Forside» I samarbejde med Naturhistorisk Museum Aarhus Log ind | Opret profil | Hjælp
fyld
26. september 2021
 

Forum

Forumoversigt | Start ny tråd | Seneste tråde | Aktive tråde | Ubesvarede tråde | Retningslinjer


Side 1 af 1 - Gå til side 1

 

Navn Forum -> Natur- og miljøpolitik -> Seneste tråde | Aktive tråde | Ny tråd | Ubesvarede tråde

Poul Evald Hansen
Botanikprisen til Jens Christian Schou og Plejegruppen for Allindelille Fredskov (Læst 1528 gange) Postet d. 03-04-17 kl. 07:33

Dansk Botanisk Forening, Danmarks ældste grønne naturhistoriske forening, i hvis bestyrelse jeg sidder, har indstiftet botanikprisen, der gives for en fremragende indsats for bevarelse af den danske flora. Med prisen følger i år 10.000 kr. Bestyrelsen besluttede, at der i 2017 var 2 oplagte kandidater til prisen. Og vi besluttede, at de begge skulle have den:

Dansk Botanisk Forening tildeler botanikprisen til Plejegruppen for Allindelille Fredskov og Jens Christian Schou.

Jens Christian Schou får prisen for sine fremragende udgivelser af og tegninger til ny dansk botanisk litteratur, ikke mindst bøger som Danmarks Græsser, Danske Halvgræsser, Danmarks Siv og Frytler, Nordiske Brombær, Danske Vandplanter (1992) - og ikke mindst den nye Danske Vandplanter, der er en stærkt udvidet udgave den første vandplantebog - og som udkommer om få uger. Claus Helweg Ovesen fra DBFs bestyrelse motiverede pristildelingen til Jens Christian Schou, som var forhindret i at deltage i mødet.

Undertegnede motiverede pristildelingen til Plejegruppen for Allindelille Fredskov.

Plejegruppen For Allindelille Fredskov får prisen for sin enestående indsats for at sikre den unikke flora i Allindelille Fredskov, og det store praktiske, administrative og teoretiske arbejde, de har udført i forbindelse hermed.

Jeg havde den ære at overrækker prisen til Plejegruppen for Allindelille Fredskov, her er motivationen:

Kære plejegruppe for Allindelille Fredskov!

Det er med stor glæde, at Dansk Botanisk Forening tildeler jer botanikprisen for jeres fremragende indsats for at genskabe de naturværdier i Allindelille Fredskov, som var tæt på kollaps før I tog over.

Vi kender forhistorien, hvor skoven, der havde tilhørt Københavns Universitet i en årrække, blev udbudt til salg af statens ejendomsselskab Freja.

Sagen blev reddet på målstregen, og skoven ejes nu af Danmarks Naturfond, som fik den overdraget af DN efter at de havde opkøbt skoven for at hindre, at den overgik til andre ejere, som f.eks. et jagtkonsortium.

Siden har I gjort en fremragende indsats for at sikre og genskabe skovens naturværdier, genskabe de gamle lyseksponerede og humusfattige skovsletter med den særegne kalkbund.

Flueblomsterne er blevet talt op, og der bliver flere og flere, efter at de var ret tæt på at forsvinde fra dette artens eneste danske voksested.

I slår sletterne med le, river blade, humus og mos sammen, der er til ugunst for de sjældne nøjsomhedsplanter, I bygger fletgærder efter den gamle model fra før udskiftningen, som også insektlivet nyder godt af, afmærker Flueblomsterne med små pinde, så de ikke trædes ned, og meget, meget andet.

I er begyndt at rydde og åbne det område, hvor salig Raunkiær fandt Danmarks højeste botaniske biodiversitet.

Også skovens andre store sjældenheder går det frem for. Lad mig blot nævne Rød Skovlilje, Sværd-Skovlilje og Blåtoppet Kohvede af de mange sjældne arter, som har et fristed i skoven.

Der er orkide, som er sjældnere end Flueblomsten, og som har skoven som sit eneste danske voksested i skoven, hvis den da stadig er der: Knælæben. Den er vist ikke set siden 2006. – Mon ikke også den dukker op på et tidspunkt? Hvis den gør det, så er det sikkert jeres skyld. Hvis den ikke gør det, så er det ikke jeres skyld.

Jo, I har i allerhøjeste grad fortjent prisen!

Hjerteligt tillykke

Poul Evald Hansen for Dansk Botanisk Forenings bestyrelse



Kommentér

Hans Lind
#1 Kommentar postet d. 03-04-17 kl. 07:38. Emne: Botanikprisen til Jens Christian Schou og Plejegruppen for Allindelille Fredskov
KÆMPE tillykke med Botanikprisen til begge modtagere: Det er bare så fortjent -

Kommentér

Per Taudal Poulsen
#2 Kommentar postet d. 03-04-17 kl. 08:32. Emne: Botanikprisen til Jens Christian Schou og Plejegruppen for Allindelille Fredskov
Hans´ ord er ganske mine !!

Dansk Botanisk Forening har ramt plet !

Her Jens Chr. Schou i karakteristisk stilling derude ....

Botanikprisen til Jens Christian Schou og Plejegruppen for Allindelille Fredskov (Hans´ ord er ganske mine !!
Dansk Botanisk Forening har ramt plet !
(y) (y)
:-)
Her Jens Chr. Sc)
Per Taudal Poulsen har vedhæftet dette billede
Klik på billedet for original størrelse (1209 x 808)
Kommentér

Lars Jørgen Grønbjerg
#3 Kommentar postet d. 03-04-17 kl. 08:44. Emne: Botanikprisen til Jens Christian Schou og Plejegruppen for Allindelille Fredskov
Alle gode gange tre - jeg er ganske enig!

TILLYKKE, TILLYKKE

Mvh /LJ

Kommentér

Steen Højmark-Jensen
#4 Kommentar postet d. 03-04-17 kl. 08:58. Emne: Botanikprisen til Jens Christian Schou og Plejegruppen for Allindelille Fredskov
Også stort tillykke herfra



Kommentér

Hanne Bertelsen
#5 Kommentar postet d. 03-04-17 kl. 11:10. Emne: Botanikprisen til Jens Christian Schou og Plejegruppen for Allindelille Fredskov
Til lykke til prismodtagerne.

Kommentér

Thomas Eske Holm
#6 Kommentar postet d. 03-04-17 kl. 11:21. Emne: Botanikprisen til Jens Christian Schou og Plejegruppen for Allindelille Fredskov
Stort tillykke!

Kommentér

Stig Madsen
#7 Kommentar postet d. 03-04-17 kl. 12:00. Emne: Botanikprisen til Jens Christian Schou og Plejegruppen for Allindelille Fredskov
Fuldt fortjent. Tillykke med det!

Kommentér

Jørn Winther Jørgensen
#8 Kommentar postet d. 03-04-17 kl. 17:21. Emne: Botanikprisen til Jens Christian Schou og Plejegruppen for Allindelille Fredskov
Velfortjent

Kommentér

Side 1 af 1 - Gå til side 1

 




Email notificering
Du modtager en e-mail når dit indlæg besvares



Klik her for avanceret søgning i observationerne


Om www.fugleognatur.dk | Indhold | Vilkår | Kvalitetssikring | Hjælp | Retningslinier | Ordforklaring | Persondatapolitik | Translator