Forside» I samarbejde med Naturhistorisk Museum Aarhus Log ind | Opret profil | Hjælp
fyld
3. december 2021
 

Forum

Forumoversigt | Start ny tråd | Seneste tråde | Aktive tråde | Ubesvarede tråde | Retningslinjer


Side 1 af 1 - Gå til side 1

 

Navn Forum -> Pattedyr -> Seneste tråde | Aktive tråde | Ny tråd | Ubesvarede tråde

Jørgen Stefansen
Guldsjakal i Lille Vildmose (Læst 1400 gange) Postet d. 08-08-16 kl. 15:49
Se - se linket HER

Mvh JS

Kommentér

Eva Hansen
#1 Kommentar postet d. 08-08-16 kl. 23:17. Emne: Guldsjakal i Lille Vildmose
Der blev også en af slagsen kørt ihjel ude ved Karup sidste år.

Kommentér

John Holst
#2 Kommentar postet d. 09-08-16 kl. 17:01. Emne: Guldsjakal i Lille Vildmose
Tak for linket til nyhedsindslaget, hvor naturvejlederen fortæller om stor biodiversitet med både guldsjakal og elg. Jeg mener at have hørt, at der også er bævere deroppe. Betragtet på den måde kan man vel så også sige, at der er høj biodiversitet i ZOO?

Med så mange "tunge" ikke-indigene pattedyr i et naturområde har jeg lidt svært ved at betragte det som vild natur, men det er jo nok bare mig, der er lidt gammeldags.

Jeg må vænne mig til de unges natursyn, hvor al vækst i "biodiversitet" er godt, hvis bare den dyreart, man udsætter, eller som ankommer og stammer fra udsatte dyr, har levet i landet på et eller andet tidspunkt siden sidste istids ophør.

Jeg er hverken den gnavne eller sure, men bare den måbende tilskuer.

Hilsen

John

Kommentér

Jørgen Stefansen
#3 Kommentar postet d. 09-08-16 kl. 17:54. Emne: Guldsjakal i Lille Vildmose
Hej John

Jeg ved heller ikke, om jeg skal være begejstret for sjakalens komme. Den er vel både en uønsket invasiv og en naturlig, meget håndgribelig følge af klimaændringer. klimaændringer vil udrydde en del arter og tillade andre at slå sig ned her. Hvis vi bestemmer os for at udrydde migranterne, ender vi altså med en fattigere natur eller hvad?

Mvh JS - Ambivalent

Kommentér

Henry Nielsen
#4 Kommentar postet d. 09-08-16 kl. 18:48. Emne: Guldsjakal i Lille Vildmose
Så vidt vides har arten Guld-Sjakal ikke været i Danmark i fortiden.

Nu er den indvandret naturligt. Bogstavelig talt. Den er kommet på gåben fra sit naturlige udbredelsesområde på Balkan og deromkring. Uden nogen menneskelig hjælp.

Så kan Guld-Sjakalen vel ikke komme ind under definitionen på begrebet "invasiv art"?

..

I det hele taget er "invasiv art" et besynderligt begreb. Som er defineret ud fra de danske grænser af 1920. Arter, man tror har været hjemmehørende inden for disse grænser, må ikke kaldes for invasive. Men derfor kunne de selvsamme arter sagtens alligevel være problemarter i den danske natur.

I det hele taget kunne man nøjes med at bekæmpe problemarter. Og være fuldstændig ligeglad med, om disse problemarter kan kaldes for invasive - eller ej.

hilsen fra Henry

PS: Elg i Danmark er et helt andet emne. Der er vel ikke noget i vejen for, at bruge husdyr til naturpleje. Men at kalde køer for natur er ikke korrekt.

Kommentér

Henry Nielsen
#5 Kommentar postet d. 09-08-16 kl. 20:09. Emne: Guldsjakal i Lille Vildmose
Lige et link til sidste års tråd om "den kastrerede" Guld-Sjakal - se linket HER

Henry

Kommentér

Bent Poulsen
#6 Kommentar postet d. 10-08-16 kl. 10:23. Emne: Guldsjakal i Lille Vildmose
Hej.

Hvordan kan man være 100% sikker på at denne sjakal ikke er undsluppet fra fangeskab.

Jeg synes der er to væsentlige spørgsmål at få svar på.

1. Hvorfor er den ikke set meget sydligere i DK, men først i Vildmosen.

2. Hvordan kommer disse sjakaler og for den sags skyld ulve over Kilerkanalen.

I øvrigt er det skræmmende altid at gøre klimaændringen til årsag for disse observationer. Da jeg var en lille dreng for 55 år siden, drev en Klumpfisk i land på Østfyn. Der sker besynderlige ting i naturen og med vejret uden at klimaændringen er årsagen.

Venlig hilsen.

Bent Poulsen

Kommentér

Henry Nielsen
#7 Kommentar postet d. 10-08-16 kl. 14:49. Emne: Guldsjakal i Lille Vildmose
Undsluppen fra fangenskab? Tjah. Det kan man vel aldrig helt udelukke.

Men det kræver selvfølgelig, at arten Guld-Sjakal holdes i fangenskab. Og det er der vist nok ingen dyreholdere, der gør?

Det blev efterlyst sidste år, om nogen overhovedet har kendskab til, at arten findes i fangenskab i Danmark og omegn. Uden resultat.

Men vi kunne da kringkaste en forespørgsel igen.

..

Guld-Sjakal strejfer om i MellemEuropa, så der er vel ikke noget i vejen for, at de kan strejfe op igennem NordTyskland.

Der er broer over Kielerkanalen. Og ellers svømmer hundedyr godt.

..

Jeg kan ikke finde referencen, men sidste år var der rygter om, at "man" førhen havde set store, låddenbrune "ræve" i SønderJylland. Sådan noget tror "man" ikke på.

Der havde osse været rygter om observationer af arten Ulv rundt i Danmark i flere år, før man fotograferede den første. Og hvis denne første Ulv ikke var fundet død i området få uger senere - så havde vi nok diskuteret fotografierne endnu. Og de gamle observationer kasserede man bare som værende helt utroværdige.

strøtanker fra Henry

Kommentér

Side 1 af 1 - Gå til side 1

 




Email notificering
Du modtager en e-mail når dit indlæg besvares



Klik her for avanceret søgning i observationerne


Om www.fugleognatur.dk | Indhold | Vilkår | Kvalitetssikring | Hjælp | Retningslinier | Ordforklaring | Persondatapolitik | Translator