en bedre systemunderstøtning og at der er en umiddelbart adgang til data.

Se link for hele analysen:

- se linket HER



Besvar | Kommentér

Sebastian Klein

Svaraktivitet:
    
(139)
#1 Svar postet d. 16-04-15 kl. 12:35. Emne: Christiansø Feltstation og artslister ?
Det er sgu en mærkelig undersøgelse, Klaus.

Jeg ved ikke om du har haft fat i Peter Lyngs endnu (det bør du), men jeg efterlader lige denne kommentar af ren nysgerrighed, så jeg kan følge denne tråd og se hvor det hele ender

Husk i øvrigt at indtastning af obs på Dofbasen og opdatering af observationer på Chrø Feltastations hjemmeside er frivillig. Konsistens mellem de to er derfor ikke altid mulig.

Mvh Sebastian

Besvar | Kommentér

Klaus Flemløse
#2 Kommentar postet d. 16-04-15 kl. 13:13. Emne: Christiansø Feltstation og artslister ?
Hej Jesper Klein

Det er helt OK, at du har dette synspunkt, men det er altså en naturlig ting, at man afstemmer data og søger forklaringer på afvigelser. Det er helt central for en naturvidenskabelig arbejdsmetode.

Desuden er det væsentlig, at kunne samarbejde om en ornitologisk perle som Christiansø, hvad der tilsyneladende har manglet i fortiden.

Husk lige , at det en alvorlig sag, at få et "sgu en mærkelig undersøgelse" fra en højrangsperson som dig ! Når Kongen siger "sgu en mærkelig undersøgelse" hvad kan adlen ,hovbønder eller almuen så ikke finde på at sige !



Besvar | Kommentér

Sebastian Klein

Svaraktivitet:
    
(139)
#3 Svar postet d. 16-04-15 kl. 13:47. Emne: Christiansø Feltstation og artslister ?
Hej Klaus Pagh

Min forvirring over din undersøgelse skyldes overvejende, at årsagen til inkonsistensen umiddelbart synes åbenlys (hvis jeg da har forstået undersøgelsen korrekt - hvilket jeg da heller ikke er sikker på, at jeg har?).

I de tilfælde, hvor registrering baseres på frivillighed er det jo op til den enkelte ("registrator") at vurdere, hvad der skal registreres og på hvilken måde.

Jeg tænker umiddelbart at din undersøgelse - hvis omfang vitterligt imponerer mig - havde været enten bedre eller måske endda unødvendig, hvis du havde kontaktet Chrø. Feltstation (som jo altså stort set er Peter Lyngs).

Der findes tilbage fra halvfjerdserne og ca. 20 år frem en masse rapporter over Christansøs fugleliv.

Jeg er for såvidt enig i at disse - inklusiv relevante obs fra hjemmesiden - fint kunne indtastes på Dofbasen. Problemet er blot, at der ikke er nogen, der gider.

Det er sådan set forståeligt nok, da arbejdet er enormt stort og der gennem de sidste 30-40 år i øvrigt er lavet et hav af lokalrapporter, som fortsat "mangler" at blive indtastet i databaser/på internettet.

Jeg er oprigtigt ked af, at mit første indlæg kom til at lyde surt. Det var slet ikke hensigten. Jeg elsker den slags undersøgelser - og jeg ser frem til at høre, hvad Peter Lyngs har at sige.

Mvh Sebastian



Besvar | Kommentér

Klaus Flemløse
#4 Kommentar postet d. 16-04-15 kl. 16:58. Emne: Christiansø Feltstation og artslister ?
Til dokumentation for, at der har været en reduceret optællingsaktivitet på Christiansø, har jeg skrevet følgende analyse. Der tale om data fra DOF-basen.

Med en så lav aktivitet i 2014 ville der i en virksomhed være blevet indkaldt til krisemøde og direktionen vil hudflette de ansvarlige, men...

- se linket HER

Kan dette dokument læses ! Ikke rutineret i at bruge DROPBOX.



Besvar | Kommentér

Christiansø Feltstation

Svaraktivitet:
    
(16)
#5 Svar postet d. 16-04-15 kl. 18:39. Emne: Christiansø Feltstation og artslister ?
Christiansøs Naturvidenskabelige Feltstation er i de sidste 15 år blevet drevet af en privat forening, og er derfor ikke en station i DOF regi – i modsætning til fx Blåvand Fuglestation.

