Forum-arkiv

 Velkommen til arkivet

Her finder du arkiverede artikler og forumtråde fra Naturbasens nu lukkede hjemmeside "Danmarks Fugle og Natur".

Du kan benytte det nye forum "Artsbestemmelse", hvis du har brug for hjælp til identifikation af dyr, planter eller svampe fundet i Danmark.

Opret ny artsbestemmelse

6. maj 2015

Livet på landet II. Skriftestolen.

Så er den gal igen. Rotter i hønsehuset.

Kommunen er kontaktet, og rottefængeren var forbi med gift i dag, og vi fik en lang snak om motorcykler ligesom sidst, for det var også ham, der kom for to år siden. Vældigt hyggeligt. ;-)

Men for hulen da også. Jeg er godt nok kommet på landet – nu på 4. år – og de rotter er dælme en pestilens.

Jeg kan ikke en gang med nogenlunde sikkerhed sige, at der ikke har været rotter i de to år, der er gået, siden jeg sidst fik lagt gift. Har flere gange haft en kraftig mistanke, men dokumentationen er udeblevet indtil for et par dage siden.

Rottefængeren – en meget sindrig vendelbo – mener ikke, det er noget at hidse sig op over, så det øver jeg mig i at lade være med. Men det kniber……. Jeg er hverken sindrig eller vendelbo. Jeg bor her bare.

Hvad oplever I andre ude på landet? Er det bare mig/mit hus/hønsene, der er den vildeste rottemagnet, eller har I også bøvl med rotter?

Jeg flytter snart tilbage til Frederiksberg…… Naeh, og så alligevel ikke. Lige nu har vi en knaldrød himmel med spredte skyer hængende ude over Skagerrak. Det alene kompenserer for rotteræset. ;-)

Mvh Michael


De senest indberettede arter i Naturbasen: