Forside» I samarbejde med Naturhistorisk Museum Aarhus Log ind | Opret profil | Hjælp
fyld
28. februar 2020
 

Forum

Forumoversigt | Start ny tråd | Seneste tråde | Aktive tråde | Ubesvarede tråde | Retningslinjer


Side 1 af 1 - Gå til side 1

 

Navn Forum -> Fugle og ornitologi -> Seneste tråde | Aktive tråde | Ny tråd | Ubesvarede tråde

Morten Kofoed-Hansen
Løv/gransanger, rør/kærsanger og træløbere (Læst 829 gange) Postet d. 27-04-15 kl. 19:30
I omegnen af 15/20 % af spørgmålene på forummet for fugle og ornitologi handler om musvåger. Den er svær at komme uden om, da musvåge kan ligne alt muligt. På andenpladsen - måske 10-15% på den rigtige årstid - handler det om de tre artspar løvsanger/gransanger, rør/kærsanger og og træløber/korttået træløber. Den sag er lettere, da man faktisk med god samvittighed kan svare, at de ikke kan bestemmes ud billederne.

Som mangeårigt medlem af DOFbasens kvalitetsudvalg kan jeg for øvrigt berette at udfordringen er den samme på den database

Hermed et "autosvar", der kan copy/pastes ind i et svar inden det ender i lange tråde om hvad, man kan se på billedet og hvornår arten ankommer.

For artsparrene løvsanger/gransanger, rørsanger/kærsanger og træløber/korttået træløber gælder det, at de visuelt ligner hinanden MEGET. Faktisk ligner de hinanden så meget, at ornitologer med mange, mange års erfaring ikke vil bestemme dem uden at høre stemmen. Fælles for de tre er, at stemmerne er vidt forskellige. Faktisk kan man nærmere forveksle løvsanger med bogfinke(eller træløber), kærsanger med havesanger(eller bynkefugl og blåhals) og træløber med løvsanger end deres "tvillingearter".

Derfor: Læg kameraet væk for en stund og lyt lidt til arterne på xeno canto.

Desuden kan man læse om arternes fænologi her:

- se linket HER

mvh Morten



Besvar | Kommentér

Jan Lindgaard Rasmussen

Svaraktivitet:
    
(999)
#1 Svar postet d. 27-04-15 kl. 19:43. Emne: Løv/gransanger, rør/kærsanger og træløbere
Hørt!

[Accepteret svar]
Besvar | Kommentér

Thomas Elbek
#2 Kommentar postet d. 27-04-15 kl. 19:59. Emne: Løv/gransanger, rør/kærsanger og træløbere
Godt skrevet Morten -og helt enig - rigtig mange fugle skal høres, ikke fotograferes.

Og ja, væk med kameraet og frem med øre og øjne, et kamera er meget ornitologisk begrænsende med et lille synsfelt og ofte for stor afstand til fuglen.

Desuden kan billeder af fugle ikke udtrykke fuglens størrelse, flugt, adfærd, jizz og stemme som oftest kan fornemmes med en bare rimelig god kikkert eller det blotte øje.

At kigge fugle med et kamera gør at fuglene først forsøges bestemt hjemme ved computeren eller via kameraets display, og fuglen ?, den er fløjet og solen er gået ned.

Besvar | Kommentér

Morten Kofoed-Hansen
#3 Kommentar postet d. 27-04-15 kl. 21:04. Emne: Løv/gransanger, rør/kærsanger og træløbere
Tak, d''herrer.

Det kan sådan ses koges ned til følgende:

Vil man have "titlet" sit billede eller vil man blive bedre til fuglene?

Vil man blot have titlet sit billede, skal man bare godtage eet af de (nogen gange) overivrige svar, der som regel kommer her på sitet.

Hvis man vil blive bedre til fuglene, kræver det lidt opklarende arbejde - både med at lære sig stemmer, fænologi og kendetegn - og med at opspore fuglene og omsætte sin teori til praksis i felten. Det er hårdt, men sjovt og spændende arbejde.

Som inkarneret feltornitolog samt vordende entolomog og botaniker er jeg klart mest fortaler for førstnævnte.

Det er selvfølgelig lige så fint at dyrke naturen som fotograf, men så må man også anerkende de begrænsninger, der følger med, at ikke alt kan bestemmes ud fra et billede alene.

mvh Morten

Besvar | Kommentér

Henrik Dissing
#4 Kommentar postet d. 27-04-15 kl. 21:28. Emne: Løv/gransanger, rør/kærsanger og træløbere
Jeg er langt fra at være ornitolog, men Mortens betragtninger giver ganske god mening for mig.