Feltstationen indtaster sine fugleobservationer i stationens egen database, og ikke i DOFbasen. Langt de fleste observationer fra Christiansø der findes i DOFbasen er indtastet af folk som tilfældigt har besøgt øerne, og de vil derfor have et mere tilfældigt præg.

Feltstationen viser de daglige fugleobservationer mv på stationens hjemmeside - se linket HER, og de data der vises her er et udtræk af stationens database. Denne database er baseret på et kendt og velafprøvet databasesystem, og softwaren der bruges til indtastning har stationen selv udviklet således at indtastningsfejl minimeres.

Feltstationen indsamler også en lang række data om ynglefugle, ynglebiologiske undersøgelser, sæler osv.

Data tilhører således Feltstationen, og stationen lever i nogen grad af disse data. Det er derfor de – ligesom stationens fotos – er beskyttet med et copyright, der indebærer, at de ikke må bruges uden skriftlig tilladelse.

Feltstationen har gennem årene leveret data til primært institutioner og myndigheder. Feltstationen leverer i det store hele kun data til privatpersoner, hvis det skønnes at tid, økonomi og videnskabelig/forvaltningsmæssig værdi går op i en enhed.

Feltstationen har et yderst beskedent budget. Størstedelen af arbejdet på feltstationen udføres af ulønnede frivillige, og som andre steder i landet er feltstationen nød til at prioritere sin indsats.

Mvh Peter Lyngs



Besvar | Kommentér

Klaus Flemløse
#6 Kommentar postet d. 17-04-15 kl. 11:03. Emne: Christiansø Feltstation og artslister ?
Kære Peter Lyngs

Tak for et pænt, høfligt og ordentlig svar. Det er en mangelvare i mange blokdebatter.

Dit svar er helt afvisende uden nogen godkendelse af, at jeg vil kunne give vægtige bidrag med analyser af fugletallene ved Christiansø og uden nogen forståelse for, at jeg vil kunne give et kvalitetsløft af dine registreringer. Det er helt OK – det kan jeg sagtens leve med, men det er ærgerlig for dit arbejde. Dine registreringer bæger præg af, at de aldrig er blevet brugt til noget og derfor har du aldrig opdaget en række fejl. Kun ved at bruge data til analyser får man gode data, idet brugen af data vil igangsætte kvalitetskontroller.

Jeg har i mangen år arbejdet med at opkøbe virksomheder og undersøge virksomheders regnskaber. I denne forbindelse har jeg erfaret er, at hvis man ikke vil fremlægge data eller dokumenter, ja så vil man som regel skule noget. Det slår som regel aldrig fejl. Derfor er der en rødlampe, der lyser, når du skjuler dig bag en gang bureaukratiske regler og snak om videnskabelighed.

Jeg har i forbindelse med klimadebatten og i forbindelse med fugletal gennemsøgt adskillige data baser. Der gælder den uskrevne regler, at hvis du kan læse data uden at bryde ind i systemerne, ja så kan man bruge data blot med kildeangivelse.

Når du hævder Copyright på, hvad der er typiske naturvidenskabelige data, er der advarselslamper der lyser.

Der er også en advarselslampe, der lyser når man ser på den manglende optælling af arter som Ederfugle, Sølvmåge, Alk og Lomvie, hvor der mangler over ca.160,000 fugle i forhold til DOF-basen.

- se linket HER

Du har simpelthen ikke gjort et ordentligt optællingsarbejde.

Der er også en advarselslampe, der lyser, med den tantebestyrelse du har indsat til at lede CHNF og det leder tanken hen på, at din videnskabelighed og bureaukratisk regler blot er til for at sikre dig et billigt sommerhus på Christiansø.

I enhver videnskabelig diskussion indgår der hypoteser, en beskrivelse af dataindsamling, data og analysemetode, således at der kan foregå en dialog. Denne dialog er væsentligt og den har du afskåret dig fra.

Du mister træværdighed ved at holde nogle data skjult og de data du har indsamlet kan efter min mening ikke bruges til noget. Det er betænkelig, at du forsøger at sælge data til offentlige myndigheder, som man ikke kender kvaliteten af.

