Velkommen til arkivet

Her finder du arkiverede artikler og forumtråde fra Naturbasens nu lukkede hjemmeside "Danmarks Fugle og Natur".

Du kan benytte det nye forum "Artsbestemmelse", hvis du har brug for hjælp til identifikation af dyr, planter eller svampe fundet i Danmark.

Opret ny artsbestemmelse

30. november 2007

PRESSEMEDDELELSE: Jul i spindet!

PRESSEMEDDELELSE FRA NATURHISTORISK MUSEUM OG FUGLEOGNATUR.DK

Jul i spindet –

husets edderkopper under lup

Juletid er edderkoppetid. Alle kender den store husedderkop, der med et benspænd på over 10 cm kan sprede skræk og rædsel blandt de fleste husmødre. Mange har også set de stankelbenslignende mejeredderkopper, som sidder oppe under loftet på badeværelset.

Men hvad med den lillebitte røde vægjæger, der først står op hen omkring klokken fire om morgenen og er edderkoppemester i gakkede gangarter? Eller den sjældne spytteedderkop, der som en anden spiderman overdænger byttet med giftige silketråde, som den spytter ud på lang afstand? Og kan det virkelig passe, at københavnerne har en anden art af museedderkopper end i Jylland, og at flere nye arter er under indvandring i husene? Alt det vil Naturhistorisk Museum i Århus gerne vide mere om, og derfor har de sammen med fugleognatur.dk oprettet hjemmesiden netobs.dk – en forskningshjemmeside, hvor alle danskere i julemåneden kan indrapportere fund af edderkopper inden for husets fire vægge.

Ingen af vore indendørs edderkopper er giftige, men de er alligevel dødspændende. I løbet af de seneste årtier er der nemlig sket store ændringer i faunaen inden døre, muligvis fordi indeklimaet og rengøringsstandarden har ændret sig. På hjemmesiden bedes man derfor også fortælle om, hvor meget man gør rent, hvilket rum edderkoppen er truffet i, og hvornår huset er bygget. Forskerne ved nemlig ikke helt, hvad der udgør et rigtig godt edderkoppehjem. Det vil den næste måned forhåbentlig opklare.

Du finder NetOBS her: netobs.dk

Netobs. er finansieret af en bevilling fra Kulturnet Danmark-puljen til Naturhistorisk Museum


Foto: Jørgen Lissner

De senest indberettede arter i Naturbasen: