Forside» I samarbejde med Naturhistorisk Museum Aarhus Log ind | Opret profil | Hjælp
fyld
20. februar 2020
 

Forum

Forumoversigt | Start ny tråd | Seneste tråde | Aktive tråde | Ubesvarede tråde | Retningslinjer


Side 1 af 6 - Gå til side 1 2 3 4 5 6

 Næste side | >>

Navn Forum -> Karplanter -> Seneste tråde | Aktive tråde | Ny tråd | Ubesvarede tråde

John Holst
Bitttersød Natskygge - to varianter (Læst 2202 gange) Postet d. 06-01-16 kl. 12:13
AFD omtaler to varianter af den almindelige form af Bittersød Natskygge:

var. marinum

var. litorale

Er der nogen, som ved, hvilke nøglekarakterer der adskiller de to fra hinanden udover dem, der er omtalt hos Christiansen: Neue kritische Flora von Schleswig-Holstein(1953)?

- - - - -

Frit efter Christiansen:

f. marinum: Stængel nedliggende og sparsomt behåret af tilliggende hår med kødede blade.

f. littorale: Stængel og blade med filtet behåring.

Hilsen

John

Besvar | Kommentér

Henry Nielsen
#1 Kommentar postet d. 06-01-16 kl. 12:55. Emne: Bitttersød Natskygge - to varianter
Hej Jorn

De kendetegn er en god begyndelse. Badenes indskæringer varierer for meget. Men behåringen er god.

Var. littorale vil jeg kalde for kort og tyndt uldhåret på stænglen. Den findes gerne i gamle klitlandskaber eller i plantager på sandbund.

De to andre varieteter er mere eller minde hårløse.

Var. marinum gror på bagstrande - gerne de stenede. Bladene er kun svagt sukkulente og ofte nærmest hele. De er sådan bredt lancetformede med største bredde lavtsiddende.

Der er overgangsformer mellem de tre varieteter. Og i bymiljøer kan man finde helbladede udenlandske slagser, der måske skulle kommes i en egen (eller flere) varietet(er).

De tre danske varieteters udbredelse blev ikke grundigt eftersøgt i AFD. Og det var en overraskelse, at var. litorale er langt mere udbredt, end det sås i TBU''en. Hvor den stort set kun fandtes klitter på Nørrejyske Ø.

Fundene af den varietet fra Vestsjælland kunne trænge til efterprøvning. Men mon ikke alle tre kan findes i Odsherred?

hilsen fra Henry



Besvar | Kommentér

John Holst
#2 Kommentar postet d. 06-01-16 kl. 13:15. Emne: Bitttersød Natskygge - to varianter
Tak for hurtig og god respons, Henry.

Helt klart noget der skal holdes øjes med, når jeg er ved kysten!

Hilsen

John

Besvar | Kommentér

Bent Odgaard
#3 Kommentar postet d. 06-01-16 kl. 13:26. Emne: Bitttersød Natskygge - to varianter
Denne tråd får mig til at ytre en vis frustration, som jeg ofte overmandes af, når jeg læser i AFD: De mange subspecifikke taxa, hvis afgrænsning er mig ubekendt og hvad værre er, ikke tilgængelig i gængse floraværker. På trods af alle AFD''s kvaliteter var her en ønsket forbedring: Referencer til den taxonomiske afgrænsning, måske endog en lille tekst med de morfologiske kendetegn. MVH Bent

Besvar | Kommentér

John Holst
#4 Kommentar postet d. 06-01-16 kl. 14:01. Emne: Bitttersød Natskygge - to varianter
Jeg deler din frustration, Bent. Som regel har jeg litteratur i huset, der kan fjerne frustrationen, men da dagens AFD-læsning måtte afsluttes til fordel for mit job, bragte denne mig ubekendte variation en smule ud af fatning: Scrophularia umbrosa var.neesii

Jeg måtte til sidst simpelthen udskyde opgaveretningen, da jeg ikke kunne koncentrere mig af bare irritation. Jeg fandt til slut variationen detaljeret beskrevet hos Rothmaler (2011): Exkursionsflora von Deutschland. Pyha, så kunne jeg med ro i sindet kaste mig over retninger af engelske stile igen.

Moreover, så opvejes frustrationerne i meget høj grad af, at AFD ved at bringe alle disse taxa på bane skærper min botaniske nysgerrighed!

Og det er jo ikke AFDs skyld, at der ikke findes en ordentlig dansk kritisk flora, der tager det hele med.

Hilsen

John



Besvar | Kommentér

Hans Øllgaard

Svaraktivitet:
    
(13)
#5 Svar postet d. 06-01-16 kl. 15:08. Emne: Bitttersød Natskygge - to varianter
Aj sought that the sjort decripsjon in Denish felt floora, paids 447, vas inauf. Bot it wåd snot can aj onderstaand.

Best visjes from Hans

[Accepteret svar]

Besvar | Kommentér

John Holst
#6 Kommentar postet d. 06-01-16 kl. 16:20. Emne: Bitttersød Natskygge - to varianter
Hahahahaha ... så blev man lige sat på plads af Hans, og med rette.

Man skal selvfølgelig altid tjekke Dansk feltflora før alt andet!

Men når det er sagt, så er der ganske mange taxa i AFD, hvor feltfloraen ikke rækker.

Hilsen

John

Besvar | Kommentér

Søren Rosendal Jensen

Svaraktivitet:
    
(68)
#7 Svar postet d. 06-01-16 kl. 16:31. Emne: Bitttersød Natskygge - to varianter
Jeg slog for sjovs skyld Scrophularia umbrosa op i Wikipedia fordi jeg ikke kunne huske det danske navn (vandbrunrod). Det viste sig at den tyske udgave godt kendte subsp. neesii.

- se linket HER

Godt nytår - Søren

[Accepteret svar]

Besvar | Kommentér

Finn Rasmussen
#8 Kommentar postet d. 06-01-16 kl. 23:22. Emne: Bitttersød Natskygge - to varianter
En omfattende kritisk dansk flora har været overvejet på Botanisk Museum for et par årtier siden ifgl. min hjemmelsmand (kuratoren for dansk herbarium). Men Danmark er jo med i den kritiske Flora Nordica, så det ville nok være overflødigt. – De mange publicerede underarter og varieteter er noget af en jungle. De er ofte publiceret obskure steder, og det kan være meget svært eller umuligt at få fat i typematerialet, hvilket er nødvendigt for finde ud af, om de har nogen værdi. Alt i alt et stort arbejde, som det er svært at finansiere i vore dage. - FinnR

Besvar | Kommentér

Henry Nielsen
#9 Kommentar postet d. 07-01-16 kl. 00:23. Emne: Bitttersød Natskygge - to varianter
Typematerialet er vigtigt for juraen, når man skal finde korrekt navn til de forskellige slagser.

Noget andet er at lære at se forskellene og udmønte dem i kendetegn, som kan bruges praktisk i en bestemmelsesnøgle. Og det vigtigste er at finde ud af, om de forskelle man ser, overhovedet kendetegner noget der fortjener at få et navn.

..

At have øje for forskelle er en kunst. At bevise at forskellene har nogen betydning - det er videnskab. Men at sætte korrekt navn på de forskellige slagser - det er bare jura. Derudover skal man kunne mange sprog for at være plantebeskriver af de erkendbare slagser.

Den teologisk/filosofiske og den lægelige uddannelse kan man vel undvære som botaniker - skønt man ville have god gavn af kundskaberne fra begge disse fakulteter. F.eks. til at lære at tænke, og til at lære at se sammenhængen i det væv man skærer i stykker for at finde ud af, hvorledes det fungere.

nattehilsen fra Henry.

Besvar | Kommentér

Side 1 af 6 - Gå til side 1 2 3 4 5 6

 Næste side | >>




Email notificering
Du modtager en e-mail når dit indlæg besvares

Naturbasen ID

Kan du hjælpe med at bestemme arten herunder og færdigøre observationen?



Klik på billedet for mere information





Klik her for avanceret søgning i observationerne


Om www.fugleognatur.dk | Indhold | Vilkår | Kvalitetssikring | Hjælp | Retningslinier | Ordforklaring | Persondatapolitik | Translator