Forside» I samarbejde med Naturhistorisk Museum Aarhus Log ind | Opret profil | Hjælp
fyld
27. september 2021
 

Artikler

Artikeloversigt | Skriv ny artikel | Seneste artikler | Opdaterede artikler | Retningslinjer


Side 1 af 1 - Gå til side 1

 

Navn Artikler -> Lokalitetsbeskrivelser

Denne beskrivelse er en

WIKI

som alle kan redigere

Stejlebanke (Næstved, Sjælland) (Læst 3650 gange) Postet d. 14-10-2007 kl. 13:45
Stejlebanke (Næstved, Sjælland) (Stejlebanke er et af de bedste overdrev i det tidligere Storstrøms Amt, men lokaliteten kan også and)
Foto: Martin Vestergaard
Områdebeskrivelse
Stejlebanke er et af de bedste overdrev i det tidligere Storstrøms Amt, men lokaliteten kan også andet, ved foden ud mod Dybsø fjord løber trygvand ud og danner et ekstremrigkær.

Stejlebanke har sit navn fra sin historiske anvendelse, skriftelige kilder viser at her er blevet henrettet folk siden 1060 og indtil midten af det 19. århundrede, hvor den sidste blev halshugget en ung kvinde der havde født i dølgsmål. De henrettede blev parteret og sat på hjul og stejle ud til landevejen mellem Vordingborg og Næstved, heraf navnet.



Klik her for kort og billeder fra lokaliteten.


Naturtype
Overdrev, ekstremrigkær.



Foto: Ebbe Kristensen



Dyr og planter

Sikkert pga. den historiske anvendelse har der ikkke været dyrket og her findes et meget fint overdrev med mange usædvanlige dyr og planter. Nikkende kobjælde, plettet kongepen, gul evighedsblomst, mængder af bakke-nellike og tjære-nellike, hedelyng, timian, øjentrøst, blåmunke, mælkeurt mm dominerer billedet. I rigkæret ses mange maj-gøgeurter, nogle år er det kødfarvet gøgeurt der dominerer. Senere på sæsonen ses sumphullæbe og ved eftersøgning kan man finde samel, vinget perikon og vibefedt. Eng-klaseskærm og vild selleri kan også findes.

Området græsses med varierende intensitet mellem stejlebanke og hovedvejen er tidligere marker ved at udvikle sig via brakmark til overdrev. Her ses enorme mængder af tjærenellike og tidligt om foråret kan man finde trefliget ærenpris.

Blodplet har de sidste 3 år haft mængder af larver i eng-brandbæger her.
Der er kendt en sjælden jordtunge og visse andre svampe bl.a. vokshatte fra stedet og sommerfuglefaunaen er også rig.


Se observationer fra lokaliteten her.


Ager-Padderok (Equisetum arvense) fra lokaliteten. Foto: Finn Krone



Adgangsforhold
Stedet nås nemt i bil, det ligger som sagt ud til landevejen mellem Vordingborg og Næstved, der er en P-plads ved landevejen ovenikøbet med en isskiosk (pga udsigten).



Observationssteder
Der er en flot udsigt over Dybsø Fjord med Dybsø og Enø i baggrunden og Jarsskov tættere på.



Andre oplysninger


Skrevet af Martin Vestergaard, senest redigeret af Ebbe Kristensen. Historik (denne beskrivelse) | Historik (alle)

Side 1 af 1 - Gå til side 1

 




Email notificering
Du modtager en e-mail hvis artiklen kommenteres



Klik her for avanceret søgning i observationerne


Om www.fugleognatur.dk | Indhold | Vilkår | Kvalitetssikring | Hjælp | Retningslinier | Ordforklaring | Persondatapolitik | Translator