Forside» I samarbejde med Naturhistorisk Museum Aarhus Log ind | Opret profil | Hjælp
fyld
25. juni 2019
 

Artikler

Artikeloversigt | Skriv ny artikel | Seneste artikler | Opdaterede artikler | Retningslinjer


Side 1 af 1 - Gå til side 1

 

Navn Artikler -> Boganmeldelser & boglister

Peter Nielsen
Bestemmelsesnøgle til guldsmede (Læst 9339 gange) Postet d. 16-09-16 kl. 15:20
Bestemmelsesnøgle til guldsmede (
Bemærk: Denne anmeldelse omhandler kun afsnittet om guldsmede i Kompendium 1 (se figurens venstre )
Peter Nielsen har vedhæftet dette billede
Klik på billedet for original størrelse (800 x 431)

Bemærk: Denne anmeldelse omhandler kun afsnittet om guldsmede i Kompendium 1 (se figurens venstre side)!

Olsen, K.& O.F. Nielsen, 2015: Danmarks guldsmede, pp. 38-83 in L. Brøndum, K. Olsen & O.F. Nielsen: Bestemmelsesnøgler til rovfluer, mejere og guldsmede. - Naturhistorisk Museum Aarhus, Natur og Museum. Natur og Museums Nøglekompendium 1: 83 s. Copyright: Naturhistorisk Museum, Aarhus.

I Nyhedsbrev Nr. 5 fra Atlasprojekt om Guldsmede blev det annonceret, at der ville blive udarbejdet en bestemmelsesnøgle til voksne guldsmede. Den udkom i august 2015, og bliver i prospektet fra Naturhistorisk Museum bl.a. omtalt med:

”Desværre har ændringer i den danske fauna i løbet af de sidste mange år betydet, at en stor del af den litteratur, der er tilgængelig for artsbestemmelse af dyr i Danmark, er forældet og ikke længere dækker de arter, der kan træffes herhjemme.”

”Derudover er meget af litteraturen relativ svær forståelig, da den er skrevet af og til fagfolk, mens andre ofte har været mangelfuldt illustreret.”

”De enkelte nøgler er opbygget med en kort introduktion til artsgruppen, en række oversigtstegninger, der angiver placering og navne på relevante legemsdele, selve bestemmelsesnøglen inkl. relevante figurer, en systematisk og taksonomisk checkliste. Vi har prioriteret at lave tegninger i stor forstørrelse, der klart viser, hvad man skal kigge efter.”

Hvad får man så?

1) Godt 2 siders generel introduktion til Guldsmede, inklusiv en litteraturliste på 5 titler hvor man kan undre sig over, at Magnus Billqvist, Svenska Trollsländeguiden, 2012 ikke er nævnt, idet den har en stor udbredelse både i den originale engelske udgave og i den bearbejdede svenske udgave.

2) 3,5 siders introduktion til bestemmelsesnøglen med figurer, der viser guldsmedenes opbygning, og hvad man kalder de enkelte dele.

3) Hoveddelen er 27 siders bestemmelsesnøgle til underordener, familier og arter. Der er ingen konsekvent nøgle til slægter. De fremgår af artsnøglen. Nøgle er klassisk dichotomt opbygget, undtaget for slægten Coenagrion, hvor man må finde den art der bedst passer. Næsten alle nøglepunkter består af en kolonne med tekst, og en kolonne med en eller flere illustrationer. Desværre følger tekst og illustrationer ikke hinanden. Dette ville have hjulpet betydeligt på oversigtligheden. Et enkelt sted er illustrationerne byttet om – tegningerne af hunnens skedeklap hos S. danae og S. sanguineum.

4) 4 sider med 7 oversigtsplancher, hvor nogle af bestemmelsenøglens illustrationer er samlet, for artsgrupper, der kan være svære at bestemme. Her er der f.eks. en planche med bagkropsvedhæng og læggeapparat hos Chalcolestes/Lestes arterne, og en planche med sekundære kønsorganer og skedeklapper hos Sympetrum arterne. Det er helt sikkert en god idé at samle illustrationerne på denne måde, da man så kan sammenligne alle arter på én gang. Men det er svært, når figurerne er så små som her. Forfatterne foreslår dog, at man kan affotografere dem og medbringe dem på en smartphone. Dette kan jeg ikke vurdere.

