Forside» I samarbejde med Naturhistorisk Museum Aarhus Log ind | Opret profil | Hjælp
fyld
21. oktober 2021
 

Forum

Forumoversigt | Start ny tråd | Seneste tråde | Aktive tråde | Ubesvarede tråde | Retningslinjer


Side 1 af 1 - Gå til side 1

 

Navn Forum -> Danmarks natur -> Seneste tråde | Aktive tråde | Ny tråd | Ubesvarede tråde

Jeppe Jepsen
Hvilken uddannelse/job har i? (Læst 1524 gange) Postet d. 02-11-16 kl. 02:14
Hej, jeg er interesseret i at høre hvilken uddannelse og job i har, og hvordan i fandt ud af hvilken vej i skulle gå?

Jeg er 22 år og har haft 3 sabbat-år hvor jeg har prøvet at finde ud af hvad jeg skal vælge. Det der gør mig allermest fascineret og nysgerrig er natur, dyreliv og biologi, og mit drømmejob ville være hos zoologisk museum. Det naturlige valg ville måske så være at læse biologi på universitetet og vælge gummistøvle-fagene, men jeg kan bare ikke håndtere den store usikkerhed der er omkring fremtidigt job. Specielt fordi jeg ikke er så godt til at netværke og være social, som nok er den bedste vej til at finde et job derigennem.

Jeg har derfor overvejet om jeg bare skulle dyrke min natur interesse i min fritid, og tage en uddannelse med lav ledighed som f.eks. elektriker eller maskinmester hvor jeg stadig har en lille interesse, men det kan bare ikke fascinere mig på samme måde som biologi/zoologi hvor jeg får den der følele at det bare fantastisk hvordan livet har udviklet sig på så mange forskellige måder.

Jeg håber på at høre hvordan i har valgt jeres karriere, og hvordan i balancere jeres interesse for naturen.

Kommentér

Poul Evald Hansen
#1 Kommentar postet d. 02-11-16 kl. 07:05. Emne: Hvilken uddannelse/job har i?
Jeppe, det er nogle gode spørgsmål, du stiller.

Mere overordnet vil jeg sige, at man bliver ikke rig, men har gode chancer for at blive forholdsvis lykkelig, hvis man prøver at leve af at beskæftige sig med naturen.

Jeg er selv 66 år og biolog og ved, hvad jeg taler om.

Jeg har selv kombineret det med at være politisk aktiv i dele af mit liv.

Når du kun er 22 år, har du ret god tid og ret gode muligheder for at afprøve forskellige måder at komme videre på.

Man skal også give sig tid til fordybelse og gå ordentligt ned i detaljerne i det område, man vil beskæftige sig med.



Kommentér

Lars Thomas
#2 Kommentar postet d. 02-11-16 kl. 11:35. Emne: Hvilken uddannelse/job har i?
Jeg drømte også om en forskerstilling på Zoologisk Museum da jeg læste biologi, og skrev også speciale på museet, men jeg opdagede hurtigt, at det med forskerstillingen nok alligevel ikke var så fantastisk. Der var meget politik involveret i det, og det egner jeg mig absolut ikke til. Til gengæld havde jeg i mellemtiden opdaget, at jeg var god til at skrive og kommunikere, så da jeg fik chancen for at skrive artikler om dyr og naturen for nogle forskellige blade sprang jeg til, og har faktisk levet af at skrive lige siden jeg blev færdig på universitetet i 1986. Jeg har været med i nogle enkelte forskningsprojekter, men ikke noget der har fyldt særligt meget i det samlede regnskab. Men jeg synes generelt naturinteresse er godt for ens sjælelige ligevægt - det bliver man altså mere glad af.

Held og lykke.

