Forside» I samarbejde med Naturhistorisk Museum Aarhus Log ind | Opret profil | Hjælp
fyld
25. august 2019
 

Artikler

Artikeloversigt | Skriv ny artikel | Seneste artikler | Opdaterede artikler | Retningslinjer


Side 1 af 1 - Gå til side 1

 

Navn Artikler -> Lokalitetsbeskrivelser

Denne beskrivelse er en

WIKI

som alle kan redigere

Gødstrup Engsø (Næstved, Sjælland) (Læst 5504 gange) Postet d. 12-11-2007 kl. 20:07
Gødstrup Sø (Næstved, Sjælland) (Gødstrup Sø også kaldet Gødstrup Engsø er beliggende ved den lille landsby Gødstrup, mellem Næstved )
Foto: Udsigt over søen

Områdebeskrivelse
Gødstrup Sø også kaldet Gødstrup Engsø er beliggende ved den lille landsby Gødstrup, mellem Næstved og Haslev på Sydsjælland. Søen er sammen med Porsmosen en del af Holmegård mose-området med afløb til Susåen. Søen har en åben vandflade på ca. 30 Ha, men på grund af de store lavtliggende engområder omkring søen varierer søarealet, alt efter årstid og nedbør.

Klik her for kort og billeder fra lokaliteten.


Naturtype
Gødstrup Enghave var betegnelsen på de eng- og mosearealer der ligger i den østlige del af Porsmosen, som tidligere også blev betegnet som Gødstrup mose. Fra tiden før ca. 1950 blev Gødstrup mose udgravet for tørv til brændsel, hvilket med tiden har betydet, at hele området blev mere og mere oversvømmet med vand, på grund af den lave beliggenhed og direkte forbindelse til Susåen. I begyndelsen af 1950erne etablerede lodejerne et afvandingssystem med pumper, som kunne tørlægge de tidligere mosearealer. Pumperne blev drevet af Gisselfeld Kloster og af et lokalt pumpelaug. Afvandingen gjorde det muligt at dyrke arealerne som marker eller som eng, men med tiden lå arealerne mere hen som brakmarker. Det blev efterhånden som årerne gik sværere og sværere for afvandingssystemet, at tørlægge arealerne og efter store nedbørsmængder, især i vinterhalvåret dannedes en stor sammenhængende sø. Indtil pumperne igen kunne klare de store mængder vand, men ofte lykkedes det først hen på foråret, at tørlægge det helt. Første gang problemet startede for alvor var i 1980, derefter i 1993 og senere år flere gange. Hans Erik Jørgensen skrev denne rapport om situationen: - se linket HER. Læs mere om historien bag Gødstrup Engsø under "Andre oplysninger"



Foto: Rune Larsen



Dyr og planter

Af ynglefugle kan nævnes Lille lappedykker, Toppet lappedykker, Gråstrubet lappedykker, Sorthalset lappedykker, Grågæs, Gråand, Atlingand, Skeand, Taffeland, Troldand, Engsnarre, Blishøne, Vibe, Dobbeltbekkasin, Hættemåge og Rørhøg.
Uden for yngletiden tiltrækkes mange forskellige arter svømmeænder, vadefugle og rovfugle (f.eks. Bramgæs, Enkeltbekkasin, Havørn, Hiskeørn, Mosehornugle).

Af pattedyr kan nævnes en stor forekomst af harer på engarealerne og en stor bestand Rådyr, som om dagen holder til i den spredte træbevoksning. Der en del mink i området, hvilket er et stort problem for en del af ynglefuglene, når disse glubske rovdyr forgriber sig på redens indhold. På den nærtliggende jernbanestrækning og i de tilstødende træbevoksninger ses endvidere på Ræve og Hermelin.

Af padder forekommer der: Butsnudet frø, Skrubtudse, Grøn frø, Lille salamander.

På vandfladerne: Nøkkeroser, Vandaks, Billebo klaseskærm,Smalbladet Mærke,
På engene med spredt bevoksning: Elletræer, Pil, Dunbirk, Tjørn, Benved, Tagrør, Lysesiv, Engkabbeleje, Vorterod, Dunhammer, Lodden dueurt, Hulkravet kodriver.


Se observationer fra lokaliteten her.


Snegås (Anser caerulescens) fra lokaliteten. Foto: Jørgen Bjerring



Adgangsforhold
Der er ikke noget offentligt stisystem rundt om søen, men der er i alt tre mulige adgange til søen:
1. Fra Stoksbjergvej (nær jernbaneoverskæring) er der anlagt en grusvej, hvorfra der er adgang til fods til søen.
2. Fra Ravnstrup kan man ad vejen ”Mosen 1-4” komme ganske tæt på søen. Men man må ikke køre i bilen de sidste 400 meter. Respekter venligst dette, af hensyn til de lokale beboere
3. Markvejen ”Ravnstrupvej” gennem porsmosen.



Observationssteder
Bedste observationssteder med henblik på at se på fugle er af ovennævnte steder nr.1 og nr.2.



Andre oplysninger
Mange ynglefugle blev tiltrukket af denne store engsø og startede med redebyggeri i foråret, hvorefter pumpelaugets pumper tørlage hele området og ynglen giv tabt. Dette var en hel uholdbar situation som desværre gentog sig mange gange, især fra perioden 1993 til 2003. Danmarks Naturfredningsforening rejste et fredningsforslag i 2002, for at presse lodsejere og myndigheder til at indgå en frivillig aftale om standsning af pumpningen. Det lykkedes i 2003 at nedlægge pumpelauget og starte en naturgenopretning med frivillig aftaler (vandmiljøplan 2), som i 2004 var tilendebragt.
I nogle tilstødende områder af søen var der en skov og en ellesump med bl.a. Pilekrat, Benved, Dunbirk, Vrietorn m.m. Denne skov/ellesump havde stor naturværdi, men naturgenopretningen kunne kun gennemføres, hvis denne bevoksning blev fjernet. Lodsejerne kunne ikke få erstatning, hvis deres braklagte jord var beplantet med skov. DN mente, at denne bevoksning skulle skånes alligevel, men myndighederne kunne ikke gennemføre projektet indenfor gældende love og bestemmelser. Derfor endte sagen med at bevoksningen blev fjernet, men dette er sket uden DNs støtte og ikke som hævdet af andre, med DNs støtte. Til gengæld kan vi glæde os over, at den helt utilfredsstillende situation fra før 2003 er slut og en ny sø er skabt i det sydsjællandske landskab, til stor glæde for fuglene. På tros af myndighedernes firkantede håndtering, er søen i dag en stor succes med et meget stort antal ynglefugle. På af den korte tid som søen har eksisteret, er især søens bredder stadig under udvikling. Et bælte med forskellige arter rørsumpplanter langs søens kanter og flydeplanter på vandfladerne, er under etablering.
Vandstanden er ligesom andre engsøer variabel i forhold til nedbør og årtid. Læs denne rapport fra Storstrøms Amt : - - se linket HER

Læs mere på - se linket HER eller på - se linket HER


Skrevet af Rune Larsen, senest redigeret af Rune Larsen. Historik (denne beskrivelse) | Historik (alle)

Side 1 af 1 - Gå til side 1

 




Email notificering
Du modtager en e-mail hvis artiklen kommenteres



Klik her for avanceret søgning i observationerne


Om www.fugleognatur.dk | Indhold | Vilkår | Kvalitetssikring | Hjælp | Retningslinier | Ordforklaring | Persondatapolitik | Translator