Forside» I samarbejde med Naturhistorisk Museum Aarhus Log ind | Opret profil | Hjælp
fyld
4. december 2021
 

Artikler

Artikeloversigt | Skriv ny artikel | Seneste artikler | Opdaterede artikler | Retningslinjer


Side 1 af 1 - Gå til side 1

 

Navn Artikler -> Lokalitetsbeskrivelser

Denne beskrivelse er en

WIKI

som alle kan redigere

Galgebakken (Albertslund, Hovedstaden) (Læst 6972 gange) Postet d. 17-09-05 kl. 14:49

Foto: Poul Evald Hansen
Områdebeskrivelse
Galgebakken er en tæt-lav bebyggelse fra 1972/73 beliggende lige op til Vestskovens midt-sydlige kant. Driften har være (næsten) økologisk siden da. Bebyggelsen er kranset af et skovagtigt læbælte, hvor der langsomt sker en indvandring af forskellige skovplanter som Lund-Rapgræs, Plettet Arum, Skov-Hullæbe m.v.

Sandsynligvis vil vegetationen på plæner m.v. efterhånden få en mere eller mindre overdrevsagtig karakter med arter som Dunet Vejbred (der dog ikke er dukket op endnu) o.s.v.

Klik her for kort og billeder fra lokaliteten.


Naturtype
Tæt-lav bebyggelser. Krat, skovagtige plantninger, haver, gruspladser, usprøjtede og ugødskede plæner,(ruderat).



Foto: Poul Evald Hansen



Dyr og planter
De forventede. Gulbug yngler visse år op ad de åbne arealer. Natugle nu og da på strejf fra Vestskoven eller Herstedvester Landsby.

Skimmelflagermus formodes at yngle i bebyggelsen; de har dagopholdsted i revner ind til isoleringen mellem husenes betonelementer, og overvintrer måske også samme sted. Derudover kan I ihvert fald dværg- og brunflagermus høres med flagermusedetektor.
Ræv, egern, rådyr (på strejf fra Vestskoven), husmus, halsbåndmus (fra Vestskoven), brun rotte (lejlighedsvis). Pindsvin var almindeligt i 1970erne og 1980erne og findes stadig, men er gået meget tilbage i tal.

Stor Rovflue fundet død i 2001. Pænt med dagsommerfugle: skov-randøje, det hvide C, sørgekåbe (nu og da) og alle de forventede og almindelige. Den store glassværmer Aegeria apiformis, der overfladisk kan minde om en stor gedehams (og summer næsten ligesådan) var tidligere hyppig i gråpopler og hybridaspe, hvor dens larver har 4-årig udvikling. Den er sidst set ca. 2001. Ellers kan nævnes stikkelsbærmåler og ege-sværmer, hvor den sidste optrådte i mængde i egebevoksninger på støjvoldene ca. 1995.

Iberisk skovsnegl ("dræbersnegl") er meget fremtrædende og et stort problem i bebyggelsen. Der er gjort iagttagelser af formodede hybrider mellem den og sort skovsnegl et par steder. Desuden bl.a. vinbjergsnegl og stor kældersnegl (begge hyppige) samt håret havesnegl.

I plænerne bl.a. Stivhåret Ranunkel. Desuden kan nævnes Kløvplade, Vej-Guldkarse, Høj- og Mark-Stenkløver, Vingefrøet Bibernelle, Farve-Gåseurt, Figenbladet Gåsefod, Almindelig Merian m.v.

I tilknytning til bl.a. plantede Grå-Poppel er fundet en del sjældne og usædvanlige svampe: Rosabladet Mælkehat, Aspe-Rørhat, Poppel-Ridderhat m.fl. Desuden bl.a. Slimet Rørhat under Lærk.


Se observationer fra lokaliteten her.


Pyramideugle (Amphipyra pyramidea) fra lokaliteten. Foto: Poul Evald Hansen



Adgangsforhold
Til de åbne og tilplantede arealer er adgangen fri. Haverne er private.



Observationssteder
Plante- og svampelister foreligger. Jeg har fulgt udviklingen i bebyggelsens flora, fauna og funga siden ca. 1982.



Andre oplysninger


Skrevet af Poul Evald Hansen, senest redigeret af Poul Evald Hansen. Historik (denne beskrivelse) | Historik (alle)

Side 1 af 1 - Gå til side 1

 




Email notificering
Du modtager en e-mail hvis artiklen kommenteres



Klik her for avanceret søgning i observationerne


Om www.fugleognatur.dk | Indhold | Vilkår | Kvalitetssikring | Hjælp | Retningslinier | Ordforklaring | Persondatapolitik | Translator