5) 4,5 sider med en checkliste over de 70 arter, der er nævnt i bestemmelsesnøglen. Da den udkom for et år siden, var de 58 kendt fra Danmark. Nu er der 60, da Crocothemis erythraea og Anax parthenope er kommet til siden.

6) Bestemmelsesnøglen afsluttes med et 4,5 sider langt skema med flyvetider for alle 70 arter.

I alt er der 213 figurer i bestemmelsesnøglen. Her har jeg talt figurer, som viser variationen af f.eks. farvetegningen på et bagkropsled som én figur. Ellers ville tallet være højere. De mange figurer hjælper på bestemmelsesnøglens brugsværdi; men desværre er figurerne meget uens i stil og udførelse, og flere af dem er dårlige. Dette skyldes til dels, at inspirationen til figurerne synes at stamme fra forskellige kilder, uden at dette dog er oplyst.

I hvert fald 84 figurer har en slående lighed med figurer i:

Sandhall, Åke: Trollsländor i Europa, under medverkan av Ulf Norling og Peter Nielsen. 1. oplag 1987. 2. oplag 2000. Copyright Åke Sandhall og Stenströms Bokförlag AB/Interpublishing.

Et eksempel er figuren af en forvinge af en Orthetrum (tegningen øverst til højre på figuren) Den sorte udgave fra Sandhall, 1987 er lavet ud fra et fotografi af en afklippet vinge, hvorefter de for bestemmelsen vigtige længderibber er trukket op med tusch. Med rødt er der indkopieret en lignende figur fra Olsen og Nielsen, 2015.

Et andet eksempel er figuren af det sekundære kønsorgan hos en han af Sympetrum danae set fra siden (de tre tegninger nederst til højre på figuren).. Den venstre stregtegning fra Sandhall, 1987 er tegnet med en rørpen efter et tørret dyr. Tegningen i midten er fra Olsen og Nielsen, 2015. Til højre er de to tegninger kopieret over hinanden. Den førstnævnte som sort, den sidstnævnte som rød.

I hvert fald 68 andre figurer har en tilsvarende slående lighed med figurer i:

Askew, R. R.: The Dragonflies of Europe. 1.udgave 1987 i A4. 2. Udgave 2004 i en nedfotograferet udgave. All rights reserved Harley Books.

De personer, som ligger inde med både Askew, The Dragonflies of Europe og Olsen og Nielsen, Bestemmelsesnøgle til guldsmede, kan f.eks. sammenligne figurerne af bagsiden af Lestes-hoveder. Side 59 i førstnævnte og side 48 i sidstnævnte. Et andet godt eksempel er bagkropsvedhængene af Lestes hanner. Side 59 i førstnævnte, med prikkede nedre bagkropsvedhæng, og side 49 i sidstnævnte, hvor de nedre bagkropsvedhæng har fået en ekstra gang skråskravering.

Måske mere naturligt er det, at 51 figurer kan henføres til Nielsen, O.F.: De Danske guldsmede. 1998. Det er blandt disse, at variationen af figurer er størst, og med adskillige skæverter. De værste er f.eks. frihåndstegninger af den forreste del af en firebenet ”vandnymfe”(s. 41), og en silhuet af en ”Efterårs-mosaikguldsmed”(s. 60). Der er overskraverede figurer af hoveder af Almindelig hedelibel og Stor hedelibel (s. 68), hvor det er umuligt at se forskel på den afgørende karakter hos de to arter.

Endelig er der 10 figurer, hvis proveniens jeg ikke har brugt tid på at fastlægge.

Men et er figurernes variation og kvalitet. Noget andet er spørgsmålet: Er det en bestemmelsesnøgle med vingeribber, bagkropsvedhæng og primære og sekundære kønsorganer, som der er brug for i dag? Det er jeg ikke sikker på. Mit synspunkt skal ses i lyset af den kolossale ændring, der de sidste 30 år er sket i omgangen med guldsmede. Da Sandhall og Askew skrev deres bøger i 1987 foregik studiet af guldsmede med insektnet og lup. Det var helt naturligt at indfange og holde et dyr i hånden, og kontrollere artskarakteristika. Fotografering blev brugt som et supplement for at videregive ens begejstring for naturen.