Jeg har dog ingen andre steder end i dette forum oplevet en så udtalt vilje og lyst til at dissikere og analysere selv det mest slørede, grumsede, over-/underbelyste osv. foto af noget der måske kunne ligne en fugl - OG påstande om at kunne udlede art, alder, køn af samme foto.

Selv har jeg bl.a. oplevet at blive belært om (på baggrund af et utydeligt foto taget på lang afstand), at jeg havde fotograferet undersiden af en fugl, hvor jeg selv - som dog var på stedet og fulgte den med øjnene et stykke tid - vidste at det var oversiden. Hjælpsomheden og belæringen indebar diverse justeringer af kontrast, lys m.m. af mit foto.

Den slags gør at jeg efterhånden meget sjældent gider spørge i forum.

Jævnligt har jeg lyst til at uploade et tilfældigt landskabsfoto bare for at finde ud af hvilke fugle der måtte være på fotoet som jeg slet ikke anede

Jeg anerkender fuldt ud, at det langt hen ad vejen bunder i engagement og interesse, og det er jo fantastisk.

Men - en gang i mellem ville det være befriende med et svar som f.eks. "Det kunne godt ligne en fugl, men at gætte på arten ville netop være et gæt."

Så om viljen til at anerkende at ikke alle fugle kan bestemmes på et foto deles af ret mange i dette forum kan jeg godt være i tvivl om.

Bl.a. fordi jeg jo kan se - f.eks. - se linket HER - at observationer bestemt udelukkende på foto faktisk når hele vejen gennem kvalitessikringen. Så det må vel kunne lade sig gøre, hvis bare fotoet er godt nok. Eller hvad?

Besvar | Kommentér

Morten Kofoed-Hansen
#5 Kommentar postet d. 27-04-15 kl. 23:21. Emne: Løv/gransanger, rør/kærsanger og træløbere
Hej Henrik.

Langt henad vejen enig. Dokumentationen på den tråd, du linker til, er dog så god at det (måske) kan forsvares at bestemme fuglen ud fra bagkloens udformning. Korttået træløber har vel ikke fået sit navn uden grund. Jeg vil dog foretrække at en ringmærker med erfaring med arten/bagklogens form, udtaler sig....det ved jeg ikke om trådbesvareren er.

Det er i hvert fald et kendetegn det er P****svært at få felterfaring med, uden at have fuglen i hånden.

mvh Morten

Besvar | Kommentér

Peter Enemark
#6 Kommentar postet d. 28-04-15 kl. 22:01. Emne: Løv/gransanger, rør/kærsanger og træløbere
Til #3

Selvom jeg er oppe i årene, ville jeg nu nok alligevel ikke foretrække førstnævnte, men sidstnævnte. Det er aldrig forsent at lære noget!

Venligst

Besvar | Kommentér

Morten Kofoed-Hansen
#7 Kommentar postet d. 28-04-15 kl. 22:19. Emne: Løv/gransanger, rør/kærsanger og træløbere
Nemlig - og det har faktisk hverken noget med alder eller erfaring at gøre. Inden man tager hul på fuglestemmer virker det fuldstændigt uoverskueligt, fordi der lyder som om der er en milliard forskellige stemmer derude. Det er der måske også - men de er faktisk fordelt på ganske få arter i det tidlige forår (t.o.m 1/5).

Jeg har lavet småprojekter om fuglesang med indskolingsbørn i 0-1.kl hvor vi har lyttet til f.eks løvsanger og gransanger på CD, hvorefter børnene skulle genkende dem i felten. Det kunne de sagtens - uden hjælp. Så kan alle...Det tager ikke tilnærmelsesvis så lang tid som at behandle billede, starte en tråd og herefter skulle forholde sig til om dem, der siger "Klar løvs" eller dem, der siger "det kan man ikke se på dit billede" har ret.

mvh Morten

Besvar | Kommentér

Side 1 af 1 - Gå til side 1

 




Email notificering
Du modtager en e-mail når dit indlæg besvares



Klik her for avanceret søgning i observationerne


Om www.fugleognatur.dk | Indhold | Vilkår | Kvalitetssikring | Hjælp | Retningslinier | Ordforklaring | Persondatapolitik | Translator