Navn |
Forum -> Sten og fossiler
-> Seneste tråde | Aktive tråde | Ny tråd | Ubesvarede tråde
|
 Kim Bang Jensen
|
Er dette malm? (Læst 1798 gange) Postet d. 16-04-17 kl. 17:35
|
Hej
Fandt i dag på ærøsk strand denne sten, som jeg i første omgang troede var ler, men det var ikke tilfældet, da det gav lyd af sten, da jeg konfronterede stykket med et andet stenstykke. Så var jeg ovre i noget fossilt træ, men det gik jeg igen bort fra. Jeg har søgt lidt på nettet og er kommet frem til, at det muligvis er jernmalm. Det virker lidt tungere end en "normal" sten, har glimmer i og har en lidt sur og jernagtig lugt, lidt som myremalm, men det er det ikke.
Mvh. Kim
 Foto: Kim Bang Jensen Klik på billedet for original størrelse (800 x 504)
|
Besvar | Kommentér
|
 Kim Bang Jensen
|
#1 Kommentar postet d. 16-04-17 kl. 17:35. Emne: Er dette malm?
|
Et foto fra en anden vinkel, hvor man se glimmeret.
 Foto: Kim Bang Jensen Klik på billedet for original størrelse (800 x 503)
|
Besvar | Kommentér
|
 Tine Andersen
|
#2 Svar postet d. 16-04-17 kl. 18:21. Emne: Er dette malm?
|
Vanddrukkent trækul? Jeg kan desværre ikke se det glimmer, du beskriver. Det ligner en rest fra et bål, men det kan jo også være et stykke stenkul.
Mvh
Tine
|
Besvar | Kommentér
|
 Kim Bang Jensen
|
#3 Kommentar postet d. 16-04-17 kl. 19:15. Emne: Er dette malm?
|
Ja, fotos kan være utaknemmelige, men glimmer er der altså!
Stenkul er det ikke, og nok har det lige været påske på Ærø, men det er IKKE rester fra et bål 
|
Besvar | Kommentér
|
 Peder Flansmose
|
#4 Svar postet d. 17-04-17 kl. 11:50. Emne: Er dette malm?
|
Syntes mere det ligner et stykke skifer, men det er meget svært at sige ud fra billeder, det er altid meget nemmere når man har stenen i hånden.
/Peder
|
Besvar | Kommentér
|
 Kim Bang Jensen
|
#5 Kommentar postet d. 17-04-17 kl. 12:44. Emne: Er dette malm?
|
Hej Peder
Jeg har selv tænkt i skifer, men kan så ikke forstå, at det ikke kan brækkes fra hinanden. Også mere ru overflade end den skfer, jeg normalt ser. Og så er der det med vægten; tungere end den burde være i forhold til størrelsen.
Mvh. Kim
|
Besvar | Kommentér
|
 jytte frederiksen
|
#6 Kommentar postet d. 19-04-17 kl. 08:25. Emne: Er dette malm?
|
Billedet får mig til at tænke på forstenet træ. Beskrivelsen tyder på at der er pyrit i stykket. Hvis gættet er rigtigt skal stykket opbevares meget tørt. Hold øje med om der udvikler sig en grålig belægning.
Med venlig hilsen
Jytte Frederiksen
|
Besvar | Kommentér
|
 Anne Marie Henne Pedersen
|
#7 Kommentar postet d. 19-04-17 kl. 09:22. Emne: Er dette malm?
|
Er den magnetisk?
Hvad er vægtfylden?
Vi har meget myremalm i markerne og det er magnetisk, så man kan hurtigt udelukke den vej.
Anne Marie
|
Besvar | Kommentér
|
 Kim Bang Jensen
|
#8 Kommentar postet d. 19-04-17 kl. 09:33. Emne: Er dette malm?
|
Hej Jytte
Når jeg samlede stykket op, så var det netop fordi, det havde samme udtryk som forstenet træ. Det ligner dog ikke nogle af de syv stykker jeg i forvejen har liggende, så derfor slog jeg det ud af hovedet. Derudover har det en speciel "sur"lugt og er som sagt noget tungere end et tilsvarende fossilt stykke træ.
Aprospos sur lugt,så syntes min datter at det lugtede af hav. Så kom jeg igen til at tænke på henrådnende tang, altså sådan lidt svovlagtig lugt, men det hænger vel fint sammen med pyrit?
Mvh. Kim
|
Besvar | Kommentér
|
 Kim Bang Jensen
|
#9 Kommentar postet d. 19-04-17 kl. 09:35. Emne: Er dette malm?
|
Hej Anne Marie
Det er ikke magnetisk, det har jeg undersøgt. Og myremalm kender jeg så godt fra min gang langs stranden, så det vil jeg også udelukke.
Vægtfylden? jeg skal se om jeg kan hitte ud af det
Mvh. Kim
|
Besvar | Kommentér
|
|