Det er skiftet til i dag. Nu jagtes naturen med udgangspunkt i digital fotografering, og ved man ikke hvad man har fotograferet, så kan man uploade billederne til f.eks, fugleognatur.dk, hvor man så er afhængig af, at andre personer kan sætte navn på motiverne. Eller også identificeres dyrene direkte i felten med kikkert (moderne kikkerter kan fokusere på motivet ned til knap 2. m). Begge metoder kræver kendskab til andre karakterer end ”hold i hånden karakterer”, for vingeribber, bagkropsvedhæng og kønsorganer ligger for det meste ikke inden for billedernes skarphedsdybde og har normalt heller ikke en nødvendig forstørrelsesgrad. De kan heller ikke ses i kikkert. Der er brug for kendskab til mange andre karakterer. Store som små, og fra alle vinkler.

Jeg er derfor ikke imponeret af denne bestemmelsesnøgle. Dels mener jeg, at den ikke bidrager med noget nyt, i forhold til bestemmelsesnøgler, der blev udgivet for 30 år siden. Dels mener jeg, at alle de mange personer, der helt forståeligt har kastet sig over guldsmede med stor interesse, ville være bedre hjulpet, hvis bestemmelsesnøglen tog udgangspunkt i de karakterer, der kan ses i felten eller på fotografier. Så ville den være et supplement til de bestemmelsesnøgler, der har været i handelen længe, og den kunne samle alle de erfaringer, der er gjort på f.eks. Guldsmedeforum på fugleognatur.dk over flere år.

Det kan med sikkerhed konstateres, at brugen af figurerne fra Trollsländor i Europa er en krænkelse af ophavsretten. For som Åke Sandhall skriver i en mail ”Det är naturligtvis helt fräckt att utan tillstånd använda våra bilder! I princip har de handlat lagvidrigt!



Kommentér

Kim Biledgaard
#1 Kommentar postet d. 21-09-16 kl. 21:10. Emne: Bestemmelsesnøgle til guldsmede
Jeg var fuglekigger i mange år, før jeg begyndte at kigge på guldsmede. En ting overraskede mig i den sammenhæng: Den "gammeldags" tilgang til bestemmelse, hvor "i hånden karakterer" havde stor vægt ved bestemmelsen. Jeg var vant til ofte at benytte et miks af "sekundære" karakterer, som tilsammen giver en artsbestemmelse, det såkaldte "jizz": Et lidt udefinerbart helhedsindtryk af dyret baseret på form, farver og adfærd. Princippet kan forbavsende ofte også bruges til støtte ved bestemmelse af guldsmedene efterhånden som erfaringen stiger, men jeg mangler noget litteratur på det.

Kommentér

David Boertmann
#2 Kommentar postet d. 26-09-16 kl. 20:18. Emne: Bestemmelsesnøgle til guldsmede
Jeg undrer mig over, at så erfarne og veluddannede biologer som forfatterne til nøglen her og redaktøren af udgivelsen har kopieret tegninger fra andre værker uden at citerer kilden. Det er normal praksis, som phd’er og museumsinspektører selvfølgelig burde følge. Var der tale om en figur eller to kunne man bære over med det, men her er der tale om systematisk aftegning af talrige figurer, inklusiv deres fejl og ikke eksisterende asymmetrier, så der er ikke tvivl om hvad der er foretaget. Selvfølgelig skal kilden citeres - også i en formidlingssammenhæng som her, og man burde faktisk også have spurgt om lov. Kopieringen her er ikke alene etisk forkastelig, den er videnskabeligt uredelig og den er, som Peter Nielsen skriver, en krænkelse af ophavsretten.

Jeg gjorde i februar i år en af forfatterne og redaktøren opmærksom på problemet, og fik at vide, at man var klar over, hvad der var sket og at man beklagede det. Om man har beklaget overfor de oprindelige forfattere og rettighedshavere ved jeg ikke, men det var det mindste forfatterne og redaktøren kunne gøre. Men det burde også rettes i selve heftet, og med den relativt høje pris som det sælges til (178 kr.), burde der også kunne betales for brug af de kopierede figurer.



