Velkommen til arkivet

Her finder du arkiverede artikler og forumtråde fra Naturbasens nu lukkede hjemmeside "Danmarks Fugle og Natur".

Du kan benytte det nye forum "Artsbestemmelse", hvis du har brug for hjælp til identifikation af dyr, planter eller svampe fundet i Danmark.

Opret ny artsbestemmelse

27. juni 2016

Det stikker!

Det stikker!

Justin O. Schmidt

The Sting of the Wild

John Hopkins University Press 2016

Alle der er interesseret i insekter – og en hel masse som ikke er – har enten oplevet at blive stukket eller er skrækslagen bange for at blive det, og har mareridt om hvordan det må føles. Frygt ikke længere, thi nu kan man læse The Sting of the Wild og høre alt om hvordan det føles, hvem der er den skyldige, og ikke mindst hvorfor alverdens bier, hvepse og myrer har udviklet evnen til at stikke. Bogen er skrevet af den amerikanske entomolog Justin Schmidt, der er berømt (eller berygtet) hvordan man nu vil opfatte det, for at have etableret Schmidt skalaen for hvor ondt det gør at blive stukket af diverse insekter. (Han siger selv han er blevet stukket af alle de arter, der er nævnt på skalaen (der er omkring 85), men at det i de fleste tilfælde er sket ved et uheld. Skalaen går fra 0 til 4, men det er Schmidt meget kreative beskrivelser af stikkene, der er det mest interessante:

Tarantelhøg – Pepsis sp. (4 på smerteskalaen) – Blændende, voldsomt, chokerende elektrisk. Nogen har lige smidt en tændt hårtørrer ned i dit boblebad.

Rød papirhveps – Polistes canadensis – Bitter og brændende, med en tydelig bitter eftersmag. Som at spilde en kolbe med saltsyre hvor du lige har skåret dig på et stykke papir.

Bullet ant – Paraponera clavta – Ren, intens og gennemtrængende smerte, Som at gå henover brændende trækul med et 3 tommer søm siddende i hælen.

Udover at læse historierne om Schmidts eventyr i jagten på alverdens stikkende årevinger, så er der mange interessante beskrivelser af hvordan de stikkende arters våben virker, og de interessante biokemiske forhold omkring det. Der er for eksempel ikke nogen indlysende sammenhæng mellem giftigheden i dyrenes stik og hvor ondt det gør. Og det er i sig selv en gåde hvorfor det gør ondt, og hvad det er, der får det til at gøre ondt, når insektets biokemiske cocktail af giftstoffer og andre forbindelser begynder at virke. Og Schmidt kommer hele vejen rundt – ikke kun i beskrivelsen af sin egen forskning, men også kollegaer, der for eksempel har interesseret sig for om placeringen af et stik har indflydelse på hvor ondt det gør (det har det!). Michael Smith fra Cornell University lod sig for eksempel stikke af almindelige honningbier 25 forskellige steder på kroppen, inklusive steder hvor honningbier normalt ikke kommer så tit – baller og kønsorganer for nu at nævne et par stykker. Det er åbenbart prisen man må betale når man forsker i alt det der stikker!



Foto: Lars Thomas

De senest indberettede arter i Naturbasen: