Forside» I samarbejde med Naturhistorisk Museum Aarhus Log ind | Opret profil | Hjælp
fyld
29. februar 2020
 

Forum

Forumoversigt | Start ny tråd | Seneste tråde | Aktive tråde | Ubesvarede tråde | Retningslinjer


Side 1 af 1 - Gå til side 1

 

Navn Forum -> Fugle og ornitologi -> Seneste tråde | Aktive tråde | Ny tråd | Ubesvarede tråde

Leif Jensen
Råger (Læst 875 gange) Postet d. 01-05-15 kl. 15:25
Jeg bor i nærheden af en rågekoloni (8464 Galten)- ca. 80-90 reder. Hele foråret har der været en vældig aktivitet og larm, og der blev samlet materiale til redebygning etc.

De sidste uger er aktiviteten og larmen blevet mindre og mindre. I dag kunne jeg se, at mindst 30 reder var uden nogen form for aktivitet, og kolonien virkede i det hele tage meget stille, hvilket er helt atypisk i forhold til tidligere år.

Ca. 5 Km fra denne koloni er en anden og noget større rågekoloni, men da jeg var forbi denne i dag, konstaterede jeg, at også der, var der meget få råger og lidt aktivitet.

Mit spørgsmål er derfor, om der er sygdom blandt rågerne i det østjyske eller andet, der kan forklare, hvorfor rågerne forsvinder?

Besvar | Kommentér

peter sunesen

Svaraktivitet:
    
(6198)
#1 Svar postet d. 01-05-15 kl. 15:56. Emne: Råger
Mange steder i landet får kommuner og grundejere tilladelse til at bortskyde ynglende Råger da naturen helst ikke må genere befolkningen

En anden forklaring er at klimaændringen har skubbet tidspunktet for ungernes udflyvning mindst et par uger frem.......

Mvh.

Peter

Besvar | Kommentér

Jens Elm Sørensen

Svaraktivitet:
    
(585)
#2 Svar postet d. 01-05-15 kl. 16:22. Emne: Råger
Umiddelbart er det først i morgen de tager fat på reguleringen i Skanderborg kommune. - se linket HER

Så måske rågerne bare har travlt med at ruge. Der har været en del hagl- og regnbyger i området i dag.

Besvar | Kommentér

Jens Elm Sørensen
#3 Kommentar postet d. 01-05-15 kl. 16:34. Emne: Råger
I Galten kan jeg se der sidder otte voksne stille og roligt i toppen af træerne. Jeg bor 200m fra kolonien ved Porskjær og kan ikke høre nogen større aktivitet. Det er nok først i morgen formiddag du skal bekymre dig for fuglene.

Besvar | Kommentér

peter sunesen

Svaraktivitet:
    
(6198)
#4 Svar postet d. 01-05-15 kl. 16:34. Emne: Råger
Det lyder tidligt at regulere allerede fra imorgen, da de fleste unger vel ligger i rederne et par uger endnu.

Man må da håbe at de skudte unger bliver spist da de er særdeles velsmagende.

Tidligere kunne man købe Rågeunger i sæsonen hos fiskehandlere, men det har EU-reglerne sat en stopper for.

Totalfredede fugle må jo ikke forhandles ........

Besvar | Kommentér

Leif Jensen
#5 Kommentar postet d. 01-05-15 kl. 17:17. Emne: Råger
Ja - Jeg bor umiddelbart op ad kolonien i Smedeskoven, og jeg undrer mig meget over stilheden. De sidste mange år har der været en syndig ballade fra det tidlige forår til sommer, hvor ungerne var flyvefærdige. I år forstummede balladen for 2-3 uger siden - og nu er en stor del af rederne ubeboet.

Men - OK - Jeg savner ikke støjen

Besvar | Kommentér

Jens Elm Sørensen
#6 Kommentar postet d. 01-05-15 kl. 22:58. Emne: Råger
Jeg har været en tur forbi Porskjær. Der er en lille koloni med 28 reder. Alle reder var besatte. På en del af rederne lå voksne fugle fast og i mange af de andre var der unger og redekanterne var overskidte. Aktiviteten virkede ganske normal.

