Forside» I samarbejde med Naturhistorisk Museum Aarhus Log ind | Opret profil | Hjælp
fyld
5. marts 2021
 

Artikler

Artikeloversigt | Skriv ny artikel | Seneste artikler | Opdaterede artikler | Retningslinjer


Side 1 af 1 - Gå til side 1

 

Navn Artikler -> Nyt på hjemmesiden

Thomas Eske Holm
Flyvetider for guldsmede og vandnymfer (Læst 3796 gange) Postet d. 21-05-15 kl. 09:06
Flyvetider for guldsmede og vandnymfer (I forbindelse Atlasprojektet Danmarks Guldsmede har Kent Olsen fra Naturhistorisk Museum udarbejdet )
Foto: Guldsmedenes flyvetider kan nu ses på atlassiden
I forbindelse Atlasprojektet Danmarks Guldsmede har Kent Olsen fra Naturhistorisk Museum udarbejdet en flyvetidstabel.

Oversigten kan være anvendelig, når man skal planlægge eftersøgninger af udvalgte arter. Men den kan også være en hjælp i forbindelse med artsbestemmelser. Hvis man tror man ser en art, men tidspunktet ligger ud for den beskrevne flyvetid, så er der grund til at være ekstra omhyggelig med artsbestemmelsen.

Mørk grøn farve angiver, hvornår sandsynligheden er størst for at se en art, mens den lysere grønne farve angiver, hvornår arten er mindre talrig. Den øverste bjælke angiver flyvetiden i den nordlige del af artens udbredelse i landene omkring Danmark, mens den nederste angiver den sydlige del. Grundlaget for flyvetiderne er forekomster herhjemme og i vores nabolande foruden nyere litteratur.

Flyvetiden kan variere meget fra år til år alt afhængig af vejr- og temperaturforhold. Vær derfor opmærksom på, at i varme forår og efterår, kan de voksne begynde at flyve tidligere, men også længere tid. Nogle år vil arternes flyvetid således overlappe med den nederste bjælke, men de andre år har en forekomst, der svarer til den øverste bjælke.

Datoer ud for hver art angiver henholdsvis ekstremdato (øverst) og mediandato (nederst) for, hvornår de første voksne guldsmede registreres om foråret, og hvor længe de er på vingerne om efteråret. Grundlaget for de fænologiske ekstremdatoer og mediandato er kvalitetssikrede iagttagelser udelukkende fra Danmark. Ekstremdatoer for henholdsvis tidligste og sidste iagttagelse skal ses som det de er, hvilket vil sige ekstremer og ikke fænologiske pejlemærker. Mediandato, der viser den midterste dato af de ti tidligste observationsdatoer, er mere vejledende som pejlemærke end de fænologiske ekstremdatoer.

En række mulige nye arter, der endnu ikke er registreret i Danmark, er angivet med [ ] om deres navn. Angivelsen af deres flyvetider bygger på aktuel viden fra vores nabolande, men der kan forventes afvigelser. Trækgæster og sjældne arter har nogle gange parentes om datoen, da der er usikkerhed om, hvorvidt de kan være på vingerne betydeligt tidligere eller senere. For arter, hvor der mangler tilstrækkelig information fra Danmark, angives en bindestreg i stedet for en dato.

Flyvetidstabellen kan ses og downloades på atlassiden: - se linket HER




Side 1 af 1 - Gå til side 1

 




Email notificering
Du modtager en e-mail hvis artiklen kommenteres



Klik her for avanceret søgning i observationerne


Om www.fugleognatur.dk | Indhold | Vilkår | Kvalitetssikring | Hjælp | Retningslinier | Ordforklaring | Persondatapolitik | Translator