Forside» I samarbejde med Naturhistorisk Museum Aarhus Log ind | Opret profil | Hjælp
fyld
16. december 2018
 

Artikler

Artikeloversigt | Skriv ny artikel | Seneste artikler | Opdaterede artikler | Retningslinjer


Side 1 af 2 - Gå til side 1 2

 Næste side | >>

Navn Artikler -> Nyheder

Simon Haarder
Snyltemiden Trombidium brevimanum ny for Danmark! (Læst 5108 gange) Postet d. 26-09-16 kl. 21:50
Snyltemiden Trombidium brevimanum ny for Danmark! ("Man skal ikke hænge sit beskidte vasketøj offentligt til tørre"

Således lyder det gammelt ordspr)
Simon Haarder har vedhæftet dette billede
Klik på billedet for original størrelse (800 x 565)

"Man skal ikke hænge sit beskidte vasketøj offentligt til tørre"

Således lyder det gammelt ordsprog. I dette tilfælde resulterede det dog i en danmarksny mideart!

En julidag sidste år hentede jeg en omgang (rent!) vasketøj fra gårdmiljøet i Valby hvor jeg bor. Oppe i lejligheden lagde jeg mærke til en lille edderkop, som var kommet med op. På den sad en iøjnefaldende knaldrød midelarve. Begge kræ røg i sprit, og jeg kontaktede en polsk mideekspert, Joanna Makol, senere på aftenen. Jeg havde nemlig på fornemmelsen at det kunne dreje som om arten Trombidium brevimanum, en art, som er kendt for at snylte på diverse edderkopper i larvestadiet.

Joanna var umiddelbart enig i mistanken og fik tilsendt belægget. Grundet travlhed har hun først fået tid til at kigge på larven her for et par uger siden - og ID er god nok! Spindleren, en juvenil perleedderkop (Enoplognatha cf. ovata), er desuden ikke tidligere registreret som vært for T. brevimanum. Midearten har en noget spredt udbredelse i Europa: Norge, Finland, Tyskland, Polen, Italien, Spanien, England (ifølge Fauna Europaea).

Arten - og slægten i al almindelig - er kun parasitisk i larvestadiet; et fænomen også set hos den mejersnyltende Leptus-slægt i nabofamilien Erythraeidae: - se linket HER. De voksne Trombidium-individer lever som fritlevende rovdyr, og er kendt af mange naturinteresserede under samlebetegnelsen "rød jordmide" og "postmand" m.fl.(Trombidium holosericeum): - se linket HER - de voksne dyr kan dog ikke adskilles på baggrund af fotos alene, så det er slet ikke utænkeligt, at T. brevimanum er blandt de afbildede kræ her på Fugleognatur.dk



Kommentér

Elisabeth Siegel
#1 Kommentar postet d. 27-09-16 kl. 02:37. Emne: Snyltemiden Trombidium brevimanum ny for Danmark!
Til lykke med fundet, Simon! Dér har du virkelig været meget observant. Imponerende!

Vh Elisabeth

Kommentér

Simon Haarder
#2 Kommentar postet d. 27-09-16 kl. 09:22. Emne: Snyltemiden Trombidium brevimanum ny for Danmark!
Tak Elisabeth! Baggårds-naturhistorie når det er sjovest

Kommentér

Jonas Lutz
#3 Kommentar postet d. 27-09-16 kl. 09:36. Emne: Snyltemiden Trombidium brevimanum ny for Danmark!


Kommentér

Stig Madsen
#4 Kommentar postet d. 27-09-16 kl. 09:45. Emne: Snyltemiden Trombidium brevimanum ny for Danmark!
Når det gælder mider, kan der helt sikkert findes mange nye arter for landet. Rigtigt mange, endda. Men udover en stor portion nysgerrighed og interesse, kræver det så sandelig også en veludviklet næse for fagligheden, og det må man sige, at du besidder på en helt eminent måde, Simon. Så stort tillykke med resultatet af din indsats!

Kommentér

Belinda Andersen
#5 Kommentar postet d. 27-09-16 kl. 11:01. Emne: Snyltemiden Trombidium brevimanum ny for Danmark!
Hej Simon

Et stort tillykke! Her kan man virkelig se at husligt arbejde ikke er det rene tidsspilde

Mvh.

Belinda



Kommentér

Simon Haarder
#6 Kommentar postet d. 27-09-16 kl. 22:05. Emne: Snyltemiden Trombidium brevimanum ny for Danmark!
Tak allesammen! Ja, en danmarksny mideart er ikke særligt overraskende, men fundomstændighederne var ikke til at stå for - og det understreger jo egentligt også hvor lidt vi ved om udbredelsen af denne taksonomisk udfordrende gruppe i Danmark

Kommentér

Morten Kofoed-Hansen
#7 Kommentar postet d. 28-09-16 kl. 20:27. Emne: Snyltemiden Trombidium brevimanum ny for Danmark!
Tillykke, du er da for vild! Vi er nogen, der farer land og rige rundt i håb om en førstegangsregistrering, men du skal kun bruge en park og en baggård i København. Hvor mange er førtegangsfund er du oppe på i KBH alene?

mvh Morten

Kommentér

Simon Haarder
#8 Kommentar postet d. 28-09-16 kl. 23:30. Emne: Snyltemiden Trombidium brevimanum ny for Danmark!
Tak Morten! Man skal bare finde en tilpas obskur og/eller besværlig gruppe, så sker der ting og sager!

Altså, 23 danmarksnye arter fra Landbohøjskolen alene (ni galmyg, 12 snyltehvepse og to galmider) - samt to formelt ubeskrevne arter. Derudover to galmyg, tre snyltehvepse og tre galhvepse fra en potpurri af Amager Fælled, Søndermarken - og et buskads ved Frederiksberg Slot

Så... 31 stk.

Kommentér

Poul Ulrik
#9 Kommentar postet d. 30-09-16 kl. 04:12. Emne: Snyltemiden Trombidium brevimanum ny for Danmark!
Hej Simon,

Det var dog et imponerende resultat af din flid og dygtighed! Meget inspirerende! Tillykke med miden (og de øvrige 30 nye arter)!

Vh Poul

Kommentér

Side 1 af 2 - Gå til side 1 2

 Næste side | >>




Email notificering
Du modtager en e-mail hvis artiklen kommenteres



Klik her for avanceret søgning i observationerne


Om www.fugleognatur.dk | Indhold | Vilkår | Kvalitetssikring | Hjælp | Retningslinier | Ordforklaring | Persondatapolitik | Translator