Forum-arkiv

 Velkommen til arkivet

Her finder du arkiverede artikler og forumtråde fra Naturbasens nu lukkede hjemmeside "Danmarks Fugle og Natur".

Du kan benytte det nye forum "Artsbestemmelse", hvis du har brug for hjælp til identifikation af dyr, planter eller svampe fundet i Danmark.

Opret ny artsbestemmelse

10. maj 2016

FOTOGUIDE TIL BESTEMMELSE AF HUNNER AF HESTEKLÆG OG OKSEKLÆG

FOTOGUIDE TIL BESTEMMELSE AF HUNNER AF HESTEKLÆG OG OKSEKLÆG

Et tilbagevendende bestemmelsesproblem på Fugle og Natur er parret Hesteklæg/Okseklæg. Begge arter er meget store og nærmest lidt frygtindgydende fluer, der oven i købet selv er opsøgende og kan betragtes på nært hold, hvis man har nerver til det. Men på trods af deres størrelse og nærgående adfærd er det alt andet end let at kende dem fra hinanden i felten. Dette vil jeg forsøge at råde bod på med denne lille fotoguide til de to arter.

Den vigtigste grund til forvirringen er, at Hesteklæg er meget variabel mht. størrelse og farve, hvilket betyder, at der er et vist overlap mellem den og Okseklægen overfladisk betragtet. Men holder man øje med en række konstante og nogenlunde stabile træk, kan de to arter relativt nemt adskilles. Fordi Hesteklæg/Okseklæg er så store, som de er, er det ikke nødvendigt altid at tage belæg, bare fotodokumentationen er tilstrækkelig god.

Hvis man ser på antallet af observationer i Naturbasen, er Okseklæg indmeldt 50 gange fra 1986-2015. Af disse er fem dokumenteret med belæg, og ti er dokumenteret med billeder uploadet til galleriet. For Hesteklæg er tallene 137 observationer fra 1996-2015, 7 belæg og 52 uploadede billeder. Antager vi nu, at alle observationer er korrekte, afspejler tallene formentlig meget godt forskellen i hyppighed hos de to arter. Der vil altid være fejlbestemmelser, det er nærmest uundgåeligt, men forhåbentlig vil denne gennemgang af de bedste nøglekarakterer for Hesteklæg og Okseklæg hjælpe til med at reducere fejlene.

Modeller: To Okseklæger er venligst udlånt fra Zoologisk Museum (tak til Thomas Pape). Dyrene er indsamlet af W. Lundbeck 29/6 1904 og Klöcker 13/7 1915. Begge bestemt af Leif Lyneborg 1957. To Hesteklæger fra min egen samling: 6/7 2011 og 11/7 2011 (leg. & det. W. Gritsch).

De senest indberettede arter i Naturbasen: