Forside» I samarbejde med Naturhistorisk Museum Aarhus Log ind | Opret profil | Hjælp
fyld
18. februar 2020
 

Forum

Forumoversigt | Start ny tråd | Seneste tråde | Aktive tråde | Ubesvarede tråde | Retningslinjer


Side 1 af 1 - Gå til side 1

 

Navn Forum -> Karplanter -> Seneste tråde | Aktive tråde | Ny tråd | Ubesvarede tråde

Bent Christiansen
Hvilket bunddække? (Læst 1011 gange) Postet d. 21-02-16 kl. 18:16
Hej,

jeg fandt denne plante, som havde spredt sig i et hjørne af en lille skov på Lolland.

Hvad mon det er for en plante?

Mvh,

Bent.

Hvilket bunddække? (Hej,

jeg fandt denne plante, som havde spredt sig i et hjørne af en lille skov på Lolland.

Hva)
Bent Christiansen har vedhæftet dette billede
Klik på billedet for original størrelse (800 x 567)
Besvar | Kommentér

Ole B. Lyshede

Svaraktivitet:
    
(6831)
#1 Svar postet d. 21-02-16 kl. 18:20. Emne: Hvilket bunddække?
Tydeligvis Have-Guldnælde med de udbredte sølvfarvede pletter.

Ole

[Accepteret svar]

Besvar | Kommentér

Bent Christiansen
#2 Kommentar postet d. 21-02-16 kl. 18:25. Emne: Hvilket bunddække?
Hej Ole og mange tak for svaret.

Mvh,

Bent.

Besvar | Kommentér

Jens Reddersen

Svaraktivitet:
    
(1)
#3 Svar postet d. 23-02-16 kl. 11:16. Emne: Hvilket bunddække?
Ja, og sammen med Liden Singrøn, Skvalderkål, og løgplanter som Perle-Hyacint, Scilla, Dorothealilje og Vintergæk er Have-Guldnælde nogle af de mest alm haveplanter, der etablerer sig i løvskove, oftest pga afsmid af haveaffald.

Mvh Jens

[Accepteret svar]

Besvar | Kommentér

Henry Nielsen
#4 Kommentar postet d. 23-02-16 kl. 11:47. Emne: Hvilket bunddække?
Mange af de der skovbrynsaffaldspladshaveplanter frøspreder sig ikke. Men det gør f.eks. Erantis (Vinterblomme), såfremt der da ikke ligger for meget gammelt løv i skovbunden. Slægten Vintergæk frøspreder sig osse, såfremt der ikke er for mørkt eller for tørt.

Kan Have-Guldnælde frøsprede sig? Eller har den kun rankespredning?

tillægsspørgsmål fra Henry

PS: Flora Nordica mener, at Skvalderkål groede vildt ude i de danske skove, allerede inden klosterhavernes tid.



Besvar | Kommentér

Bent Christiansen
#5 Kommentar postet d. 23-02-16 kl. 15:39. Emne: Hvilket bunddække?
Hej Jens og Henry,

nogle interessante betragtninger i her kommer med.

Da jeg kommer i mange lollandske skove i søgen efter fugle og svampe, støder jeg af og til ind i planter, som virker lidt malplaceret i forhold til den vegetation, der ellers befinder sig i skovene.

@Henry du kan sikkert huske Storbladet Kristtorn og den Røde julerose, som begynder at sprede sig dybere ind i skovene?

For ikke at det skal være løgn, så fandt jeg Storbladet Kristtorn i en anden skov, som ligger ca. 1 km fra den lokalitet, hvor jeg gjorde den første OBS på planten.

- se linket HER

Den Røde Julerose har jeg også fundet i andre småskove, lige i nærheden af den første OBS.

Så vore fremtidige skove kan komme til at se helt "sjove" ud?

Mvh,

Bent.