Jeg bor 200 m fra kolonien og har frit udsyn til 10 af rederne i toppen af nogle asketræer.

Jeg kan dårligt høre dem fra haven, hvor de overdøves af de andre fugle. Støjen fra en større vej 2 husrækker herfra er mange gange større. Og et passagerfly i 20 km afstand, som man normalt ikke lægger mærke til, overdøver dem totalt. Hvis man går på Østergårdsstien, som fører forbi kolonien, skal man fri af huse og træer og ind på ca. 100 m fra kolonien før man bemærker den, og når man er lige ud for kolonien på ca. 50 m er den dominerende.

Ligeledes var jeg forbi Smedeskov. Her virkede alt normalt og jeg kunne umiddelbart tælle 120 reder. Ravnen lå også fast på reden og sandsynligvis med store unger, da redekanten var helt overskidt. 

Skanderborg Kommunes, Natur & Miljøafdeling indkaldte borgere der boede nærmere end 200 meter fra en rågekoloni til møde d.19 februar til møde om rågeregulering - se linket HER , hvor der nærmest blev råbt ”skyd dem”, fra jagtforeningen har jeg hørt at de nu også skulle skyde de gamle fugle for at stresse dem, det har jeg dog ikke kunne finde på skrift. - se linket HER

Jeg forstår ikke helt, at det kan være lovlig, at byrådet efter ”pres” fra en udvalgt beboergruppe selv kan bestemme hvordan der skal reguleres.

Ved Lyngbygårds Å er der også en lille skov flere kilometer fra bebyggelse, hvor der sidste år simpelhen blev fjernet omkring 100 rågereder.

Hvorfor skal rågerne bekæmpes i yngletiden og deres reder ødelægges, hvor alle andre dyr er fredet.

For mig at se, er det et levn fra den tid hvor vi skød og lagde gift ud for alle rovfugle.

Jeg kan godt forstå, at det tidligere var svært for en lille husmand, som dårligt havde råd til såsæd, at se på at en stor flok råger åd af kornet, inden han kunne nå hjem efter Lotte og få harvet kornet ned og tromlet marken.

Det var således lovligt i midten af forrige århundrede at bekæmpe råger, hvor de optrådte i flok og gjorde påviselig skade på markafgrøder efter indstilling fra en landbo- eller husmandsforening til kommunalbestyrelsen og en besigtigelse af skaden. I 1997 måtte rågeunger reguleres uden for reden 7. maj til 6. juni, for at hindre omfattende skader på bebyggelse, afgrøder og husdyr.

Det var måske på sin plads med en ny videnskablig undersøgelse af rågens skadelige indvirkning?



Besvar | Kommentér

Jens Elm Sørensen
#7 Kommentar postet d. 01-05-15 kl. 23:06. Emne: Råger
Det var måske mere rimeligt at regulering var tilladt i en afstand af 50 meter fra beboelse ved nedtagning af rederne uden for yngletiden.

Og at al regulering inden for en afstand på 200 meter fra større befærdede veje var forbudt.

Besvar | Kommentér

peter sunesen

Svaraktivitet:
    
(6198)
#8 Svar postet d. 01-05-15 kl. 23:35. Emne: Råger
Kan kun være enig med Jens.

Råger bør være ligeså totalfredede som andre spurvefugle med mindre de er til uomtvistelig gene ganske nær bebyggelse.

Besvar | Kommentér

peter sunesen

Svaraktivitet:
    
(6198)
#9 Svar postet d. 02-05-15 kl. 22:48. Emne: Råger
Tråden bør lukkes.

Kan altid tages op igen hvis mystisk sygdom har udslettet de Jydske Rågekolonier

Besvar | Kommentér

Side 1 af 1 - Gå til side 1

 




Email notificering
Du modtager en e-mail når dit indlæg besvares



Klik her for avanceret søgning i observationerne


Om www.fugleognatur.dk | Indhold | Vilkår | Kvalitetssikring | Hjælp | Retningslinier | Ordforklaring | Persondatapolitik | Translator