Forside» I samarbejde med Naturhistorisk Museum Aarhus Log ind | Opret profil | Hjælp
fyld
21. juli 2018
 

Forum

Forumoversigt | Start ny tråd | Seneste tråde | Aktive tråde | Ubesvarede tråde | Retningslinjer


Side 1 af 1 - Gå til side 1

 

Navn Forum -> Svampe og mykologi -> Seneste tråde | Aktive tråde | Ny tråd | Ubesvarede tråde

Karl Kjærgaard
Højtsiddende Skælhat og navne (Læst 962 gange) Postet d. 17-10-15 kl. 14:51
Jeg er rimelig sikker på, at det er Højtsiddende skælhat, jeg har fundet: Gullig, skællet hat og stok, siddende i knipper i hovedhøjde på sårede, ældre bøge.

Men hvad er så den latinske betegnelse?

I ”Danmarks Svampe” hedder den Pholiota aurivellus. (God lighed med mine to fund).

Indtastes dette navn i søgefeltet ”Find en art” på F&N, er der intet respons.

Søger jeg på Højtsiddende Skælhat er der to svar: Pholiota adiposa (uden billede) og Pholiota aurivella coll. (med mange billeder).

I Mycokey kan jeg finde P. adiposa (med billede), men hverken P. aurivellus eller P. aurivella coll. dukker op.

Jeg antager, at i F&N-regi vil det korrekte være at kalde mine fund for Højtsiddende Skælhat coll. (P. aurivella coll.).

Men hvad er forklaringen på:

1) der er tilsyneladende to arter med samme danske navn

2) betegnelsen coll., -hvad står den for? Er det en samlebetegnelse for flere underarter?

3) divergensen mellem mellem Mycokey og F&N navnebetegnelser? Mycokey opererer kun med P. adiposa.

Billederne: Begge er fundet i små, aldrende bøgeskove med en lille km imellem. Med mild smag og behagelig, lidt syrligt duft.

Venlig hilsen

Karl Kjærgaard

Højtsiddende Skælhat og navne (Jeg er rimelig sikker på, at det er Højtsiddende skælhat, jeg har fundet: Gullig, skællet hat og sto)
Karl Kjærgaard har vedhæftet dette billede
Besvar | Kommentér

Karl Kjærgaard
#1 Kommentar postet d. 17-10-15 kl. 14:53. Emne: Højtsiddende Skælhat og navne
Billede to og tre er af det andet fund:

Højtsiddende Skælhat og navne (Billede to og tre er af det andet fund:)
Karl Kjærgaard har vedhæftet dette billede
Klik på billedet for original størrelse (750 x 423)
Besvar | Kommentér

Karl Kjærgaard
#2 Kommentar postet d. 17-10-15 kl. 14:54. Emne: Højtsiddende Skælhat og navne
Nr. tre:

Højtsiddende Skælhat og navne (Nr. tre:)
Karl Kjærgaard har vedhæftet dette billede
Klik på billedet for original størrelse (800 x 450)
Besvar | Kommentér

Niels K. Mortensen

Svaraktivitet:
    
(343)
#3 Svar postet d. 17-10-15 kl. 23:33. Emne: Højtsiddende Skælhat og navne
Hej Karl.

Jo, den vil jeg også kalde Højtsiddende Skælhat. Du har vist fat i, at der et par skriblerier, hvor navnene bør rettes.

Det nuværende gyldige navn er Pholiota aurivella.

P. adiposa er et synonym (Tidligere navn).

P. aurivellus må være en skrivefejl, da der ikke er noget der hedder dette. Muligvis afledt af meget gamle synonymer der hed slægtsnavn + aurivellus/aurivellum.

Arten har navnemæssigt levet en omtumlet tilværelse de sidste par hundrede år: - se linket HER

Jeg kan ikke give nogen forklaring på coll., og det fremtræder da heller ingen andre steder end på F&N. Normalt er det i biologisk sammenhæng en forkortelse for "collection".

mvh Niels.



[Accepteret svar]

Besvar | Kommentér

Torbjørn Borgen
#4 Kommentar postet d. 18-10-15 kl. 00:05. Emne: Højtsiddende Skælhat og navne
Hej begge

Jeg faldt lige over denne tråd: "coll." i kollektiv forstand, normalt kaldt sensu lato (s.l.), bruges både i botanik og mykologi som begrebsforkortning. Selve systematikken vender jeg tilbage til i morgen!

