Forside» I samarbejde med Naturhistorisk Museum Aarhus Log ind | Opret profil | Hjælp
fyld
13. november 2018
 

Forum

Forumoversigt | Start ny tråd | Seneste tråde | Aktive tråde | Ubesvarede tråde | Retningslinjer


Side 1 af 7 - Gå til side 1 2 3 4 5 6 7

 Næste side | >>

Navn Forum -> Sommerfugle og lepidopterologi -> Seneste tråde | Aktive tråde | Ny tråd | Ubesvarede tråde

Jørgen Munck
Østlig takvingelaver i Børstingerød mose i Allerød (Læst 5731 gange) Postet d. 17-06-15 kl. 16:24
Den 12-5 fandt Allan Bornø et kuld af Østlig takvinge på ca. 170 stk i en pilebusk i Børstingerød mose, hvilket er første gang, at der findes larver af denne art i DK. Efter at havde "reddet" en håndfuld med sig hjem, har der rigtigt været samler-kalas ved busken af foreningens samlere og idag meldes busken etc. for at være tom.

Hvor sørgeligt kan det blive?

Med venlig hilsen

Jørgen Munck

Kommentér

Morten Kofoed-Hansen
#1 Kommentar postet d. 17-06-15 kl. 16:44. Emne: Østlig takvingelaver i Børstingerød mose i Allerød
Og i sidste weekend blev Jens Søgaard og jeg antastet af en en eller anden form for opsynsmand ved Søholt storskov, hvor hvor vi var nede og se bl.a silvicolus. Han havde set at vi gik rundt med et net (et slagnet til at finde biller), så han var meget interesseret i at høre hvad vi lavede. Han havde ved flere lejligheder oplevet at samlere med net havde forsøgt at gemme sig for ham, når han ville bede dem om at værne om de sidste eksemplarer af denne sjældne og lokale art herhjemme. Den er vel dårligt nok fredet, så samlerne er vel i bund og grund lovligt berettiget til at tage så mange de vil(?).....Nå, men han ville i hvert fald gerne være med til at værne om skovens stolthed, så Jens og jeg var i bund og grund rigtig glade for oplevelsen og vi fik os en rigtig god snak.

Jeg ved at mange er trætte af denne debat, men jeg synes ikke at den kan blusse op ofte nok. I min optik er det fremragende hvis samlere er så flove at de prøver at gemme sig, hvis ses rende rundt med net på lokaliteter for sjældne dagsommerfugle.Det bedste ville selvfølgelig være, hvis der slet ikke VAR samlere med net på lokaliteter med sjældne dagsommerfugle, hvis man spørger mig.

Det er sgu da også flovt, at være til at fjerne det, man holder af fra naturen....jeg ville også gemme mig.

Vi så for øvrigt kun 5 silvicolus trods en ret solid indsats. Jeg ved, at der inden for en time vil være røster der påstår at målrettet indsamling ikke kan påvirke bestanden, men at det kun er andre faktorer der spiller ind. Jeg ved ikke med jer, men jeg køber den bare stadig ikke.

med venlig hilsen

Morten

Kommentér

Jørgen Munck
#2 Kommentar postet d. 17-06-15 kl. 17:07. Emne: Østlig takvingelaver i Børstingerød mose i Allerød
Der skulle have stået 12-6 selvfølgelig

Kommentér

Erik Steen Larsen
#3 Kommentar postet d. 17-06-15 kl. 18:12. Emne: Østlig takvingelaver i Børstingerød mose i Allerød
Hej Jørgen (din gamle hykler og Morten,

Med hensyn til larver af Østlig takvinge er jeg nok temmelig græsk/katolsk. Der må være masser af larvekolonier rundt omkring - især i den øslige del af landet. Men så alligevel:

1. Hvorfor må du "redde en lille håndfuld" - mens andre ikke må?

2. Hvordan ved du at det er "foreningens medlemmer"?

3. Hvilken forening?

4. Hvilke vedtægter/love er overtrådt?

Med hensyn til silvicolus er bekymringen reel. Ingen tvivl om at netop denne efterhånden meget lokale art kan skades af indsamling. Men inden der (igen) kastes mudder, skal man lige være opmærksom på, at der ikke er beviser for indsamling, bare fordi folk forsøger at undgå en "opsynsmand". Folk med net er i den grad lagt så meget for had, at selv jeg kunne finde på at undgå konfrontationen, hvis jeg gik med net på en lokalitet. Som sommerfugleinteresseret (samler eller fotograf) er et net et meget naturligt redskab. Mange dyr vil ikke kunne bestemmes, hvis de ikke indfanges i nettet til bestemmelse. Et perlemorsommerfugl der flyver forbi - er det euphrosyne eller selene? Det betyder langt fra at de indsamles.

Undrer mig så over, at Søholt Gods skulle have "opsynsmænd" gående rundt. Mig bekendt er ejeren ikke bekymret over de to truede arters tilstand... desværre!

Mange hilsner,

Erik



Kommentér

Erik Steen Larsen
#4 Kommentar postet d. 17-06-15 kl. 18:17. Emne: Østlig takvingelaver i Børstingerød mose i Allerød
PS: Samlere de klækker dagsommerfugle indsamlet som f.eks larver, skåner larverne fra prædation og måske også angreb fra snyltehvepse/fluer. Klækker man flere dyr end man kunne have behov for, er det god skik at sætte dem fri. Så måske klækker der langt flere dyr efter indsamlinen, end hvis de var blevet efterladt i busken.