Til de DOF-ornitologer, der besøger Christiansø, vil jeg anbefale, at man foretager en systematisk optælling af de ca. 45 arter, hvor Christiansø Feltstations kun registrere dem med i L - for Lokale Fugle, således at der mindste én gang om måneden foretages en total optælling.

Jeg vil på ingen måde benytte de data, der er registreret, og vil advare andre om at gøre dette. De er aldeles utroværdige. Hvis jeg ville bruge dem, vil det selvfølgelig være med kilderangivelse og med en dialog med dig om resultaterne.

Dermed slutter mine bidrag til debatten om samarbejdet eller mangel på samme mellem DOF og CHNF og håber på, at du på et tidspunkt går over til at bruge DOF-basen. Ellers vil dine data gå glemmebogen.



Besvar | Kommentér

Anders Tvevad
#7 Kommentar postet d. 17-04-15 kl. 14:58. Emne: Christiansø Feltstation og artslister ?
Tænk engang: I DOFbasen er der siden år 2000 registreret 70 suler på Christiansø. Utroligt, at der er mange!!! Eller måske er det bare den ene og samme fugl, der er registreret 70 gange? Det kan man vist ikke regne ud vha. matematik alene.

Antallet af fugle kan sjældent (eller nok rettere: aldrig) findes ved ukritisk at lægge en masse tal sammen. For så medregner man let de samme individer flere gange; foruden at man ikke får medregnet de fugle, der ikke blev talt.

Til gengæld kan en simpel søgning på "Peter Lyngs Christiansø" på - se linket HER afsløre henved 40 artikler mv. om Christiansøs fugle, flere af dem i et alment anerkendt videnskabeligt (og ''peer-reviewed'') tidsskrift som Dansk Ornitologisk Foreningens Tidsskrift. Så påstanden om, at Peters/CHNF''s registreringer "bæger præg af, at de aldrig er blevet brugt til noget (...)" stemmer vist ikke helt overens med virkeligheden.

Besvar | Kommentér

Sebastian Klein

Svaraktivitet:
    
(139)
#8 Svar postet d. 17-04-15 kl. 15:03. Emne: Christiansø Feltstation og artslister ?
Ha, ha.... Jeg vidste det, Klaus

Du havde en mening, som du gerne ville have ud

Der er lagt et godt fundament for en saftig og måske endda også lidt underlødig tråd - og så endda på et lidt forvirret grundlag. Det kan man da kun elske. Men gad vide om Peter Lyngs bider på?

Pt. virker du (Klaus) faktuelt set lidt småt bevæbnet, men som de svages beskytter vil jeg naturligvis gerne hjælpe dig på rette vej.

Fordømmelsen af videnskabeligheden i registreringen af lokale fugle med "L" er helt skæv. Anvendelsen af "L" bruges nemlig blot til at understrege artens tilstedeværelse. Den manglende videnskabelighed er således fuldt ud tilsigtet. "L" kunne stå for "lokale fugle tilstede, men ikke optalt". Anvendelsen skyldes, at der er en helvedes masse ynglende fugle på Christiansø, som man ikke gider at tælle - og slet ikke på en daglig obs-side, som i altovervejende grad drejer sig om trækgæster og ikke ynglefugle.

At ynglefuglene bør optælles (hvilket de da vist også bliver ind i mellem) kan vi kun blive enige om. Dette er dog ikke voldsomt interessant på en daglige obs-side.

Hvis jeg skulle kritisere Peter Lyngs eller Christiansø Feltstation (hvilket umiddelbart ligger mig fjernt), så ville jeg fokusere på datadeling og det med sommerhuset.

Resten er vist tabersager.

Held og lykke

Mvh Sebastian

Besvar | Kommentér

Stig Madsen
#9 Kommentar postet d. 17-04-15 kl. 15:15. Emne: Christiansø Feltstation og artslister ?
Altsååå de der fuglekiggere. Når de ikke twitcher, så bitcher de.



Besvar | Kommentér

Side 1 af 2 - Gå til side 1 2

 Næste side | >>




Email notificering
Du modtager en e-mail når dit indlæg besvares



Klik her for avanceret søgning i observationerne


Om www.fugleognatur.dk | Indhold | Vilkår | Kvalitetssikring | Hjælp | Retningslinier | Ordforklaring | Persondatapolitik | Translator