Torbjørn

Besvar | Kommentér

Karl Kjærgaard
#5 Kommentar postet d. 22-10-15 kl. 22:33. Emne: Højtsiddende Skælhat og navne
Tak for bestemmelse og redegørelse, Niels. Jeg registrerer den/dem som Pholiota aurivella coll.

Vh Karl

Besvar | Kommentér

Torbjørn Borgen

Svaraktivitet:
    
(7258)
#6 Svar postet d. 22-10-15 kl. 23:07. Emne: Højtsiddende Skælhat og navne
Hej begge

Pholiota aurivella er et ældre navn som nu anses for at være utolkeligt!. Højtsiddende Skælhat er nu knyttet til Pholiota adiposa. Arten forekommer især på bøg, ofte højtsiddende som her. Forvekslingsmuligheden er især Pholiota limonella som især gror på birk, den er dårligt kendt men kan vist strengt taget ikke adskilles fra Højtsiddende uden mikroskopi!

Da vi fornylig fandt en højtsiddende skælhat 15 m oppe i en udgået bøg, var Jens H. Petersen overbevist om at det var den (altså Pholiota adiposa).

Her er en nøgle til arterne:

- se linket HER

Jeg har rettet noget i listen. Efter min mening kan du godt kalde den Højtsiddende Skælhat (Pholiota adiposa), "uden bred betydning". Den ligner helt en jeg mikrocheckede forleden dag.

Torbjørn

[Accepteret svar]

Besvar | Kommentér

Karl Kjærgaard
#7 Kommentar postet d. 23-10-15 kl. 09:05. Emne: Højtsiddende Skælhat og navne
Hej Torbjørn - tak for din udførlige forklaring. Det må være et kæmpearbejde at holde sig a jour med det, der sker med svampetaxonomien i disse år.

Billede 1 og billede 2+3 i denne tråd er to forskellige fund.

Jeg registrerede dem begge "i bred betydning", inden jeg fik læst din kommentar herover.

For god ordens skyld vil jeg spørge, om jeg kan rette DEM BEGGE til en "ren" Pholiota adiposa?

Vh Karl



Besvar | Kommentér

Torbjørn Borgen

Svaraktivitet:
    
(7258)
#8 Svar postet d. 23-10-15 kl. 09:34. Emne: Højtsiddende Skælhat og navne
Niels og jeg bruger samme kildeværk, slår op under forskellige navne. Mit valg af navne er i overensstemmelse med svampeatlas, den nævnte nøgle samt Funga nordica, så det ser jeg al mulig grund til at holde fast i!

Pholiota limonella (den art der var hovedgrunden til at operere med Pholiota adiposa s.l. = P. aurivella coll.) er underrepræsenteret i Dk, mest på el og birk, se: - se linket HER.

Ja Karl, du kan efter min mening godt bruge adiposa i smal betydning (s.str.) om dine to fund.

Umikroskoperede fund der ligner men gror på andre værter, bør derimod klart indsættes som Pholiota s.l. (eller udelades).

Torbjørn

[Accepteret svar]

Besvar | Kommentér

Torbjørn Borgen

Svaraktivitet:
    
(7258)
#9 Svar postet d. 23-10-15 kl. 09:38. Emne: Højtsiddende Skælhat og navne
En sidste krølle:

Arten Pholiota cerifera (den 3. som kan forveksles med Pholiota og som gror altid? på andre værter end bøg), er tilsyneladende den dårligst kendte, bedømt ud fra antal fund og behandlingen af den på svampeatlas.

Evt fund af denne bør absolut mikroskoperes, ellers brug P. adiposa s.l.

Torbjørn

[Accepteret svar]

Besvar | Kommentér

Side 1 af 1 - Gå til side 1

 




Email notificering
Du modtager en e-mail når dit indlæg besvares



Klik her for avanceret søgning i observationerne


Om www.fugleognatur.dk | Indhold | Vilkår | Kvalitetssikring | Hjælp | Retningslinier | Ordforklaring | Persondatapolitik | Translator