Kommentér

Jørgen Munck
#5 Kommentar postet d. 17-06-15 kl. 18:24. Emne: Østlig takvingelaver i Børstingerød mose i Allerød
Det var nu Allan som "reddede" en håndfuld, så jeg har da nævnt et medlem, læser du ikke jeres egen hjemmeside? jeg kunne sagtens nævne flere men så kommer det sædvanlige med injurier fra bla.a. dig.

mvh Jørgen

Kommentér

Erik Steen Larsen
#6 Kommentar postet d. 17-06-15 kl. 19:12. Emne: Østlig takvingelaver i Børstingerød mose i Allerød
Hej igen,

Når der ikke er tale om nogen overtrædelse af noget som helst, er det vel ikke injurier. Havde du set mig samle ind, måtte du da gerne skrive det. Men jeg må ud at finde min egen koloni.

Mvh.,

Erik



Kommentér

Erik Steen Larsen
#7 Kommentar postet d. 17-06-15 kl. 19:12. Emne: Østlig takvingelaver i Børstingerød mose i Allerød
Hej igen,

Når der ikke er tale om nogen overtrædelse af noget som helst, er det vel ikke injurier. Havde du set mig samle ind, måtte du da gerne skrive det. Men jeg må ud at finde min egen koloni.

Mvh.,

Erik



Kommentér

Morten Kofoed-Hansen
#8 Kommentar postet d. 18-06-15 kl. 15:56. Emne: Østlig takvingelaver i Børstingerød mose i Allerød
Hej Erik.

Såre sandt. Men mon nu ikke det går finde euphrosyne uden et net?....det er da lykkedes mig flere gange. Jeg tænker bare, at når man nu godt ved at målrettet indsamling er ømt punkt for mange, kunne man måske vælge at lade nette blive hjemme, når man tuller rundt på disse lokaliteter?

Jeg tror ikke der er nogen der bliver ophidsede over indsamling af pyralider, vårfluer, svirrefluer eller hvad end man nu kan bruge sit net til. Man er jo simpelthen nødt til at have mange arter præpareret, før man kan bestemme dem. Desuden tvivler jeg på at man overhovedet kan påvirke bestanden, selv hvis man ville, da de er så undseelige.

Jeg tror heller ikke der er nogen ville løfte et øjenbryn over, at nogen går rundt med et net i sin lokale mose.

På Høvblege er det en anden sag. I Søholt er det en anden sag. Selv på f.eks Brandbjerg og Melby overdrev er det en anden sag, for der flyver for samlere attraktive arter med små isolerede (sårbare?) bestande af Sjællandske rarieteter. I lucernemarkerne kan det også være en anden sag, men det har mere noget at gøre med hvor mange der skal have glæde af dyrene og ikke så meget med bestandes bæredygtighed....det er alt sammen med mine briller, selvfølgelig.

Og jeg ikke engang orket at nævne Pinseskoven...

Det er i disse tilfælde, at jeg kun ser noget positivt i, at der en stigende tendens til at nogle samlere (tilsyneladende)er lidt flove over deres måde at dyrke naturen på. Tilgiv mig mit egoistiske synspunkt.

Mht "opsynsmanden" så ved jeg ikke, hvad han var for en starut - sikkert noget med jagt, hvis jeg kender Lolland ret. Han berettede også om samlere med mange dyr i deres glas...kan ikke se et incitament til at han skulle lyve.

Men ja - det er stadigvæk på rygtebasis. Derfor opfordrede vi ham også til at tage billeder, næste gang han oplevede det.

Summa summarum: Dejligt at høre at der er koncensus om, at der ikke bør foretages indsamling af silvicolus.

med venlig hilsen

Morten



Kommentér

Erik Steen Larsen
#9 Kommentar postet d. 19-06-15 kl. 01:41. Emne: Østlig takvingelaver i Børstingerød mose i Allerød
Hej Morten,

Der har mange gange her på F&N kørt lange debatter for og især imod indsamling af sommerfugle. De fleste gange er trådene endt med, at man på et eller andet plan er enige om, at der bør være plads til alle - uanset hvilken naturoplevelse man søger. Og heri er langt de fleste enige.

Hvis jeg skal lade nettet blive hjemme, alene fordi nogle kunne mistænke mig for at indsamle truede arter, er mine muligheder for at opnå mine ønskede naturoplevelser så kompromitterede, at jeg lige så godt kunne blive hjemme.

Og jo, jeg kan da også sagtens identificere dagsommerfugle uden net. Især hvis de sætter sig. Men nettet er nu et helt naturligt redskab for lepidopterologen, som kikkerten for ornitologen, kameraet for fotografen osv. Hvorfor skulle jeg lade mig styre af andre folks fordomme og gemme nettet væk derhjemme??? Eller holde mig væk fra eksempelvis de lokaliteter du nævner??? Så hellere tage en eventuel konfrontation, hvilket da også gerne ender ud i en hyggelig snak.

Og så igen: "Mange dyr i et glas"... En andenhåndsberetning fra en lægmand. Hvad skal den bemærkning antyde?... Lad os endelig grave grøfterne dybere - på et temmelig tyndt grundlag.

Mange hilsner,

Erik

Kommentér

Side 1 af 7 - Gå til side 1 2 3 4 5 6 7

 Næste side | >>




Email notificering
Du modtager en e-mail når dit indlæg besvares

Naturbasen ID

Kan du hjælpe med at bestemme arten herunder og færdigøre observationen?



Klik på billedet for mere information





Klik her for avanceret søgning i observationerne


Om www.fugleognatur.dk | Indhold | Vilkår | Kvalitetssikring | Hjælp | Retningslinier | Ordforklaring | Persondatapolitik | Translator