Kommentér

Ib Fagerlund
#3 Kommentar postet d. 28-09-16 kl. 21:57. Emne: Bestemmelsesnøgle til guldsmede
Jeg skal undlade at kommentere på lødigheden af kildematerialet i bemeldte bestemmelsesnøgle. Men du har en rigtig god pointe Peter, i at vi alvorligt mangler en mere "moderne" bestemmelsesnøgle. Vi er rigtig mange entusiaster, som på amatørplan udelukkende artsbestemmer ud fra vore fotografier. Her sker det jævnligt at man ender i en blindgyde i den tilgængelige litteratur, fordi de afgørende artskendetegn ikke kan bruges på billedmaterialet. Det er f.eks. tydeligt hvis man følger lidt med i guldsmedeforum. Men så lærer vi det jo efterhånden den vej igennem af mere erfarne folk

Jeg er sikker på at de fleste vil være yderst positive overfor at levere (gratis) billedmateriale til en evt. ny guide. Der er jo masser af fremragende billeder at vælge fra i F&N databasen.

Kommentér

Jan Pedersen
#4 Kommentar postet d. 10-10-16 kl. 19:12. Emne: Bestemmelsesnøgle til guldsmede
Et meget imponerende gennemgang. Jeg vil også holde mig fra kommentarer vedr. diverse kildemateriale. Jeg er ikke fagekspert, men blot en glad amatør.

Som Peter Nielsen skriver, er der ikke rigtigt noget nyt, blot en lettere opdatering af de klassiske nøgler. Jeg kan jeg også tilslutte mig Ib''s bemærkning om at der er brug for noget, der kan støtte f.eks. entusiaster, der hovedsaglig dokumenterer via fotografier.

Her på stedet er det faktisk muligt at se mere moderne nøgler. For visse slægter af svirreflue har Bent Haagen Jørgensen lavet nogen fremragende nøgler til artsbestemmelse - se linket HER.

En slægt som urtesvirrefluerne vil i store træk være ubestemmelige, hvis de ud fra fotos skal nøgles på klassisk vis, men med disse nøgler bliver det meget lettere (selvfølgelig kan ikke alt bestemmes, men så kan man se hvilke kendetegn man mangler at dokumentere).

Det var noget i den retning, jeg havde håbet at se i kompendiet fra Naturhistorisk Museum. Men jeg er jo blot en simpel amatør.

Venlig hilsen

Jan

PS. Jeg ved Bent er i færd med at forbedre nøglerne yderligere, ved at inkludere fotos. Det er imponerende meget arbejde Bent lægger i at dele ud af sin omfattende viden.



Kommentér

Peter Nielsen
#5 Kommentar postet d. 12-10-16 kl. 14:26. Emne: Bestemmelsesnøgle til guldsmede
Hej Kim,

Tak for din kommentar. Jeg er helt enig i, at man kan komme langt med at bestemme guldsmede i felten, ved at bruge deres jizz. Men der er pt. ingen genveje til at lære det. Man må gøre det selv. Jeg er dog ikke i tvivl om, at der ligger megen brugbar viden gemt hos diverse guldsmedeentusiaster. Jeg har de sidste år haft glæden af at mødes med engagerede guldsmedefotografer. Det er imponerende hvad de har set og kan fortælle om. Timerne på lur kan sagtens omsættes til andet end billeder.

mvh

Peter

Kommentér

Peter Nielsen
#6 Kommentar postet d. 17-10-16 kl. 09:17. Emne: Bestemmelsesnøgle til guldsmede
Hej David,

Tak for din kommentar. Jeg er helt enig i din udlægning, også at du skriver "er der tale om systematisk aftegning af talrige figurer, inklusiv deres fejl og ikke eksisterende asymmetrier". Lige siden jeg lavede figurer til Åke Sandhalls bog i 1987, har det ærgret mig, at der var fejl i enkelte figurer, og at flere bagkroppe var tegnet skæve. Det var de fejl, der gjorde mig opmærksom på, at figurerne i guldsmededelen af Kompendium 1 vist ikke var originale. De figurer vinder bestemt ikke ved at blive gentaget.

mvh

Peter

Kommentér

Side 1 af 1 - Gå til side 1

 




Email notificering
Du modtager en e-mail hvis artiklen kommenteres



Klik her for avanceret søgning i observationerne


Om www.fugleognatur.dk | Indhold | Vilkår | Kvalitetssikring | Hjælp | Retningslinier | Ordforklaring | Persondatapolitik | Translator