Forside» I samarbejde med Naturhistorisk Museum Aarhus Log ind | Opret profil | Hjælp
fyld
21. februar 2020
 

Forum

Forumoversigt | Start ny tråd | Seneste tråde | Aktive tråde | Ubesvarede tråde | Retningslinjer


Side 1 af 3 - Gå til side 1 2 3

 Næste side | >>

Navn Forum -> Insekter og entomologi -> Seneste tråde | Aktive tråde | Ny tråd | Ubesvarede tråde

Lars Andersen
Hvilken Boglus? (Læst 8906 gange) Postet d. 10-12-07 kl. 10:31
Her i dag, fik jeg tuned mit udstyr ind til aktionfotos i området supermacro, dvs. 14 mm på sensor bredde! Så denne hurtigløbende Boglus kunne indfanges i liveview søgeren på min Canon 40D, med Obj: Canon 60 mm makro med mellemring 25 mm. Samt en slaveflash. Er der nogen der kan se hvilken art boglus det er?

Hvilken Boglus? (Her i dag, fik jeg tuned mit udstyr ind til aktionfotos i området supermacro, dvs. 14 mm på sensor b)
Foto: Lars Andersen
Kommentér

Lars Andersen
#1 postet d. 10-12-07 kl. 10:36. Emne: Hvilken Boglus?
Her Boglusen fra en anden vinkel!

Hvilken Boglus? (Her Boglusen fra en anden vinkel!)
Foto: Lars Andersen
Kommentér

Hans Gønget
#2 postet d. 10-12-07 kl. 21:47. Emne: Hvilken Boglus?
Hej Lars,

Flotte billeder og interessant linsekombination. Selv har jeg en 105 mm macro til min Canon og indstiller ofte kameraet fast på 1/200 sek. med flash og blænde 18. (Naturligvis uden automatisk skarphedsindstilling, som er ubrugelig til insektfotografering med macro.) Dette giver fin dybdeskarphed og gode billeder under alle lysforhold. Ved større blændetal begynder opløsningen at sløre billedet.

I de gode gamle dage gav kortere brændvidde større dybdeskarphed, men det synes som om de moderne linsesystemer har ændret noget på dette forhold.

Mit spørgsmål er, om det er din erfaring, at man med en moderne 60 mm macro får væsentlig større dybdeskarphed end med en 105 mm macro.

Måske hører dette hjemme under fotoforum, men nu svarer jeg altså her.

Bedste hilsner

Hans



Kommentér

Lars Andersen
#3 postet d. 11-12-07 kl. 08:49. Emne: Hvilken Boglus?
Hej Hans, jeg tror ikke der er så meget at hente imellem en 60- og 100 mm makro ang. dydbeskarpheden. 100 mm makro er den bedste til dagslysmakro optagelser til levende insekter.

Derimod er der nået at hente på forstørrelsen på en 60 mm makro når mellemringen er monteret, hvor de fotos af Boglus jeg viser her, er taget med ISO 100, AV 16, TV 1/100. Med 2 blitz, kameraets egen, samt en lille billig Kenro slaveflash sat i 45 graders vinkel imod modellen fra venstre side, derfor 2 skygger under det 1 mm lille insekt.

Jeg kunne ikke bruge søgeren da Boglusen er en hurtigløber! Der kommer kameraets liveview til sin ret, den kan kun bruges med manuel fokus! Så man flytter kameraet i samme løbehastighed som boglusen!

Originalfotoet på de 14 mm i bredde (X 2.5) fordeler sig på 3888 pixel, er beskåret til ca. 5 mm / 1476 pixel i bredde, og derefter komprimeret til 550 pixel samt lidt sharpnes og contrast, + justeret farve kontra flashlyset. Da farverne ofte bliver en anelse rød under blitzoptagelse.

Denne kombination med en Canon 60 mm makro som er designet til digitale kamera. med 1.6 crop. Og 25 mm mellemring, er den billigste måde at få en x2.5 forstørrelse på, som man kan bruge til hurtigløbende små insekter!

Hvis jeg havde råd til det, vil jeg købe en Canon MP-E 65mm objektiv, den operere fra x1 til x5 (7mm) forstørrelse på en Canon 40D med 1.6x field of view crop. Fik lov hos fotohandleren at montere 65 mm på en Canon 40D, og tjekke milimetermålet, det mest interessante var afstanden fra objektivet til modellen.

P.S. Jeg håber der stadig er nogen der kender dette lille insekt!

Kommentér

Hans Gønget
#4 postet d. 11-12-07 kl. 09:15. Emne: Hvilken Boglus?
Hej Lars,

Tak for dit interessante og udførlige svar. Med hensyn til din boglus, vil jeg i dag spørge mine kolleger om de kan sætte navn på.