Kommentér

Aksel Jørgensen
#3 Kommentar postet d. 03-11-16 kl. 19:47. Emne: Hvilken uddannelse/job har i?
Jeg er uddannet hortonom, med speciale i tropisk havebrug. Det er der ikke jobmuligheder i, så jeg har lavet meget andet, Tækkemand, postbud, gartner på en kirkegård. Rent fagligt har et jobtilbud som gartner i Arboretet været bedst, men også et par år som naturvejleder er det blevet til, Nu er jeg 61 og gået på efterløn, så er der tid til at nusse med naturinteressen igen og nyde de få jobs som turleder der stadig falder af.

Kommentér

Aksel Jørgensen
#4 Kommentar postet d. 03-11-16 kl. 20:00. Emne: Hvilken uddannelse/job har i?
Hvis du vil arbejde på museum så søg ind på konservator-uddannelsen; det er der vist størst chance for at få job med. Så kan du vælge speciale efter ønske.

Kommentér

Michael Winther
#5 Kommentar postet d. 03-11-16 kl. 20:22. Emne: Hvilken uddannelse/job har i?
Jeg drømte, lige fra jeg gik i folkeskolen, om at blive biolog. Af forskellige grunde blev det alligevel ikke den uddannelse jeg fik, hvilket ærgrede mig i mange år derefter. I stedet blev jeg pædagog, men jeg fik hurtigt drejet mit job i retning af kombinationen børn og natur. Sidenhen tog jeg biologi på lærerseminariet, nu arbejder jeg som naturvejleder, hvilket for mig er det fedeste job jeg overhovedet har haft. Jeg er ude altid, laver hands-on naturforløb med begejstrede børn, og begejstres selv hver eneste dag.

Kommentér

Linda Kjær-Thomsen
#6 Kommentar postet d. 03-11-16 kl. 20:37. Emne: Hvilken uddannelse/job har i?
Jeg nåede aldrig på Uni fordi der kom mand og børn i vejen Ellers havde jeg sikkert også været biolog idag!

Istedet tog jeg ret sent en uddannelse som skovarbejder med speciale i naturformidling. Efter endt uddannelse drømte jeg om at blive naturvejleder, men endte som pædagog i en sfo. Det har jeg nu været i 18 år og supplerer timerne som N/T-lærer i indskolingen på samme skole.

Masser af muligheder for at lade interessen for naturen smitte af på kommende generationer!

Børnene er ret imponeret af at jeg i stedet for at spille Pokemon Go, "spiller" Mikromon Go (ind-obser arter i Naturbasen) og har over 3500 arter bare i år



Kommentér

Peter Clausager
#7 Kommentar postet d. 07-11-16 kl. 13:53. Emne: Hvilken uddannelse/job har i?
Hej Jeppe

Du kan da gi biologistudiet en chance, så ved du mere om det. Det sociale kommer af sig selv når der er behov eller ønske om det.

Venlig hilsen

Peter

Kommentér

Henrik Tranberg
#8 Kommentar postet d. 07-11-16 kl. 14:04. Emne: Hvilken uddannelse/job har i?
hej Jeppe

spring ud i det! - der er sågu alligevel ingen i denne usikre verden, der har garanti for job

aktuelt burde biologer & beslægtede etablere et bolværk mod den omsiggribende kreationisme - har vi nogle eksperter/"fagidioter" på dét område?

mvh., Henrik

Kommentér

Stig Madsen
#9 Kommentar postet d. 07-11-16 kl. 14:37. Emne: Hvilken uddannelse/job har i?
Læs helt sikkert biologi, hvis du har chancen for det, Jeppe! Du har åbenlyst interessen, så hvorfor ikke. Det med arbejde skal du ikke tænke så meget på nu, - det skal du nok få samlet op på undervejs.

Kommentér

Side 1 af 1 - Gå til side 1

 




Email notificering
Du modtager en e-mail når dit indlæg besvares



Klik her for avanceret søgning i observationerne


Om www.fugleognatur.dk | Indhold | Vilkår | Kvalitetssikring | Hjælp | Retningslinier | Ordforklaring | Persondatapolitik | Translator