Besvar | Kommentér

Jens Reddersen
#6 Kommentar postet d. 23-02-16 kl. 16:04. Emne: Hvilket bunddække?
Ja fx Skilla frøspreder sig livligt. Men de andres ranke- og rodudløberspredning er skam nok. Om det er fra haveaffald afsløres oftest af stedet. Normalt i skovbryn, langs skovveje og populære p-pladser.

Besvar | Kommentér

Henry Nielsen
#7 Kommentar postet d. 23-02-16 kl. 19:04. Emne: Hvilket bunddække?
Løst og fast:

Rød Julerose var jeg med til at finde forvildet i en skov på Falster i ca. 1984 - sammen med Evald Larsen, der kendte skoven godt, men aldrig havde set arten dér før. Arten har vel selvsået sig moderat siden dengang - og gør det sandsynligvis mere og mere i de kommende år.

Storbladet Kristtorn så jeg flere steder i Frederiksberg Have ved København i dag, men vurderede dem til at være plantede, yngre eksemplarer. Bortset fra en lille selvsået en, der nok var ubestemmelig. For der stod osse flere af de gamle, formodet Alm. Kristtorn rundt omkring.

..

Vildfloraen i fremtidens skove bliver nok noget anderledes end nu. Bl.a. pga. af alle de selvspredende haveplantearter. Naturforvalterne i det offentlig er ikke interesserede i sådan noget uautoriseret floraforfalskning - i alt fald ikke førend arterne bliver defineret som værende naturødelæggende invasiver. Alfred Hansen i forrige årtusinds Dansk Herbarium interesserede sig for arternes førstegangsfund i Danmark - og i hvert af de danske TBU-distrikter. Men når en art først var blevet almindeligt forvildet - så var den mindre interessant.

Vist nok ingen tager sig af fremtidens flora (som bliver grundlagt i nutiden) - så vidt jeg da ved. Det skal ellers undersøges lige nu - ellers går viden om processerne tabt. For dette er jo studiet af et historisk forløb, som kan regnes for langt vigtigere end studiet af atompartikler eller af fjerne galakser - for disse studieobjekter er nok stadig tilgængelige for undersøgelser om mange år. Mens f.eks. forandringer i regnskovens udbredelse og tilstand skal studeres nu i øjeblikket, mens det sker!

..

De nævnte forvildede haveplanter opfører sig forskelligt. Liden Singrøn selvsår sig vist nok aldrig? Skvalderkål og Have-Guldnælde gør det måske kun sjældent? Dorothealilje kan gøre det i stort omfang på nogle få steder, hvor kårene passer den. Af Perlehyacinterne tror jeg nok, at især den Armenske Perlehyacint frøspreder sig i Danmark

De forskellige skillaer er osse forskellige i deres frøspredningsevner. Italiensk Skilla frøspreder sig moderat. Russisk Skilla gør det meget. Tobladet Skilla er vist kræsen, men kommer man tidligt ud (nu i disse dage?) kan man være heldig af finde små frøspredte bestande. Kun et sted har jeg set Tobladet Skilla frøspredt i tusindvis, nemlig på Skrøbelev kirkegård på Midtlangeland.

Hvidøjeskillaerne hedder osse Snepryd (vist nok underslægten Chionodoxa). De kan godt frøsprede sig - og gør det sommetider endda som mellemtingsplanter, der nok er fertile artsbastarder. Alm. Snepryd er sædvanligvis god til frøspredning. Stor Snepryd er ikke god til det, mens Liden Snepryd kan være talrigt frøspredt på de få steder, hvor forholdene passer den.

Sådan noget burde studeres meget mere. Hvem skal gøre det?

hilsen fra Henry



Besvar | Kommentér

Side 1 af 1 - Gå til side 1

 




Email notificering
Du modtager en e-mail når dit indlæg besvares

Naturbasen ID

Kan du hjælpe med at bestemme arten herunder og færdigøre observationen?



Klik på billedet for mere information





Klik her for avanceret søgning i observationerne


Om www.fugleognatur.dk | Indhold | Vilkår | Kvalitetssikring | Hjælp | Retningslinier | Ordforklaring | Persondatapolitik | Translator