Bedste hilsner

Hans

Kommentér

Søren Tolsgaard
#5 postet d. 12-12-07 kl. 17:41. Emne: Hvilken Boglus?
Hej Lars & Hans!

Jeg vil benytte lejligheden til at linke over til Lars´ tidligere tråd om Boglus, hvor vi har været omkring nogle generelle spørgsmål mht. Psocoptera:

- se linket HER

I øjeblikket er der oprettet følgende tribus af ordenen Psocoptera (Barklus og Boglus) i galleriet:

Fam: Liposcelididae

Liposcelis sp.

Fam: Psocidae

Psococerastis gibbosa

Fam: Stenopsocidae

Graphopsocus cruciatus

Fam: Trogiidae

Lepinotus sp.

Psocoptera indet.

Disse familier og arter står desværre ret spredt i galleriet imellem mange "Andre insekter", og kan kun findes ved at søge efter den enkelte art. Mht. den art, som Lars har billeder af på denne tråd, har jeg ikke umiddelbart noget bud, men den er ret speciel med lange, tynde vinger. Måske Hans kommer med et forslag ..

Ellers er der måske en anden mulighed: NHMA har fået en forespørgsel fra Sverige, hvor Bo W. Svensson er ved at gennemgå denne gruppe, og også er interesseret i dansk materiale. Så måske kan vi lokke ham til at kikke på F&Ns lille udvalg. Og det ville jo være super, hvis der kom flere Psocoptera ind på denne tråd eller videre til galleriet i den nærmeste tid. Det er jo en udmærket årstid for disse kræ, især de indendørs arter af Boglus møder man ofte, omend der skal gode øjne og et godt kamera til ..



Kommentér

Anni Lene Nielsen
#6 postet d. 12-12-07 kl. 18:10. Emne: Hvilken Boglus?
Hej Søren

Boglus må da være noget for en læsehest

Men hvor finder I dem? Skal jeg gå min bogreol igennem med luppen?

Venlig hilsen Anni

Kommentér

Hans Gønget
#7 postet d. 12-12-07 kl. 20:19. Emne: Hvilken Boglus?
Hej Lars og Søren,

(Jeg sendte dette indlæg tidligere på dagen og før Søren’s svar, men det er åbenbart svipset):

Ja Lars, jeg har også set på det Canon 65 mm macro objektiv.

Med hensyn til boglusen kan jeg sige, at der i Danmark er fundet ca. 30 arter af bark- og boglus (Psocoptera). Jeg husker (med rædsel) ganske små, uvingede og helt hvide boglus (eller støvlus) i min insektsamling, efterladende en støvet substans under det insekt, de havde angrebet. Din boglus har stærkt reducerede vinger og kunne derfor være indendørsarten Atropos pulsatorius. Farven kunne imidlertid tyde på, at vi skal over i udendørsarterne, som kaldes barklus.

Folk, som har forstand på disse dyr hænger ikke på træerne, men jeg kender en, som måske kan hjælpe dig og jeg sender hans navn og e-mail til din private e-mailadresse, da jeg p.t. ikke ved, om han ønsker sin e-mail sendt på nettet.

Bedste hilsner

Hans



Kommentér

Søren Tolsgaard
#8 postet d. 12-12-07 kl. 20:55. Emne: Hvilken Boglus?
Anni Lene & andre potentielle boglusefængere ..

Boglus er ca. 1-2 mm lange insekter, som ofte træffes i boliger (især omkring toiletter, levnedsmidler og affald, naturhistoriske samlinger, potteplanter, gamle bøger og andre let fugtige eller mugne genstande). Udendørs træffes boglus og barklus på bark, omkring brændestabler, på mure etc. Når de sidder stille, er de ret svære at få øje på, men ofte løber de livligt omkring. Ryster man et stykke bark eller andet inficeret materiale over en hvid bakke, har man en chance for at se dem løbe omkring i bakken. Men man skal, som ovenfor omtalt, være hurtig på aftrækkeren, eller holde godt øje med hvor de løber hen og falder til ro ..

Kommentér

Søren Tolsgaard
#9 postet d. 12-12-07 kl. 21:21. Emne: Hvilken Boglus?
Jeg samler også lige op på tidligere tråde om Psocoptera, som er løbet ud i sandet ..

- se linket HER

- se linket HER



Kommentér

Side 1 af 3 - Gå til side 1 2 3

 Næste side | >>




Email notificering
Du modtager en e-mail når dit indlæg besvares

Naturbasen ID

Kan du hjælpe med at bestemme arten herunder og færdigøre observationen?



Klik på billedet for mere information





Klik her for avanceret søgning i observationerne


Om www.fugleognatur.dk | Indhold | Vilkår | Kvalitetssikring | Hjælp | Retningslinier | Ordforklaring | Persondatapolitik | Translator